Den tredje bølge

Vi rider på nogle bølger, selvom vi måske ikke selv er klar over det. I hvert fald ifølge Michael Paulsen og Jesper Tække. De har opstillet en bølgemodel for, hvordan de digitale medier oversvømmer skolen.

I den første bølge, som vi forhåbentlig er ved at være ovre, trækker de digitale medier opmærksomheden væk fra undervisningen. Fokus i denne bølge er derfor, hvordan man kan undgå at blive forstyrret af Facebook m.m., mens man holder fast ved at undervise, som man altid gjort. De typiske lærerreaktioner er enten forbud mod de digitale medier eller ligegyldighed.

I den anden bølge begynder man at tage de muligheder, som de digitale medier medfører, til sig. Det kan føre til nye arbejdsformer og produktformer, samtidig med at forstyrrelserne bliver mindre, fordi de digitale værktøjer anvendes fagligt og ikke blot ignoreres. Her er de fleste af os nok. Vi bliver hele tiden lidt klogere og mere reflekterede med hensyn til, hvad det digitale kan bruges til, hvad det giver af muligheder, samt hvilke forhindringer det også medfører. Vi er ved at vænne os til det nye “gennemhullede klasserum”, hvor kampen om elevernes opmærksomhed er hård, og hvor vi er nødt til at finde nye veje, hvis vi skal fastholde dem.

Og så er der den tredje bølge. Den er kendetegnet ved, at internettet bruges til at skabe kontakt med eksterne personer og netværk, således at elevernes læringsnetværk udvides fra kun at være lærerne og klassen.

Jeg er så småt ved at komme i gang med at eksperimentere med den tredje bølge, og for nylig havde min CFU-kollega, Lars Due Arnov, og jeg fået lov til at være medplanlæggere og -undervisere på en it-workshop i pædagogikum sammen med kandidaternes faste underviser, Thomas Prætorius. Her blev der arbejdet med digital dannelse, og vi (undervisere og pædagogikumkandidater) skypede med en håndfuld 3.g-elever fra Gribskov Gymnasium. Det var en speciel oplevelse. Nu ved jeg godt, at 5-6 elever ikke er repræsentative for Danmarks ungdom, men det var alligevel påfaldende, hvordan deres perspektiv var anderledes end vores. Vi havde forberedt spørgsmål til dem, som deres lærer, Lars Due Arnov, så stillede på vegne af os via Skype. Og det var helt klart øjenåbnende. Blandt andet havde vi forud diskuteret, hvorvidt vi kunne tillade os at oprette Facebook-grupper med eleverne, eller om det var at invadere deres privatliv og dermed forsømme at lære dem at skelne mellem skoleliv og privatliv. Men eleverne havde slet ikke det perspektiv, og de kunne nærmest slet ikke forholde sig til det. De syntes, at Facebookgrupper med lærere var gode, for så kunne de lettere komme i kontakt med os. Skellet mellem arbejdsliv og privatliv var simpelthen ikke relevant for dem.

Et andet spørgsmål var om sociale medier virkede forstyrrende. Her var det overraskende svar, at det ikke forstyrrede lige så meget i skolen som hjemme, for i skolen er det lidt mere ok ikke at svare øjeblikkeligt. Det er det ikke uden for skoletiden.

Eleverne havde mange flere gode pointer, der var med til at nuancere vores diskussioner på workshoppen, og det fungerede også fint med en simpel skype-forbindelse. Elevgruppen sad foran en computer i Gribskov, og vi sad foran en computer i Vejen. Det var et simpelt setup, der ikke krævede så meget, så det ville være let at bruge i andre sammenhænge. Måske kunne et hold mødes med en politiker i samfundsfag, eller med en retskemiker i forbindelse med et forløb om giftmord i kemi, en forfatter i dansk og så videre. Der er masser af muligheder. Specielt karrierelæring kunne fremmes på denne måde: For eksempel møder med tidligere gymnasieelever, der fortæller om, hvad de studerer, og møder med relevante fagpersoner.

Den tredje bølge er forholdsvis tilgængelig, hvis det kan gøres som beskrevet ovenfor. Der er klart perspektiver i at bruge internettet til at udvide klasselokalet, så det omfatter personer og netværk uden for skolen med det formål at udvide elevernes horisonter og læringsnetværk.