Den forbandede sommerferie

Vikarerne skal have sommerferien med i deres ansættelse. Uden sommerferien taber vi en måneds pension samt en måneds anciennitet og dermed værdi i vores livsindkomst. Det er både det rigtige og det solidariske at give os sommerferien med.

Nu er søgetallene kommet ind hos skolerne og årets store kabale skal lægges. Når time-fagfordelingen endelig er lagt, bliver det så tid til at søge nye kolleger, både til de faste stillinger, men så sandelig også til års- og barselsvikariaterne. Derfor skal der også snart skrives ansættelseskontrakter – og i den forbindelse sker der på mange skoler en ting, som desværre har utilsigtede negative konsekvenser for de vikaransatte lærere. Kontrakten løber nemlig typisk kun fra primo august til ultimo juni. Ergo er sommerferien ikke inkluderet i ansættelsesforholdet.

Her kan man så spørge, om den korte kontrakt er så skidt, da der jo udbetales feriedage til feriekonto, så vikarerne jo godt kan holde ferie? Det kan de ganske rigtigt, ja. Men…

Der er en problematisk slagside, der opstår, når en vikar er ledig i stedet for i ansættelse. For det første kan rigtig mange af os undgå at være ledige til at begynde med, hvis vi har sommerferien med i ansættelsen, da mange af os er så heldige, at vi lander nye ansættelser i det kommende skoleår, inden det gamle er sluttet. Og man har, hvis man har været vikar hele skoleåret, faktisk optjent ferie nok til at følge den ordinære ferie på skolen, så man kan holde sommerferie med løn. Så om det indbetales til feriekonto eller ‘bare’ bliver udbetalt som ferie med løn kommer måske i det store hele ud på et, og sparer måske faktisk administrationen for en ekstra opgave? Nej, der hvor problemet faktisk ligger er, at vikaren mister en måneds anciennitet og en måneds pension. Begge ting, som har en væsentlig negativ indflydelse på vores livsindkomst.

Min egen historie er desværre et godt eksempel. Jeg har været ansat i gymnasiesektoren, på tværs af mange skoleformer og stort set udelukkende som vikar, siden 2016. Jeg har ud af de 7 år, hvor jeg har haft beskæftigelse, kun fået sommerferien med i 3 af dem. Årsagerne herfor varierer, men jeg kan opsummere det til, at det kun var i den ene af de 3, at sommerferien var inkluderet som en standard i kontrakten. Jeg har derfor mistet 5 måneders anciennitet henover de seneste års ansættelser. Det betyder, at oprykningsdatoen for min lønanciennitet nu ikke er ved skoleårets start, som det er for rigtig mange, hvis ikke de fleste, men den 1. januar. Desuden har jeg ikke fået indbetalt pension svarende til det samme antal måneder. Det er i runde tal 32.000 kroner, som min pension samlet er svækket med. Dermed har det at mangle sommerferien i mine ansættelser en negativ effekt, både på min løn, når jeg er i arbejde, men også på min livsindkomst generelt. Og da vores arbejdsmarked har udsigter til at blive mere prekært, så bliver den manglende livsindkomst en del af et større billede, der pludselig tegner sig meget mere alvorligt.

Det er derfor både usolidarisk, men også en anelse urimeligt, at vores vikarstand – som kun er voksende – ikke får disse løn-, karriere-, og livsindkomstudviklinger. Man kan så selvfølgelig nævne, at der er en merudgift for skolerne svarende til en måneds pensionsbidrag, men det er for de fleste skoler en dråbe i vandet i forholdsvis store budgetter – og der er altså intet argument for, at en vikaransat skulle have mindre ret til eller behov for pension end fastansatte.

Så jeg har to opfordringer, og de er som følger:

Først til vores dygtige og kloge ledere og tillidsvalgte:

Gør sommerferien til en fast del af jeres vikaransættelser. Lad kontrakten løbe til 31/7, så jeres vikarer får den fulde anciennitet, og i visse tilfælde kan undgå at melde sig ledige og frem for alt får den ekstra måneds pension og dermed en stærkere opsparing. Det kan man godt unde vikarerne, især når de for det meste hjælper med at løfte et akut behov og typisk er ret selvkørende, for det er de fleste vikarer efterhånden.

Og dernæst til GL og den nyvalgte hovedbestyrelse, som jeg ser frem til at samarbejde konstruktivt med på den anden side af sommerferien:

Gør dette til et målbart og konkret fokus i jeres indsats for at forbedre vilkårene for vores ikke-fastansatte medlemmer. Det er en forbedring, der vil kunne mærkes, som ikke er låst i en overenskomstforhandling, og som det fremfor, er det socialt ansvarlige at gøre for vores medlemmer.