Er det kun dansklærere, der retter opgaver?
Skønt med et tema om at rette opgaver!
Glæder mig til at åbne bladet, ser straks der er 8 sider sat af, spændende!
Så åbner jeg: Der er 6 sider primært om danskfaget og 0 sider om matematik. Hvordan skal jeg som matematiklærer forstå at mit fagblad slet ikke synes det er relevant at skrive om rettearbejde i mit fag? Nej, nu ved jeg det: Det er selvfølgelig fordi redaktionen har planlagt et temanummer med 18 sider om retning i matematik og de naturvidenskabelige fag. Jeg glæder mig!
Skønt med et tema om at rette opgaver!
Glæder mig til at åbne bladet, ser straks der er 8 sider sat af, spændende! Og relevant fordi de fleste skoler vel netop nu debatterer hvordan vi retter på mindre tid og med større udbytte for eleverne.
Så åbner jeg: Der er 6 sider primært om danskfaget, ½ side om samfundsfag, ½ side om engelsk og 1 side med henvisning til en artikel på Gymnasieskolen.dk, hvor to lærere interviewes. Gæt selv hvilke skriftlige fag de underviser i: Dansk og engelsk.
Hvis man ikke kender gymnasiet, må man jo tro at dansk er det største skriftlige fag i gymnasiet. Men i virkeligheden er dansk jo et ret lille skriftligt fag målt på elevtimetallet. Både samfundsfag A og engelsk A er mere end 50% større end dansk og matematik er over dobbelt så stort som dansk.
Så hvordan skal jeg som matematiklærer forstå at mit fagblad slet ikke synes det er relevant at skrive om rettearbejde i mit fag? Er det mon fordi redaktionen ikke synes retning i matematik er spændende? Er det fordi redaktionen ikke kan forestille sig, at der er matematiklærere der kan tænke pædagogisk og arbejde med nye måder at rette på? Eller er det mon bare fordi redaktionen også er ramt af effektivisering, så researchen har bestået i at google hvem der i forvejen har sagt noget offentligt om retning?
Nej, nu ved jeg det: Det er selvfølgelig fordi redaktionen har planlagt et temanummer med 18 sider om retning i matematik og de naturvidenskabelige fag. Jeg glæder mig!
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode