Det er blevet sværere at få job som gymnasielærer

Der er kamp om jobbene på gymnasierne, og der er ikke ligefrem udsigt til flere jobs i de kommende år. Behovet for gymnasielærere er nemlig faldende.

Det hænger sammen med de nedskæringer, der rammer gymnasiesektoren. Derudover er antallet af elever, der har søgt ind på en gymnasial uddannelse, faldet med over 2.000 elever siden sidste år. Og i fremtiden er ungdomsårgangene faldende.

Nedskæringer og færre elever er en dårlig kombination, da det betyder færre penge til at lønne lærerne.

“Et gymnasiums muligheder for at beskæftige lærere er primært bestemt af skolens indtægter, hvor de vigtigste parametre er antallet af elever og taxameteret per elev. Lønudgifterne til lærerne er klart den største post på udgiftssiden,” forklarer Casper Klink, der er konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

De gymnasiale uddannelser blev ved finansloven 2016 pålagt en besparelse på to procent. Nedskæringerne har betydet, at der sidste år var 1.000 færre lærere på de gymnasiale uddannelser i forhold til året før, viser tal fra GL. Nedskæringerne er fortsat i 2017, og GL vurderer, at der fremover også bliver færre lærere.

Læs: Lasse må pendle 296 kilometer til arbejde

Rift om jobs
Også skolerne mærker, at der er rift om stillingerne. Én af dem er Gefion Gymnasium. Når de slår en stilling op, modtager de mange flere ansøgninger end tidligere. Bare i år har de modtaget over 1.000 ansøgninger.

“Vi kan godt mærke, at vi har fået endnu flere ansøgere de seneste to år. Og mange af de ansøgninger, vi får, er virkelig gode og velkvalificerede. Det er vel vokset med 30-50 procent fra 2014 og frem, vil jeg tro,” siger rektor Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Vi er gået fra 600-700 ansøgere til 1.100 i 2016 og over 1.000 allerede i år. I 2016 skulle vi bruge fire til fem nye lærere og i år en enkelt. De mange uopfordrede kommer oveni. Der modtager vi i hvert fald en om dagen.”

Den tendens mærker de også på Øregård Gymnasium.

“Sidste år havde vi omkring 50 procent flere ansøgninger. Vi var især overraskede over, hvor mange ansøgninger vi fik til årsvikariaterne. Vi registrerede, at der var mange blandt ansøgerne, der havde pædagogikum, og at flere var tidligere fastansatte. Det viser jo bare, at man søger hvad som helst,” siger Pia Nyring, rektor på Øregård Gymnasium.

Må tænke i alternativer
Også i Magistrenes A-kasse oplever de en stigning af ledige gymnasielærere.

“Vi kan godt mærke, at det er sværere for de nyuddannede at komme ind end tidligere, men det afhænger også af, hvilke fag man har. Det er klart, at der er nogle, der er mere bud efter end andre. Og så er der de erfarne lærere, der er dukket op inden for de seneste år. Dem er der flere af nu,” siger Marianne Skade, der er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse.

Hos Magistrenes A-kasse opfordrer de lærerne til at overveje, hvad der ellers er af muligheder på arbejdsmarkedet.

“De bliver tvunget til at tænke i alternativer, når de kommer ind til os. Der er regler for, hvor mange jobs de skal søge om ugen, og det er ikke altid muligt at finde så mange gymnasielærerjobs. Derfor hjælper vi dem til at tænke – hvad gør jeg så?,” siger Marianne Skade og tilføjer:

“Og alt afhængig af deres situation siger vi, at det måske kunne være en god idé at justere drømmen om at være gymnasielærer.”

En tabt generation
Mange unge lærere har mistet deres job som årsvikarer. Af de 1.000 lærere var omkring halvdelen midlertidig ansatte – altså unge på vej ind på arbejdsmarkedet. Det viser tallene fra GL også.

Også rektor på Silkeborg Gymnasium frygter, at det i en tid med nedskæringer vil gå hårdest ud over de nyuddannede lærere.

“Det er især mange nyuddannede potentielle gymnasielærere, der bliver ramt og ikke kan få et arbejde,” siger Erik Olesen og fortsætter:

“Jeg er bange for, at vi mister en generation af gymnasielærere. Om et år kommer endnu en årgang ud, og det betyder jo ikke, at de, der først blev uddannede, får job først. Det bliver kun endnu sværere, fordi konkurrencen om jobbene bliver større.”

Erik Olesen formoder, at de i de kommende år ikke får brug for nye lærere.

“Min forventning er, at vi ikke kommer til at lave fastansættelser indenfor en overskuelig fremtid, fordi vi stort set ingen naturlige afgange har de kommende tre år,” siger han.