Brug lærerværelsets styrke!

Mange lærere er i disse tider optaget af, om de får fuld løn for de timer, de det forgange år har tidsregistreret. Vi ved nu, at en sådan honorering faktisk sker på mange skoler – men ikke alle. Det er forstemmende at høre kolleger berette om, hvordan den lokale leder ikke vil anerkende lærernes tidsregistreringer; mener man, at lærerne enten har udført værdiløst arbejde, som ikke fortjener honorering, eller at de ligefrem har snydt og svindlet? Endnu mere forstemmende er det næsten at høre, hvordan de samme kolleger alt for ofte oplever at stå nærmest alene, godt nok sekunderet af tillidsrepræsentanten og eventuelt GL-sekretariatet, men uden et tydeligt samlet, kampstemt, kollektivt agerende lærerkollegium omkring sig.

Følelsen af isolation over for arbejdsgivernes pres burde være totalt uacceptabel for medlemmer af en fagforening, men vi bruger sjældent vores fælles lokale styrke, selv når situationen bliver helt barok, og den lokale leder tydeligvis fortjener at møde et samlet lærerkollegium, som siger: ”Nok er nok!” Kritisk, for solidaritet virker; jeg er bekendt med mindst to skoler, hvor lærerne gennem lokalt sammenhold og synlige, solidariske aktioner har opnået honorering for flere hundrede timer over ledelsens første udmeldinger!

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er ikke bare lobbyarbejde – GL er baseret på, at vi påtager os at holde sammen og kæmpe for hinanden for at skabe bedre arbejdsforhold. I en situation, hvor de lokale ledere formelt har fået frie tøjler, skal GL’s styrke i højere grad end før findes i medlemmernes konkrete, lokale manifestationer af solidaritet, og organisationens rolle bliver at fremme den lokale mobilisering, samtidig med at man fortsat skal servicere og tale for medlemmerne. Arbejdsgiverne har med OK 13 kastet handsken. Rækker vores solidaritet længere end til indbetaling af fagforeningskontingentet?

Anerkendelse af tidsregistrering og honorering af merarbejde løser efter min mening slet ikke alle problemer med OK 13, men det er klart, at det er essentielt for os alle at få tidsregistrering til at fungere bedst muligt som et værn mod det grænseløse arbejde. GL har stadig kampe at kæmpe fra centralt hold, men det er medlemmernes lokale, kollektive styrke, som kan vinde mange af de slagsmål, arbejdsgiverne ellers vil tvinge os ud i at skulle håndtere hver for sig ude på skolerne. Find den kollektive styrke til at sætte hælene i over for urimeligheder, og brug den.

Tomas Kepler,
medlem af GL’s hovedbestyrelse