Er det på tide at få dannelsen tilbage?

De unge læser ikke ret meget mere. De kender ikke til de litterære klassikere, og det lidt, de kender, er ofte fra en overfladisk Disney-filmatisering. De unge i dag ved ikke, hvem Robinson Crusoe er, har aldrig hørt om Charles Dickens, og Don Quijote er en restaurant i Rusland. Det er sandt, at vi ikke behøver kende alle klassikerne for at kunne gebærde os i samfundet eller for at kunne tage en uddannelse. Men vi bør have et vist kendskab til den klassiske litteratur, og da særlig som gymnasieelev burde det være et must. Ikke at det er finere at være gymnasieelev, men det er faktisk stadig en boglig ungdomsuddannelse, og det burde det også fortsætte med at være.

Men ikke nok med at de unge i dag ikke gider læse bøger, så har gymnasierne tilpasset sig de unges manglende lyst til at læse. Men vi burde i stedet arbejde på at få de unge til at tilpasse sig et naturligt gymnasialt læsningskrav. Degraderingen af læsningskravet er vel at mærke sket med både Undervisningsministeriet og Folketingets velsignelse.
Det kan godt være, at de unge hellere vil se Netflix samt på intetsigende Youtubere, der har et ordforråd, som ikke viser den store dannelse. Det kan jeg sådan set godt forstå, at nogle af dem hellere vil. For underholdning er alt andet lige, bare sjovere og nemmere end at skulle gøre en indsats selv. Ikke desto mindre er gevinsten ved at læse så meget større.

For hvad er det, vi går glip af, når vi som samfund ikke forventer nogen større litterær forståelse fra gymnasiale elever? Her kunne jeg komme med mange svar, men jeg vil hellere give det paradoksale svar, at det, vi går glip af, er god dansk kvalitetsunderholdning.

For hvem står for meget af den danske underholdningsindustri, vi har i dag? Det er ofte stand-up komikere, som skriver manuskripter til den danske underholdning, vi ser i tv og i biograferne. Størstedelen af dem er folk uden uddannelse, eller folk, der ikke har færdiggjort deres uddannelse. De kan sådan set være sjove nok, men i store træk mangler de en kulturel dannelse, som gør dem i stand til at kommunikere deres humoristiske budskaber til en stor bred skare. Deres humor passer primært til et alderssegment, der går fra 15 til 35 år.

I USA kan man også finde stand-up komikere, som skriver underholdning. Men de gør det sammen med folk, som på de bedste universiteter har læst klassisk litteraturhistorie. Det er folk, der kender til det klassisk græske teater, har analyseret Shakespeare på kryds og tværs, og har et bredt velfunderet kendskab til litteraturskrivning. Det gør bl.a., at når man går ind og ser en familiefilm som Madagascar, Ice Age, Cars eller Frozen m.v., så ser man en film, som hele familien griner med af. De sjove elementer har ofte flere lag, således at børn og voksne kan grine de samme steder. Men det er ikke nødvendigvis, det samme, vi synes, er sjovt, men vi griner af de enkelte lag i historien, som vi kan relatere til. Så lidt firkantet konkluderet kan man sige, at manuskriptforfattere med litterær uddannelse er i stand til at ramme bredere med en historie, end manuskriptforfattere uden litterær uddannelse.
Manglen på litterær dannelse, går dog ikke kun ud over underholdningsbranchen. Den går også udover dybden af de samtaler, vi har med hinanden. Ikke dermed sagt at alle vore samtaler skal være dybe, men det er nu rart indimellem, at de også indeholder dybde. Men find selv på flere eksempler, hvor litterær dannelse kan være en gevinst.

Desværre har der været alt for meget modstand imod, at vi som samfund arbejdede med dannelse. Vi har beklaget os over både Brian Mikkelsens Kulturkanon i 0'erne, og Bertel Haarders forsøg på en dannelseskanon i vores årti. Men i stedet for at beklage os over, at nogle har arbejdet med dannelse på en måde, vi måske ikke er enige i, så burde vi måske glæde os over, at der var nogle, der investerede tid på at øge dannelsen. Og så burde vi andre måske gå lidt mere ind i arbejdet i stedet for at bare lade dannelsen sejle og så vise de unge, hvorfor dannelse er både vigtigt og brugbart.

Forresten så ødelægger vi de unges muligheder for ordentlig uddannelse, hvis vi ikke giver dem dannelse. For dannelse er jo sjovt nok en naturlig del af ordet uddannelse.