Den nye intelligente chatbot underminerer fundamentet for undervisning – vi skal lave det hele om

af Balder Asmussen og Arne Terp Andersen

Med stadig kortere intervaller tvinger teknologiske forandringer os til at gentænke vores undervisning. Regnemaskinen, tekstbehandlingsprogrammer (Word), og internettet i kombination med søgemaskiner (Google), er eksempler herpå. Den nye teknologi, der i løbet af få måneder vil vende op og ned på alt, hvad vi har været vant til, er kunstig intelligens.

Kunstig intelligens har været længe undervejs. Vi kender fænomenet bedst fra Google Translate.[1] For få år siden var oversættelserne virkelig dårlige, men i dag er de meget tæt på at være perfekte. En ny chatbot, ChatGPT, er netop blevet lanceret i en forbedret udgave. Det skete den 30. november 2022. Den kan løse mange opgaver i mange fag til tocifrede karakterer.

Lad os først præcisere, hvad den nye chatbot kan og ikke kan. Lad os dernæst overveje, hvad kunstig intelligens meget snart vil kunne gøre for os. Lad os efterfølgende overveje, hvordan disse funktioner underminerer en betydelig del af vores nuværende undervisningspraksis. Lad os til sidst komme med nogle bud på, hvordan undervisningen i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet skal tilpasses de nye vilkår.

Den nye chatbot er i stand til at kommunikere på alle sprog, der undervises i på gymnasiet. Den kan oversætte 99% fejlfrit. Det mest imponerende er dog dens formuleringsevne. Den behersker fagsprog, den forstår videnskabsteoretiske overvejelser, den kan forklare nationaløkonomisk teori, den kan skrive digte, den kan imitere alle genrer, og den kan analysere data.

Helt simpelt fungerer chatbotten ved, at du stiller den et spørgsmål, og den svarer. Den er god til at afkode spørgsmål. Selvom du ikke behersker tegnsætning, selvom du staver forkert, selvom du spørger upræcist, får du et ganske udmærket svar. Den er trænet i at undgå urimelige generaliseringer, at undgå racisme, at undgå sexisme, og at sige fra, når den bliver præsenteret for fake news.

Hvis du for eksempel stiller et spørgsmål, der rummer falske oplysninger (Hvad skete der efter Hitler invaderede USA?), vil chatbotten rette dig. Dette er en klar forbedring i forhold til tidligere versioner, der accepterede anakronismer uden at blinke. Man kan sige, at chatbotten er blevet alment dannet. Hvis du forsøger at aftvinge den urimelige svar, ved at stille den urimelige spørgsmål, vil den gå i rette med dig.

Chatbottens svage side er, at dens svar er overfladiske, og at den er dårlig eller uvillig til at vurdere. Den kan imitere, men den kan ikke innovere. Chatbotten kan ikke lave lange tekster og analyser, men da den har hukommelse, kan man stille uddybende spørgsmål og få uddybende svar, som kan redigeres til en længere tekst. Du kan også ændre dine spørgsmål og instrukser, hvorefter chatbotten vil ændre sit svar, indtil du bliver tilfreds med resultatet. På den måde kan chatbotten give svar på konkrete spørgsmål, som er på niveau med det, vi forventer af en dansk gymnasieelev. En dannet maskine kan godt lære mennesker almen dannelse.

Eftersom chatbotten ikke har adgang til internettet, kan den ikke kommentere på aktuelle hændelser, og den vil ikke forudsige fremtidige hændelser. Den kan fremskaffe data på eksempelniveau, men kan ikke levere kilder (det vil sige, de fleste links, den har givet os, virker ikke, men den kan, når det handler om programmering, faktisk give links der virker). Chatbotten kan tage fejl, men dens fejlmargin er ikke større end en gennemsnitlig gymnasieelevs, faktisk mindre.

I fremtiden vil kunstig intelligens blive koblet på internettet, hvilket vil gøre den i stand til at foretage søgninger og finde materiale for os. Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil blive endnu bedre til at skrive selvstændige tekster og konkludere. Dens svar, som i dag forekommer logiske og gode, om end lidt vage, vil blot blive skarpere og mere detaljerede med stor hast fra nu af.

For fremtiden vil der være en række opgaver, som elever kan løse med kunstig intelligens. Giv chatbotten din tekst og bed den rette kommafejl, stavefejl, omformulere, forkorte, eller lave en indholdsfortegnelse. Den kan også lave et udmærket referat på engelsk.

