Efter OK-13 – En moderne arbejdsplads?

Her i efterårsroen gør jeg mig tanker omkring vores fælles arbejdsplads – gymnasieskolen. Hvad har OK13 betydet og hvor er vi på vej hen?

Jeg synes, som en af de få (der i hvert fald tør være åben omkring det), at der er gode ting i den nye overenskomst. F.eks. synes jeg, at det er helt fint, at der nu skal være mere dialog mellem medarbejder og ledelse i forhold til tid og arbejdsopgaver. Inden OK13 må jeg indrømme, at jeg nok ikke opbrugte tidsakkorden for f.eks. undervisning af brobygningselever. Det tager mig ærligt talt ikke ret lang tid at forberede en præsentation af spanskfaget for en samling af folkeskoleelever. Det er det samme show, jeg fyrer af hver gang, og det tager eleverne godt imod. Det tør jeg nu godt være åben omkring overfor min leder.

En arbejdsopgave, der dog tager en del tid, er de danske stile. Som dansklærer skal man både tage højde for det sproglige og det indholdsmæssige, og der er rigtig mange bedømmelseskriterier, man skal forholde sig til, når man giver feedback. Det er jeg så også åben omkring, når jeg taler med min leder. Mit argument er, at man ikke kan sige, at ALT tager rigtig lang tid. Noget tager mindre tid end andet, og jeg ser det som en beskyttelse af mig selv, at jeg nu kan være tydelig omkring mine forcer og mine svage punkter. 

Jeg tror på mange måder, at jeg har et anderledes forhold til min ledelse, end mange andre gymnasielærere har. Sidste år havde jeg store problemer med en gymnasieklasse pga. meget kritiske evalueringer. Jeg var lige vendt tilbage fra barsel og havde derfor ikke ret meget overskud som tvillingemor til drenge på 10 måneder pga. de mange natlige opvågninger. Her fik jeg ledelsens hjælp til at tale med klassen, og det var virkelig en rar følelse at få opbakning. Jeg følte ikke, at jeg blot stod alene i klasseværelset, men jeg havde min ledelse i ryggen. Det skaber tillid mellem medarbejder og ledelse, og jeg forestiller mig, at dette i langt højere grad forekommer på en moderne arbejdsplads. Her tror jeg, at gymnasielærere er meget stolte og ser det som et nederlag at bede om hjælp.
Min pointe med denne personlige fortælling er også at sige, at vi skal væk fra denne her tankegang med, at tillidsmanden skal inddrages i alle mulige foretagender mellem ledelse og lærer. Tag selv initiativet, og stol på at ledelsen vil støtte i svære perioder. De har alle mulige grunde til at ønske sig en medarbejder med overskud, for kun der, kan man være en god lærer.

Det er også vigtigt, at der er tillid mellem de enkelte medarbejdere – også mellem de forskellige generationer. Jeg har hidtil ikke kommenteret udfasningen af aldersreduktionen offentligt, men jeg må ærligt indrømme, at jeg havde svært ved at se rimeligheden i reduktionen. Hvorfor skal man som ældre lærer, med al den erfaring i bagagen, undervise mindre end en helt nyuddannet uden erfaring. Det burde da være omvendt. Et argument kan være, at man som ældre hurtigere bliver træt, men her må jeg blot sige med et smil på læben, at jeg jo som mor til to drenge i deres bedste alder (to år) også kan være ret træt! Jeg bifalder jo også afskaffelsen af min egen fremtidige aldersreduktion. Jeg forestiller mig faktisk, at jeg selv som ældre lærer vil synes, det er rart at hjælpe en ny lærer i gang uden at ”få timer for det”. Den diskurs brød jeg mig simpelthen ikke om.

Et sidste aspekt jeg vil runde, er nok en smule kontroversielt, men jeg har vel allerede kastet mig ud på dybt vand, så hvorfor ikke fortsætte min farefulde færd? Overarbejdstimer er jo meget omdiskuteret emne, og mange siger, at OK13 netop er indført for at afskaffe udbetalingerne af overarbejdstimer. Med fare for at blive bombarderet med vredesudbrud, kan jeg kun spørge: Hvilken garanti havde ledelsen før OK 13 for, at de overarbejdstimer, de udbetalte, rent faktisk også stemte overens med det faktiske antal af arbejdstimer? Jeg kunne godt tænke mig at se tidsregistreringer fra før OK13, for hvem kan helt ærligt sige, at de talte timer? Hvem satte stopuret, når vi skulle rette Sofies stil? Hvem satte stopuret, når vi skulle forberede en brobygningstime? Det system, vi har nu, kræver, at vi tidsregistrerer, men vi har som professionelle lærere ansvaret for at fordele ressourcerne. Det, synes jeg, er et fremskridt.

Selvfølgelig kan jeg da også som lærer være bange for at blive pålagt for mange arbejdsopgaver – Hvad gør jeg, hvis min leder beder mig om at indpasse et vikariat på 3 uger i mine arbejdsopgaver? Jamen, der vil jeg sige, at jeg helt ærligt vil se på mine uger, og hvordan de hænger sammen. Bliver jeg bedt om at udføre ekstra opgaver i en uge med to sæt skriftlige afleveringer, så forestiller jeg mig, at jeg sammen med min leder finder en løsning. Det kan være en gruppeaflevering i stedet for en individuel aflevering. På den måde taler man om det og finder en løsning, så ugerne kan hænge sammen.

Rikke-Line Lindberg
Allerød Gymnasium