En Ontario-model vil øge beskæftigelsen

Tak for Ontario-temaet i Gymnasieskolen 11, 2015.

Singapore, Finland og Ontario ligger i top med hensyn til PISA-tal. Men Danmark vil have verdens bedste folkeskole (det har vi nu allerede, for ingen andre fastholder børn og unge i samme udelte skole gennem 10-11 år). Så først rejste alle til Singapore, men kom hurtigt hjem igen. Børn der og børn her er for forskellige.

Så rejste alle til Finland, for finske og danske børn er næsten ens. Men i Finland er det kun de høje karaktersnit, der bliver lærere. I Danmark bliver man folkeskolelærer langt oppe i 30’erne, når man har prøvet alt andet, som meritstuderende på halv tid med fjernundervisning på et skrantende udkantsseminarium og hjulpet gennem mundtlige eksamener med byger af ledende spørgsmål.

Tredje gang må være lykkens gang. Til Ontario. Her er skoledagen to timer længere, så det indfører vi straks. Desværre indførte vi kun en halv Ontario-model. Vi troede, kendskab kommer af rundvisning og samtale med aktører. Men indsigt kræver etnografi: to dage i træk i samme klasserum.

Første time intet nyt: en tavle og en lærer og en lærebog og elever ved pulte. I frikvarteret kommer første chok: Læreren bliver, og klassen går. ”Skal I have idræt?” Næste chok:

Hver elev har sit eget personlige skema, klassen eksisterer ikke! Klasserummet tilhører læreren og besøges af forskellige hold i dagens løb. Næste morgen kommer så det tredje chok: Samme skema hver dag. Det kræver en forklaring.

”Vores fireårige highschool byder de 14-årige velkommen med en accept: Du har et talent, som vi sammen skal afdække og udvikle gennem daglige lektier i selvvalgte halvårsblokke i selskab med lærere, som kun har ét fag. Går det godt, siger vi: ’Good job, du har talent, du skal have noget mere.’ Hvis ikke siger vi: ’Good try, du har mod til at prøve noget ukendt, du skal have noget andet.’ Så alle forlader klassen med ros.

Som isoleret nation havde det mening at kopiere Napoleonstidens nationalliberale embedsuddannelse skabt i Berlin af Humboldt med dannelse som antioplysning. Men med ny status som indvandringsland bør vi lære af Nordamerika og erstatte vores linjeopdelte embedsuddannelser med republikkens blokopdelte talentudvikling.

Saml ungdomsuddannelserne til en fireårig highschool fra 8. klasse, hvor de unge kan prøve kræfter med teoretiske og praktiske halvårsblokke. Det vil udvikle talentmassen, og det vil øge beskæftigelsen blandt lærerne.

”Fireårig highschool fra 8. klasse”, sagde Liste 4 ved hovedbestyrelsesvalget i 2013. Jeg håber, nye kræfter vil overtage stafetten i 2017.

Allan Tarp
VUC Aarhus