Chatbotten er endnu ikke god nok til at lave en større sammenhængende opgave selv, men man kan få en del hjælp til at analysere enkelte talserier, omskrive enkelte afsnit, og den kan komme med punkter til forbedring. Chatbotten skriver med en præcision, som overgår de fleste danskeres skriftlige formidlingsevner.

Nu kommer vi med et provokerende udsagn. Elever bør fremadrettet altid spørge chatbotten om gode råd til forbedringer, inden de afleverer deres opgaver. Ikke alt kritikken er berettiget, men der er ofte gode pointer. Chatbotten vil fremover være en stærk hjælpeunderviser for elever, der kan finde ud at bruge den, og som gider bruge den til at gøre deres produkt bedre.

Chatbotten kan naturligvis også bruges til at producere korte overfladiske besvarelser, som en elev måske ikke selv forstår, men som indebærer, at opgaven markeres som afleveret, og som vi undervisere skal bruge spildte timer på at rette. Hvad værre er, chatbotten kan bruges til at skrive eksisterende opgaver om, så sætningerne laves helt om, men indholdet er det samme.

Alle de ressourcer, der er investeret i udviklingen og brugen af plagiatkontrol, er dermed spildte, for de er designet til at genkende sætninger. Måske vil kunstig intelligens i fremtiden kunne afsløre plagiat, der er lavet med kunstig intelligens, men lige nu og her er plagiat blevet umuligt at spore, hvis bare eleven gider gøre en lille indsats for at skjule det. Jo, vi kender et par simple tricks til at afgøre, om en elev har snydt, men dem beskriver vi ikke her, for de kan omgås, hvis bare man ved hvordan.

Og så til det store spørgsmål, hvad gør vi nu? Den herskende praksis i undervisningen er undermineret. Kunstig intelligens – om den er manifesteret i chatbotten eller andre formater – kan helt eller delvist levere en stor del af de produkter, vi i dag beder eleverne producere. Hvis de benytter sig af den kunstige intelligens, går de glip af læringen, der opnås i løbet af processen med at udarbejde produktet. En løsning er naturligvis at forbyde brugen af kunstig intelligens, ligesom man forbyder brugen af lommeregnere i Folkeskolens yngste klasser. Det tror vi imidlertid hverken er muligt eller hensigtsmæssigt.

Man kan sagtens forbyde børn, der ikke kan regne, og som ikke selv kan anskaffe sig en lommeregner, at bruge en lommeregner. Men man kan ikke forhindre elever i Folkeskolens ældste klasser og gymnasiet i at bruge kunstig intelligens. Det er umuligt. Det vil også være urimeligt, for det står allerede klart, at kunstig intelligens kan være en stærk sparringspartner for gode elev. Den kunstige intelligens kan (endnu) ikke løse de længere, selvstændige og komplicerede opgaver, men den kan fungere som en hjælpeunderviser. Den kan luge ud i sproglige fejl, og den kan hjælpe en elev med at reflektere over sit eget produkt.

Er det et problem, eller ligefrem snyd, at kunstig intelligens kan forbedre på den elevs produkt? Mister vi ikke vigtige færdigheder, når vi lader maskinerne gøre arbejdet? Vi må spørge os selv, om det er et stort tab vi ikke længere lærer skråskrift og blækregning. Er det et problem at vi i dag kan rette og redigere i en tekst, modsat dengang vi skrev i hånden eller på de gode gamle skrivemaskiner? Det synes vi ikke.

Ikke desto mindre. Mulighederne for snyd i de mere simple færdighedsorienterede læringsprocesser er enorme. Eftersom vi ikke kan fjerne adgangen til kunstig intelligens, bliver vi simpelthen nødt til at lægge undervisningen om. Der skal være mere fokus på det audiovisuelle, man skal ofte lave fremlæggelser og videomateriale hvor man taler (uden manuskript). Der skal være fokus på processen frem for resultatet, man skal kunne dokumentere sin arbejdsproces og dermed sin læringsproces (vi tænker på mere direkte involvering af kilder, skarpere kildeangivelse, dokumentation af faglige fremskridt). Først og fremmest skal der skal være mere fokus på samtaler mellem elev og underviser.

Elever der er flittige til at række hånden, og ikke bare svarer, men også indgår i dialog med underviseren, er klart dem der lærer mest i dag. Men kun få gør det. Og det handler ikke kun om mangel på motivation, det handler også om, at underviseren oftest møder eleverne i en situation, hvor der er én underviser, og 30 elever – eller flere. Der er i dag ikke mulighed for at alle kan øve sig i faglig samtale med underviseren.

