Derfor skal vi sige ja til uddannelsesreformen

Undervisningsministeren vil alligevel ikke pille ved taxametersystemet, hvis ulige satser skaber problemer, ikke mindst for erhvervsgymnasierne. Til gengæld har hun spillet ud med et reformforslag, der berører alle ungdomsuddannelserne. Forslaget har vakt forfærdelse i fagbevægelsen, da reformen kan tolkes som et direkte opgør med partsstyret, altså traditionen for at arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiversiden sammen med fagbevægelsen - dominerer erhvervsskolernes bestyrelser. Desuden skal de almene gymnasier fremover have lov til at udbyde erhvervsuddannelser, selvom de os bekendt aldrig har udtrykt et sådant ønske.

Forslaget piller ved ungdomsuddannelsernes DNA, nemlig institutionslovgivningen. Og derfor kan det udfordre vores selvforståelse. Vi opfordrer alligevel til, at vi i GL ikke afviser forslaget, men udsætter det for en nøgtern analyse af fordele og ulemper. Det er vores håb med dette indlæg at bidrage til en offentlig debat om fremtidens ungdomsuddannelser. Vi håber, at andre vil bidrage.

Ens lovgrundlag er vejen til ligestilling for hhx, htx og eux
Den store positive nyhed i reformforslaget er, at Undervisningsministeren ønsker at ligestille lovgrundlaget for de forskellige institutionstyper, herunder mellem stx, htx og hhx. Det vil dermed betyde en afslutning på en del af den juridiske forskelsbehandling, som plager erhvervsgymnasierne, og som for eksempel betyder at hhx- og htx-undervisere ikke er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om partshøring og adgang til ombudsmand. Noget som vi i Liste 5 har ønsket og kæmpet for i lang tid.

Vi mener, forskellene i institutionslovgivningen spiller en negativ rolle for erhvervsskolernes varetagelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx, htx og eux), herunder de lave lærerlønninger og bortkanaliseringen af gymnasieafdelingernes taxametermidler. Liste 5 har tidligere peget på disse problemer, fx i artiklen ”Taxametertyveriet - eller: Giv mig mine 310 kolleger tilbage!” 

Den nuværende institutionslovgivning fastholder en tradition for, at erhvervsskolers bestyrelser domineres af lokale erhvervsfolk - for eksempel tømrere og butiksejere - uden særlige kompetencer inden for hhx- og htx-uddannelsernes aftagerområder inden for fx økonomi, informationsteknologi, biotek, science og universiteterne.

På trods af at erhvervsskolernes elevgrundlag i stigende grad består af gymnasieelever, bliver erhvervsskolerne fortsat ledet af bestyrelser med begrænset indsigt eller interesser i de gymnasiale uddannelser og deres aftagerinstitutioner. Det er et stort problem i sig selv, for det kan medføre, at erhvervsskolernes strategiske og økonomiske kurs sættes uden skelen til udviklingen i gymnasiesektoren, og at gymnasieafdelingerne nedprioriteres i den interne fordeling af ressourcer.

Hvis vi ønsker en ligestilling mellem de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne, er der ingen vej uden om ligestilling af den institutionsmæssige lovgivning. Derfor giver det mening at hilse undervisningsministerens forslag velkomment. Dette forslag lægger nemlig op til at bryde med den magt, som erhvervslivets parter har haft over for erhvervsgymnasierne.

Frygten for erhvervslivet og enhedsskolen
Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke vokser tidsler i det nye forslag. Det kan således virke bekymrende, at forslaget stiller krav om at, de almene gymnasier også skal have bestyrelsesmedlemmer fra det lokale erhvervsliv. Men mange gymnasier har allerede erhvervsfolk i bestyrelsen, og hvis de ikke har det, er det vel på tide, de får det. Det er en oplagt vej til at sikre gode relationer og input fra det lokale erhvervsliv.

Mange udtrykker desuden bekymring for, at forslaget baner vejen for den forkætrede enhedsskole, hvor alle ungdomsuddannelser får en fælles indgang i form af et fælles grundforløb. Men forslaget er ikke ledsaget af sådanne intentioner, så det må blive ved spekulationerne.

Fusioner og store enhedsskoler virker ikke til at være et godt bud på større elevtrivsel, mindre frafald, bedre uddannelsesparathed endsige forbedrede forhold for gymnasielærere, for eksempel i forhold til mere tid til forberedelse og bedre fysiske faciliteter. Så enhedsskoler vil ikke være en gangbar vej, hvis man ønsker at forbedre ungdomsuddannelserne. Alene de to elevgruppers forskellige målgrupper og aldersniveauer er en begrundelse for at opretholde EUD og gymnasiet som fysisk separate uddannelsesinstitutioner med hver deres indgang.

Kan man blande pærer og æbler?
Fagbevægelsen og DA har i et åbent brev til ministeren udtrykt bekymring for, om de almene gymnasier vil kunne udbyde fagligt funderede erhvervsuddannelser af god kvalitet.

De almene gymnasier vil i visse tilfælde kunne udbyde erhvervsuddannelser, men de vil højst sandsynligt kun kunne få udbud i områder, hvor der ikke ligger nogen erhvervsskoler i nærheden. Og i givet fald vil de skulle opføre de nødvendige faciliteter og indhente de nødvendige kompetencer fra erhvervsskolerne, og det vil være ressourcekrævende.

Ifølge reformudkastet skal erhvervsskoler også have lov til at udbyde stx, og det er måske mere kontroversielt for os i GL, selvom nogle erhvervsskoler allerede udbyder stx. Men eksemplerne viser, at det er vanskeligt for erhvervsskolerne at konkurrere med de eksisterende almene gymnasier om eleverne - det viser erfaringerne fra Aarhus Tech, der i nogle år forgæves har forsøgt at samle tilstrækkeligt mange elever til en stx-linje i Aarhus midtby.

Gymnasial ledelse af eux – en GL-drøm?
Regeringens forslag indeholder interessante muligheder. En af dem kunne være at ”genopfinde” eux-uddannelsen med et stærkere afsæt i de gymnasiale fag. Fremover vil almene gymnasier nemlig – hvis de skulle have lyst – kunne udbyde eux-uddannelser.

Hybriduddannelsen eux blev født som en erhvervsuddannelse med gymnasial indhold. Men man kan argumentere for, at gymnasial ledelse af eux godt vil kunne sikre det faglige sammenspil mellem gymnasiefagene og eud-fagene takket være gymnasiernes erfaringer med fagligt samspil, og ikke mindst fordi gymnasiefagene udgør hovedparten af eux-uddannelsens teoretiske indhold. Samtidig vil en indplacering af eux i gymnasiet kunne styrke studiemiljøet.

Det er vigtigt, at vi i GL tør træde ind i denne diskussion og gribe denne eller andre muligheder, som ministerens reformforslag åbner for.

Samlet set støtter vi i Liste 5 regeringens forslag til en uddannelsesreform. Det er vigtigt, at GL medvirker aktivt til at italesætte mulighederne i forslaget, så vi kan være med til at præge debatten om fremtidens ungdomsuddannelser. Vi skal kunne pege på de bekymringer, vi har, men også turde identificere interessante nye muligheder for at videreudvikle fremtidens ungdomsuddannelser.

Jesper Simony Breining, medlem af GL’s Områdebestyrelse for Erhvervsgymnasier og næstformand i GL’s TR-netværk Midtjylland Øst EG. Desuden ansat på Teknisk Gymnasium Silkeborg - College360.

Gitte Husted Madsen, kommende medlem af GL's hovedbestyrelse. Ansat på Sukkertoppen Gymnasium, NEXT Uddannelse, København.​

Begge var kandidater for Liste 5 (Hhx-, htx- og eux-Listen) til GL's hovedbestyrelsesvalg