ekstraordinært GL klub-møde på Gefion Gymnasium
GL-Klubben på Gefion Gymnasium har ved et ekstraordinært møde, den 28. februar 2013, vedtaget følgende i forbindelse med aftalen OK13:Uacceptabelt forhandlingsforløb!Generelt vil vi udtrykke vores store utilfredshed med resultatet som helhed. Det er muligt, at det var blevet gennemtrumfet under alle omstændigheder, men ved at indgå en aftale er vi nu via GL med til at legitimere resultatet. Vi mener ”diktatet” fra Finansministeriet vil indebære væsentlige forringelser i vores hverdag. Disse forringelser står ikke mål med lønstigninger.Endvidere mener vi at formanden for GL ikke har handlet i overensstemmelse med almindelige demokratiske principper, men i den grad har overskredet det mandat, der var givet ham af Hovedbestyrelsen. Her var tilkendegivelsen et nej, og at aftalen ikke skulle indgås ud fra det aktuelle grundlag.Som det fremgår af formandens udtalelser i Gymnasieskolen 21. februar 2013 vurderede han på egen hånd i de afgørende slutforhandlinger, at det ikke kunne betale sig at sige nej. Det er legitimt, at formanden har sine egne holdninger i forbindelse med overenskomstforhandlinger, men det er utilstedeligt, at han handler egenrådigt.på vegne af lærerkollegiet ved Gefion GymnasiumThomas Jørgensen, TR-sup
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode