Noemi Katznelson, Lena Smed og Gunnþórunn Arnarsdóttir drøftede sårbare unge med de to unge mennesker Mette Kathrine Nielsen og Søren Wellejus, der selv har erfaringer med en hård barndom og ungdom med forældre med misbrug.

Debat om sårbare unge: Behov for mere relationsarbejde og forskning

Relationsarbejdet mellem lærer og elever er vigtigt, hvis man skal forhindre, at flere elever bliver sårbare. Og så skal der forskes mere i sårbare unge. Det var nogle af meldingerne, da praktikere og forskere mødtes til en debat om sårbare unge på Folkemødets anden dag.

Unge ramt af stress, angst eller mistrivsel er efterhånden blevet en fast del af uddannelsesmiljøet, men hvordan kan man bekæmpe, at flere unge bliver sårbare?
Det satte Gymnasieskolernes Lærerforening fokus på på Folkemødets anden dag.

For at løse problemet er vi nødt til at vide mere om det, påpegede professor Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

“Forskningsmæssigt ved vi ikke nok om årsagen til, at der er flere sårbare unge. Vi skal formentligt ikke kun kigge ind i psykologien, men også i sociologien. For det lader til, at der  er noget på spil i de vilkår, som de unge er i - vi producerer de sårbare unge i uddannelsessystemet og i fællesskabet blandt de unge,” sagde Noemi Katznelson og tilføjede:

“Og det er for simpelt at tro, at man løser problemet med sårbare elever ved at fjerne fremdriftsreformen eller karakterpresset. Det er jo ikke kun et dansk fænomen, men ses i andre lande også.”

Det er for simpelt at tro, at man løser problemet med sårbare elever ved at fjerne fremdriftsreformen eller karakterpresset. 

Noemi Katznelson, leder
Center for Ungdomsforskning

Problemet er alt for udbredt, mener trivselskonsulent Lena Smed, der arbejder på uddannelsesinstitutionen Mercantec i Viborg. Hun har dagligt besøg af 6-7 sårbare unge til en snak om deres udfordringer, fortalte hun.

“Vi skal italesætte sårbarhed - det skal ikke være et tabu,” sagde Lena Smed, der oplever, at der er få mange sårbare unge, der ikke er blevet set eller hjulpet i folkeskolen.

“Jeg tror, at åbenheden ville kunne bidrage til, at man turde starte i en ny klasse og sige, jeg har det svært. For jo mere vi ved om hinanden, jo mere kan vi tage hensyn til hinanden,” sagde Lena Smed.  

Læs: Trivsel kræver ærlighed

Det var psykolog Gunnþórunn Arnarsdóttir enig i.

“Vi skal afindividualisere sårbarheden. Vi skal gøre det tydeligt, at vi jo bare er mennesker, som reagerer på samme måde, hvis vi bliver presset,” sagde Gunnþórunn Arnarsdóttirsom, der er ledende psykolog ved Hold Fast, der er psykologisk rådgivning for elever på ungdomsuddannelserne i Randers.

Også i Randers forsøger de at hjælpe de sårbare unge, fortalte Gunnþórunn Arnarsdóttir,

De samarbejder blandt andet med Ungdommens Uddannelsesvejledning om opstartssamtaler med de nye elever.

Samarbejdet mellem psykologer og lærere på skolerne er vigtigt, hvis man skal løse problemet, understregede Gunnþórunn Arnarsdóttir.

“Lærere skal ikke være psykologer, men de er relationsarbejdere og dem, der i det daglige skal spotte, hvis der er en elev, der ikke har det godt,” sagde hun.

Vi skal styrke relationsarbejdet mellem eleverne og lærer og fællesskabet i klassen.

Gunnþórunn Arnarsdóttir, psykolog
Hold Fast

Forebyggelse og åbenhed
Men smitter sårbarhed? Noemi Katznelson udtrykte til debatten en tvivl, om løsningen var, at de unge skal vide mere om sårbarhed og stress.

“Umiddelbart tror jeg ikke, at det er en god idé at sætte de unge mennesker sammen, der er sårbare eller har oplevet stress, for at tale om det. Jeg har en hypotese om, at det kan smitte på samme måde som radikalisering eller spiseforstyrrelser - men jeg ved det jo ikke,” sagde Noemi Katznelson.

Gunnþórunn Arnarsdóttir mener, at løsningen både er at forebygge og at have en åbenhed.

“Allerede i grundforløbet skal man have en åbenhed over for eleverne, hvor man normaliserer nogle af de svære ting ved at være studerende. De skal finde ud af, at det er helt normalt at reagere lidt voldsomt, hvis man har mange afleveringer,” sagde Gunnþórunn Arnarsdóttir og tilføjede:

“Og så skal vi styrke relationsarbejdet mellem eleverne og lærer og fællesskabet i klassen.”

Men relationsarbejdet er blevet ramt på mange skoler, påpegede Lena Smed.

“De fleste skoler havde en trivselskonsulent, da jeg startede for syv år siden, men de er jo blevet skåret kraftigt væk, i takt med at nedskæringer ramte skolerne. Det er så ærgerligt, for jeg fastholder mange unge mennesker i deres uddannelse ved at give dem anerkendelse, nærhed og tillid,” sagde Lena Smed.