Det 21. århundredes kompetencer – eller hvilken vej skal vi gå?

Hvor skal vi hen med it-anvendelsen i gymnasiet? Vi diskuterer sociale medier i undervisningen, digital dannelse eller mangel på samme, men hvilken vej skal vi egentlig gå?

En række internationale forskere fra bl.a. Finland, England og USA samt Microsoft har et bud. Ud fra omfattende empirisk materiale har de udarbejdet en model for, hvordan it kan anvendes i undervisningsforløb: 21st Century Learning Design. Og det gode ved modellen er, at den fokuserer på elevernes læring, ikke på it-anvendelse. It ses blot som redskab til at understøtte læringen.

Udgangspunktet for projektet har været at finde ud af, hvilke kompetencer der bliver centrale i det 21. århundrede. Man nåede frem at disse seks kompetencer bør udvikles hos elever på alle niveauer i uddannelserne:

·         Videnskonstruktion: Evne til at skabe ny viden

·         Samarbejde: Evne til at samarbejde på en konstruktiv og ansvarlig måde

·         Selvevaluering: Evne til at planlægge eget arbejde og til at reflektere over egen læring

·         Problemløsning og innovation: Evne til problemløsning og til at anvende viden på nye måder

·         Kvalificeret kommunikation: Evne til at argumentere, dokumentere og kommunikere

·         It: Evne til at anvende it til videnskonstruktion og produktudarbejdelse

For hver af de seks kompetencer er der udarbejdet en tilhørende ”nøgle”, der med et tal angiver, hvor grundigt der arbejdes med pågældende kompetence i et forløb, og hvordan der kan arbejdes mere grundigt med den. Pointen er, at læreren kan bruge nøglen til at planlægge undervisningsforløb, således at alle kompetencer trænes optimalt (ikke nødvendigvis samtidigt) i løbet af et skoleår.

It er med til at kvalificere arbejdet med kompetencerne og optræder således i dem alle. Som eksempel kan tages samarbejdskompetencen: Denne kompetence kvalificeres ved at gå fra simpelt gruppearbejde uden større ansvar til mere komplekst gruppearbejde med fælles produktansvar og indbyrdes afhængighed mellem grupperne.  Denne kvalificering er meget lettere gennem fællesskrivning i googledocs end i almindelig tekstbehandling.

Det spændende ved 21st Century Learning Design er, at det giver os lærere et praktisk værktøj, som vi kan bruge til at reflektere over vores undervisning og til at planlægge vores forløb, så vi hver især tager ansvar for, at eleverne bliver trænet i disse fagløse kompetencer (og eleverne skal selvfølgelig også stadig opnå de påkrævede fagfaglige kompetencer…). Ud over at kunne hjælpe os til at reflektere og planlægge individuelt, giver modellen os også en fælles begrebsramme at diskutere didaktik ud fra i faggrupperne, på lærerværelset og i vores øvrige netværk. Måske kan man nå frem til en konkretisering i skolehverdagen i form af en sammensmeltning af it-progressionsplan, studiekompetence- og AT-progressionsplan?

Jeg mener ikke, at 21st Century Learning Design-modellen er uproblematisk, og den er bestemt værd at diskutere igennem – også i forhold til den danske gymnasieskole. Men alene det, at modellen giver konkrete undervisningsforslag at diskutere ud fra, er et plus, og det er en god grund til at holde øje med 21st Century Learning Design fremover.