#Dannelse

Jeg undrer mig. Regeringen er kommet med deres længe ventede gymnasieudspil, og fuldstændig i tråd med folkeskolereformen har man en klar fornemmelse af, at politikerne på ingen måde har spurgt sig for i den sektor, de vil reformere. Det er jo også utroligt bøvlet at spørge dem, som har forstand på sagerne, inden man laver noget om.

For eksempel er den foreslåede massakre på historie, old og religion et eksempel på, at man tager et fag, som ikke fungerer (her taler jeg om AT), og så ødelægger man tre fag for at lave et nyt fag, som heller ikke kommer til at fungere. Det er sgu visionært. Især fordi man kan frygte, at de næste generationer kommer til at vokse op med en betydelig ringere historie og kulturforståelse end tidligere. Men den som behersker fortiden behersker fremtiden…eller noget i den Orwells’ke stil. Hvad har de egentlig gang i? Hvad er der at vinde for den danske ungdom, hvis folk bliver mere uvidende om fortiden?

En anden ting, jeg i særlig grad undrer mig over, er at elevernes mediemæssige dannelse slet ikke lader til at blive tænkt ind. Jo jeg har da som mediefagslærer en særlig interesse i, at netop mit fag bliver prioriteret, men i en tid, hvor de digitale muligheder gør, at mediebilledet er under hastig forandring, er netop kundskaber i kritisk mediebrug og produktion et sted, hvor der burde sættes ind. Dansk kan løfte en del af den opgave, men slet ikke i det omfang mediefag har faglighed til at gøre det. Mediefag burde gøres obligatorisk og tilbydes på A-niveau på linje med musik.

I det hele taget, så repræsenterer gymnasieudspillet en rystende nedprioritering af unge menneskers kulturelle dannelse. Det vil med sikkerhed medføre, en kunstnerisk og kulturel udvanding, af fremtidens borgere. Hvis unge mennesker ikke kan møde billedkunst, dramatik og mediefag på mere end C-niveau i gymnasiet er det et udtryk for et forsimplet og fattigt kultursyn. Det lader til, at de kunstneriske fag ikke anses som sexede nok i politikernes øjne. Hvilket egentlig er påfaldende, når netop innovationsdagsordenen er så højt besunget. De kunstneriske fag opererer med jo i særlig grad innovation i ordets bogstavelige betydning – og ikke i den hurra-agtige pseudobetydning, som politikerne ynder at strø om sig med løs hånd til højre og venstre (innovativ er sgu nok ikke noget, man kan lære – det er nok mere noget, som man bliver, når man har en faglighed at bringe i spil og rammerne til at ville løse opgaver innovativt).

Der er udmærkede takter i dele af gymnasieudspillet, men fraværet af tydelige input fra sektoren gør, at man kan frygte, at når støvet har lagt sig, og partierne har fået deres betaling for at gå med, så vil gymnasiet stå tilbage med en reform, som i tråd med folkeskolereformen ikke har opbakning fra lærerne. Det og så det faktum, at politikerne gentager fadæsen med at reformere, samtidig med at sektoren er underlagt sparekrav er opskriften på fiasko. Det fortjener den danske gymnasiesektor på ingen måde.