Derfor har Enhedslisten forladt gymnasieforhandlingerne

Det står klart efter tirsdagens forhandlinger, at regeringen på en række punkter har låst sig fast på en reform, der vil betyde tilbageskridt for gymnasieuddannelserne, skriver Jakob Sølvhøj.

Forhandlingerne om en gymnasiereform er endnu ikke afsluttet, men det står efter tirsdagens forhandlinger klart, at regeringen på en række punkter har låst sig fast på en reform, der vil betyde tilbageskridt for gymnasieuddannelserne. Enhedslisten har derfor valgt at forlade forhandlingerne.

Vi har gennem vores deltagelse i det efterhånden meget lange forhandlingsforløb gjort, hvad vi kunne for at fjerne forringelser og gennemføre tiltrængte justeringer af uddannelserne, men det har været en klar forudsætning for os, at en reform samlet set skulle føre til bedre uddannelser. Deltagelse i forlig rummer ganske vist muligheder for indflydelse, men med de væsentlige forringelser, der nu er adgangsbilletten for at være med, er det simpelthen ikke muligt at rette op på reformen samlet set. Derfor er de gymnasiale uddannelser bedst tjent med, at vi får taget reformen helt af bordet. Det har alle forligspartierne mulighed for at gøre.

Regeringen har valgt at gøre en kraftig nedskæring af studieretningerne til et ultimativt krav. Antallet af studieretninger, som regeringen spillede ud med i sit oplæg til forhandlingerne, har den stædigt holdt fast i – kun med små tilretninger i forhold til kombinationerne af studieretningsfag. Det vil føre til en betydelig indskrænkning af udbuddet af fag, der bl.a. vil gå hårdt ud over den sproglige mangfoldighed.

Regeringen har også stået fast på kravet om ændringer af grundforløbet, hvor prøvekarakterer, der gives efter få måneders uddannelse, nu skal på eksamensbeviset. På trods af advarsler fra mange sider, ikke mindst fra matematiklærerne, skal næsten alle elever være omfattet af det nye krav om obligatorisk matematik på B-niveau. Samtidig har det været magtpåliggende for regeringen at få taget de første skridt i retning af en målstyring af uddannelserne, selvom erfaringerne fra folkeskolen mildest talt er problematiske.

Hvor længe forhandlingerne fortsætter er ikke klart, men regeringen har til gengæld understreget, at det står helt klart, at den ikke vil indgå aftale om en reform, der ikke indeholder karakterkrav. Det er et must for regeringen, at der skal være færre unge, der får adgang til gymnasieuddannelserne. Hvordan fremtiden vil forme sig for HF er endnu uklart. Det samme er spørgsmålet om efteruddannelse til lærerne, og regeringens insisteren på, at en reform ikke må koste noget, gør ikke den sag nemmere.

Det er rigtig ærgerligt, at regeringen har savnet ambitioner om at bruge reformforhandlingerne til at forbedre og udvikle gymnasieuddannelserne. Rigtig overraskende kan det dog ikke siges at være i betragtning af de massive økonomiske nedskæringer, regeringen lader regne ned over gymnasieuddannelserne både i år og de kommende tre år.
Enhedslisten har nu valgt at sige fra, og jeg håber, at der blandt forligskredsens partier, der jo hver især har nøglen til at stoppe reformen, vil brede sig en erkendelse af, at den reform, regeringen ønsker at presse igennem, ikke vil gavne gymnasieuddannelserne. Hverken de unge, lærerne eller gymnasieområdet som helhed kan være tjent med en reform, der begrænser adgangen og samlet set giver os ringere uddannelser.