Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Uddannelsespolitik Nedskæringer
Tomas kepler

Bryd tavsheden

25. september 2017
Skrevet af_
Tomas Kepler

I fredags opnåede lærerne på Øregård Gymnasium noget meget bemærkelsesværdigt: De kom i et landsdækkende medie med en aktion rettet imod nedskæringerne på gymnasieuddannelserne. Selvfølgelig dækkede vores fagblad, Gymnasieskolen, begivenheden, men også Jyllands-Posten valgte at rapportere om lærernes iscenesatte begravelse af den gode undervisning, og interviewede efterfølgende skolens tillidsrepræsentant. Det er ikke nogen ringe bedrift at bryde igennem til et så stort medie med et budskab, som handler om de politisk vedtagne forringelser af vores gren af uddannelsessektoren – så tak, tillykke og bravo til kollegerne på Øregård!

Læs: Lærere begraver den gode undervisning

Billedligt talt skal der sparkes mere end én dør ind, når man vil have medierne til at interessere sig for det bedragerisk betegnede ”omprioriteringsbidrag”. For det første handler nærmest al debat om ungdomsuddannelser i disse tider kun om at reproducere påstande om, at der er alt for få unge, der vil være håndværkere, og alt for mange, som søger det almene gymnasium. Og når centrale uddannelsespolitikere som Søren Pind, Henrik Dahl og Merete Riisager åbner munden om de gymnasiale uddannelser, så er det mestendels for at tale dem ned under gulvbrædderne – nogle gange i sådan en grad, at man får den tanke, at det er for at aflede opmærksomheden fra den førte økonomiske politik. Det er slet ikke svært nok at gå i gymnasiet, eleverne er dovne og lærer ikke noget, og det hele er i øvrigt 2005-reformens skyld. At man lystigt eroderer gymnasiernes økonomi kan i udgangspunktet ikke rigtigt ophidse nogen på redaktionskontorerne, ja det virker måske endda udefra set som en meget god idé at skære lidt på det dér overforkælende og uambitiøse gymnasium, som ifølge Riisager er blevet til ”et opsamlingsheat, som bliver brugt til alt muligt andet” end at gøre elever klar til videregående uddannelser (citat fra Berlingske d. 20/9).

Desuden kæmper vi ikke kun for medvind i medierne – vi udfordres også af vores egen, forståelige frygt for at udstille vores egne skoler som dårlige skoler. Som tillidsrepræsentanten på Øregård, Nikolaj Melander, siger til JP: ”Vi har turdet råbe op om, at det går ud over kvaliteten på Øregård Gymnasium, men det rammer jo i hele landet og ikke kun hos os. Jeg fornemmer rundt omkring, at man er bange for at sige noget – for tænk hvis eleverne vælger gymnasiet fra, fordi de tror, det er dårligt. Vi har jo en taksameterordning, hvor vi får penge pr. elev.”

Frygten er som nævnt forståelig, men jeg mener også, vi er tvunget til at udfordre den tavshedens lov, som frygten fører til. Vi må spørge os selv, om vi som offentligt ansatte primært er forpligtede på at vinde konkurrencen imod naboskolen – også ved at tie stille om de faktiske forhold. Er det det, som samfundet betaler os for at stå op om morgenen og gå på arbejde for? Er det det, vi vil, og som vi brænder for? Eller har vi som offentligt ansatte faktisk en højere forpligtelse overfor kvaliteten i uddannelsen og samfundets ret til at få indsigt i konsekvenserne af den førte politik? For igen at citere Nikolaj Melander: ”Men hvis vi kommer derhen, hvor man ikke tør sige fra og tale om konsekvenserne, så er det seriøst skræmmende”. Jeg er mistroisk nok til at tro, at den frygtens lov, som mange føler sig underlagt, er en tiltænkt konsekvens af den konkurrencesituation, man har valgt at placere skolerne i, for jo mere folk i sektoren tier, des nemmere er det at skære løs, uden at det øvrige samfund begynder at stille kritiske spørgsmål. Det er med andre ord en demokratisk kortslutning, som jeg ikke mener, vi skal medvirke til – heller ikke ud fra en tvungen loyalitet overfor konkurrencepræmissen. Vi skylder samfundet og os selv at handle på måder, hvor vi bliver hørt. Hvis ikke vi siger fra – hvem skal så? Og kan vi i det lange løb holde fast i vores selvforståelse og omverdenens respekt, hvis vi bøjer nakken og tier stille?

Også ud fra en solidarisk betragtning mener jeg, vi skal turde åbne munden. Nu har kollegerne på Øregård eksempelvis vovet pelsen; skal de stå alene med den risiko? Jeg anerkender fuldt ud, at der er forskel på skolerne og den konkurrencesituation, man hver især befinder sig i. Men netop derfor er der behov for, at så mange som muligt råber op, højt og klart, så det bliver tydeligt, at det ikke bare er den ene skole i herredet, men dem alle, som oplever, at politikernes nedskæringer faktisk koster på kvaliteten. Det er vores bedste mulighed for at beskytte hinanden og bryde med den del-og-hersk konkurrencelogik, vi ellers risikerer at komme til at ligge under for. Det er simpelthen fagforening classic.

Fra centralt hold arbejder vi konstant på at få politikerne og deres vælgere til at se, at nedskæringerne på gymnasierne er tåbelige, men eksemplet fra Øregård illustrerer, at man fra et lokalt udgangspunkt altså også kan nå langt ud, hvis lærerne er kreative, engagerede og risikovillige. GL har i den forgange uge udsendt materiale til brug i kampen mod nedskæringerne til samtlige skolers tillidsrepræsentanter.
I en undersøgelse gennemført af Gymnasieskolen svarer hele 81 procent af lærerne, at rammerne for at kunne levere kvalitet i deres undervisning er blevet dårligere eller meget dårligere end for to år siden. Det må vi kunne omsætte til flere aktioner som fanger mediernes opmærksomhed. Fair nok, hvis det ikke lige præcis er Øregårds begravelsesaktion, man kan se sig selv i – men så dukker der garanteret andre idéer op, hvis nok lærere sætter sig sammen og er villige til at investere tid og energi i en synlig, kollektiv markering. Det er afgørende, at vi handler, for vores egen skyld, for vores elever, og for de mange kolleger, som allerede er forsvundet ud af sektoren. Vi skal have bremset nedskæringerne, slået et slag for vores professionelle stolthed og skubbet konkurrenceudsættelsen og tavshedens lov ud i kulden. Vi får svært ved at ændre på forhold, som vi ikke tør tale om med andre end os selv.

Af Tomas Kepler, medlem af hovedbestyrelsen i GL for liste 1.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • fullsizeoutput_7c
    Uddannelsespolitik

    Til politikerne på Christiansborg: Hvad er kerneydelsen i gymnasiet anno 2019?

  • Linda Lillelund rom
    Uddannelsespolitik

    Debat: Fagligheden i gymnasiet er en forgyldt sølvmønt, og nu skal den vejes

  • Lars-Bo-Jensen-scaled-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet i uddannelse

  • Karen Richter Hansen foto
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Røde rettelser

  • fullsizeoutput_7c

    Til politikerne på Christiansborg: Hvad er kerneydelsen i gymnasiet anno 2019?

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater