Danmark har brug for htx
Så er søgetallene endelig landet, og vi har et nogenlunde overblik over ansøgere på landets ungdomsuddannelser. Politikerne har hidtil næsten udelukkende hæftet sig ved andelen af unge, som tager en erhvervsuddannelse. Dette er selvsagt en presserende problemstilling, men er der nogen, der har opdaget, at vores tekniske, digitale og naturvidenskabelige gymnasieuddannelse htx de sidste 3-4 år har oplevet noget, der minder om et kollaps i søgetallene – bare i år ser vi et fald på 11% eller 400 elever fra et i forvejen lavt niveau. På fem år har htx mistet hver tredje elev, og det kræver ikke meget matematisk sans at regne ud, at andelen af unge, der vælger htx, efterhånden er kritisk lav. Der skal være et vist antal elever, for at en uddannelse er socialt og økonomisk bæredygtig – og særligt uden for København, hvor institutionerne gennemsnitligt er mindre. Samlet set er stx og hf gået lidt tilbage og hhx markant frem. Det korte af det lange er, at hvis htx-uddannelsen skal overleve på sigt, er der nødt til at blive taget affære. Det skylder vi de unge, og det skylder vi samfundet som helhed!
Men hvad er årsagen til tilbagegangen? Jeg har ikke et meget velunderbygget svar, men som studievejleder på min skole lægger jeg øre til mange fortællinger blandt de unge, og en del af dem handler blandt andet om ønsker om at skifte fra vores htx til vores stx. En af grundene til, at de unge slår sig på htx, er efter de unges eget udsagn noget så simpelt som en længere skoledag. På htx skal man have 300 timer mere over 3 år sammenlignet med de andre treårige gymnasiale uddannelser. De unge på de andre 3-årige uddannelser går allerede i skole fra kl. 8 til over 15 næsten hver dag. 300 timer mere betyder alligevel to en halv time mere om ugen. En bekendtgørelse med total fagtrængsel gør, at de unge i forvejen har virkelig mange timer, og hertil kommer så daglige lektier og afleveringer. Måske kan den endnu længere skoledag afholde nogen fra htx?
Noget andet kan være, at htx simpelthen efterhånden ligner stx ligner for meget. Der findes næsten alle steder studieretninger med biotek, og flere studieretninger på stx har matematik på A-niveau. Der er en tendens til, at der foregår en strømlining, der gør, at det særegne ved uddannelserne forsvinder. Der er også sket en mainstreaming af SOP’en, så den ligner SRP’en mere.
På den anden side er vi også vidne til en markant nedgang i de naturvidenskabelige studieretninger på stx, så spørgsmålet er, om vi helt generelt har et problem i Danmark med at få de unge til at vælge STEM-fagene til. Helt ned i folkeskole og børnehave må vi kigge på, om der er kvalifikationer og ressourcer til at gøre naturvidenskab sjovt. Er der lærere og pædagoger nok, hvis opgave det er, at lade børnene opleve det legende og spændende ved at finde og teste sammenhænge i naturen?
Kan der også i tilbagegangen være noget med det ry, som htx har fået? Vi kæmper med en forståelse af, at det er en ungdomsuddannelse for nørderne, gamerne og for de dygtige. Men htx er jo for mange andre elevtyper også, det innovative og projektorienterede må tiltale mange elever, de skal bare vide at uddannelsen adskiller sig på den vis.
Og der er også studieretninger på htx uden matematik på A-niveau, men med matematik på B, som man også skal have på både hhx og stx – hvis det er her, skoen trykker.
Fortællingen om htx skal styrkes.
Der er i hvert fald en del spørgsmål, der melder sig, og vi må også kigge indad og se på de strukturelle forhold i uddannelsen, kan den bygges mere hensigtsmæssigt op?
Fortællingen om htx skal styrkes. Idehistorie, som også indeholder teknologihistorie, er et eksempel på noget særligt for htx, som spiller godt ind i helheden, og fx må programmeringsdelen tales op. Herudover er der teknologifagene, som man har på alle tre år. Vi må blive ved med at insistere på det særegne ved de forskellige 3-årige uddannelser, og vi må i tættere dialog med uddannelsesvejlederne i kommunerne.
Vi må have et tæt samarbejde med KL om at sikre et udbud. Og vi må sørge for at disse udbud har ordentlige laboratorier og forhold at arbejde under. Danmark kan ikke undvære htx, og der ligger et grundigt stykke arbejde foran os, som vi må rykke sammen om med deltagelse fra også lederforeninger, elevforeninger, aftagerinstitutioner og arbejdsmarked.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode