Det er eksamenstid, og spørgsmålene svirrer i luften

Hvad siger diskussionen om antal af eksamensspørgsmål på de sociale medier? Er lærernes arbejdstid så presset, at de ikke kan nå at opfylde læreplanens og bekendtgørelsens krav? Er der tegn på, at det lokale faggruppesamarbejde ikke længere fungerer? Hvor er retssikkerheden, når en ledelse kan anbefale retningslinjer, der strider mod læreplan og bekendtgørelse? Er der tale om en faglig forkrøbling koblet med en manglende viden om ret og retfærdighed, hvor al tale om nationale standarder er tomme ord?

På de sociale medier deler vi erfaringer og viden som aldrig før. Men er det virkelig den udvikling, vi ønsker fremmet? Kunne faggruppesamarbejdet ikke komme til
at fungere bedre? Hvad skal der til, for at det kan fungere bedre?

Når reglerne om antal eksamensspørgsmål (12-18 spørgsmål til 2 eller flere elever) opfattes som uforståelige eller urimelige, kan det naturligvis ikke undre, at svaret på spørgsmålet om muligheden for det minimalt acceptable antal eksamensspørgsmål kan variere (3-15).

Men hvorfor skelner lovteksten ikke mellem små, mellemstore og store klasser/hold? Hvorfor siger man for eksempel ikke, at små klasser (under 7 elever/kursister) skal have 3-5 spørgsmål, mellemstore klasser (mellem 7-15 elever) 5-7 spørgsmål og store klasser (med flere end 15 elever) 7-9 spørgsmål? Der bør være et rimeligt forhold mellem antal spørgsmål og antal elever.

Men lov er lov, og lov skal holdes. Og derfor må en reform af reformen også omfatte nødvendige ændringer af eksamen, så retssikkerheden og den nationale standard ikke sættes på prøve.

Sigrid Jørgensen
Medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 2