Med kunstig intelligens som hjælpeunderviser kan eleverne bruge mere tid på egen hånd, og denne tid kan konverteres til alenetid med underviseren. Hvad nu, hvis hver elev havde ret og pligt til at indgå i 10 minutters faglig dialog med blot en af deres undervisere, hver eneste dag? Det ville uundgåeligt føre til et stort fagligt løft. Vi tror ikke det ville koste på indlæringen, hvis det indebar en mindre reduktion i almindelig klasseundervisning. Det har vi allerede for meget af. Ingen – og slet ikke teenagere – kan koncentrere sig om at lære i et fyldt klasselokale syv timer her eneste dag.

En omlægning af måden vi underviser på, vil være kærkommen. Det har længe stået klart, også før kunstig intelligens for alvor kom på banen, at vores måde at undervise på er forældet. I takt med de massive besparelser i undervisningssektoren (intet tidligt industrialiseret land har sparet mere end Danmark de sidste 10 år) har politikerne kompenseret ved ukritisk at skrive mere og mere ind i læreplanerne. Det er kun en mindre overdrivelse at hævde, at undervisningen i dag i højere grad går på at få gennemgået – at høre om – alt hvad man skal kunne til eksamen, end det går ud på rent faktisk at øve sig, og derigennem lære at mestre det man skal kunne til eksamen.

Der vil også være andre fordele forbundet med en ny praksis i undervisningen foranlediget af den kunstige intelligens. Mere fokus på det audiovisuelle og på faglig dialog med underviseren vil være en klar fordel for ordblinde, tosprogede og gymnasiefremmede elever (som vi kalder de elever, der er vokset op i hjem med forældre uden studentereksamen, og som typisk møder op med både lavere motivation og et dårligere ordforråd end de øvrige elever).

Det bliver naturligvis en overvindelse for mange (undervisere såvel som politikere, forældre og eleverne selv) at gå over til et undervisningsparadigme med mere fokus på læring gennem videoer og dialog. Der er en stærk diskurs herhjemme, der er skeptisk indstillet overfor børn og unge, der bruger meget tid på YouTube og sociale medier.

Vi skal vænne os til tanken om, at der rent faktisk findes uendelige mængder af videoer og podcasts af høj kvalitet, som rummer et stort læringspotentiale. Og det er en alvorlig fejl, hvis vi ikke underviser vores ungdom i at bruge og producere sådan et materiale. Kig på det kinesiske medie TikTok. Hvad bruger vores unge det til? At dele fjollede videoer med katte der danser. Hvad bruger de kinesiske unge det til? De ser flere undervisningsvideoer, de lærer om naturvidenskab (blandt andet fordi staten begrænser adgangen til underholdningen).

Lad os lige præcisere. Vi hører selv til dem, der synes, at det omtrent spild af tid at se TV-Avisen eller Nyhederne i fjernsynet. Disse udsendelser efterlader flere spørgsmål end svar. Man er altid bedre stillet med en godt researchet avisartikel. Og det er ikke fordi vi siger, at eleverne ikke længere skal lære skriftlighed. Men der nogle ting vi fremover skal fokusere mindre på, og nogle ting vi fremover skal fokusere mere på.

Vi tror, at formidlingen af stoffet fremover skal gå længere end det skriftlige produkt. Skriftlig eksamen som vi kender det bliver meningsløst. Hvor længe vil det vare, inden chatbot er en integreret del af Word ligesom stavekontrol?

Det skriftlige produkt kan (for eksempel) omsættes i en personlig audiovisuel formidling, der dokumenterer, at den enkelte elev kan forstå og debattere det stof, vi ønsker eleven skal lære. Hvis ikke vi tilpasser undervisningen til de nye vilkår, vil kunstig intelligens blive endnu en faktor, der skaber afstand mellem de gode og dårlige elever. Den afstand er allerede blevet for stor.

Arne Terp Andersen, læreruddannet, VUC-lærer, udvikler undervisningsmaterialer til fjernundervisning, underviser i matematik, samfundsfag og IT.

Balder Asmussen, ph.d., økonomisk historiker, gymnasielærer (hhx), udvikler digitale undervisningsmaterialer til gymnasiet, underviser i samfundsfag og international økonomi.

[1] Andre eksempler på kunstig intelligens i vores hverdag: GPS, at vi kan tale til computeren, og at computeren kan tale til os, at computeren kan læse billeder, at computeren kan læse vores håndskrift.