Det er et skridt i den rigtige retning, at Moderniseringsstyrelsen og GL i fællesskab sender et brev til sektoren. Det vidner om, at begge parter nu anerkender, at sektoren er udfordret i forhold til hensigtsmæssig implementering af OK 13, samt at disse udfordringer bedst løses gennem samarbejde.

Det forgangne år har været præget af et yderst anspændt samarbejdsklima mellem de to centrale parter Moderniseringsstyrelsen og GL. Gentagne konfrontationer på det centrale niveau gavner ingen. Det efterlader vores lokale tillidsfolk og dermed alle os lærere i et tomrum. Hvordan forestiller mig sig, at kriseramte skoler kan løse sine problemer gennem samtale og dialog, når det kniber gevaldigt med samarbejdet hos de centrale parter? Konfrontation og manglende kommunikation er ikke vejen frem. Vi har igen og igen presset på i GL’s hovedbestyrelse for at opnå et samarbejde med Moderniseringsstyrelsen omkring implementeringen af den overenskomst, som de selv var arkitekterne bag.

Nu er det bestemt ikke nok gennem et fælles brev at signalere samarbejdsvilje – det skal også udmøntes. Vi, der beskæftiger os med undervisning, ved, hvor ødelæggende et dårligt arbejdsmiljø er for undervisningen. Den engagerede lærer er forudsætningen og fundamentet for læring – pædagogiske og didaktiske overbygninger kan supplere den engagerede lærer, men aldrig erstatte! Det er derfor helt afgørende, at vilkår omkring lærergerningen tages meget alvorligt.

Det enkeltstående problem, som har fyldt mest i det første år med vores nye arbejdstidsregler, har været usikkerhed omkring opgørelse af årsopgørelserne.
Hvad skal der ske med evt. merarbejde? Får man det honoreret eller ej? Naturligvis skal alt arbejde, som ledelsen løbende har godkendt, honoreres.
Enhver med en smule sans for ledelse og psykologi ved, at det er ødelæggende at skabe usikkerhed omkring aflønning. Netop denne problemstilling er nøje behandlet i brevet, så lad os skære ind til benet og se på konkrete anvisninger i brevet:

• Slut med bagatelgrænser. En rektor kan naturligvis ikke blot beslutte kollektivt at se bort fra tidsregistrede timer over 1924.
• Slut med ensidigt udmeldte akkorder. Brevet går skarpt i rette med de ledelser, som tilsidesætter tidsregistrering og i stedet udstikker ledelsesudmeldte akkorder. Tankegangen i tidsregistrering er netop, at en opgaveportefølje er foreløbig, og dermed kan ændres i løbet af året med afsæt i en medarbejders konkrete tidsregistrering, således at årets samlede arbejdsmængde lander på 1924 timer.
• Slut med dårlige undskyldninger og platheder. Brevet lægger stor vægt på, at begge parter oplever en god proces omkring opgørelsen af arbejdstiden. Det er således ikke acceptabelt, når en medarbejder under en samtale om sit tidsforbrug blot får at vide: “Du må bare arbejde smartere” eller lignende. Det er også ledelsens ansvar at komme i dialog om tidsregistrering.
• Nye og bedre forhold for nye kollegaer skal prioriteres. Det påpeges i brevet, at lederen naturligvis skal tage hensyn til fx erfaring, når opgaveporteføljer sammensættes.

Vi vil fortsat prioritere, at GL gennem samarbejde opnår resultater sammen med Moderniseringsstyrelsen. Vi kan ikke bare forvente, at tingene løses lokalt.

I samarbejdet skal vi respektere, at der naturligvis forekommer modsatrettede interesser, men disse uoverensstemmelser må ikke ødelægge samarbejdet på alle områder. Det er en dybt uprofessionel måde at drive både en fagforening eller en styrelse på. … Vi har vel trods alt samme mål. En velfungerende gymnasiesektor.  

Det fælles brev fra Moderniseringsstyrelsen, Undervisningsministeriet og GL kan findes her

Liste 3’s repræsentanter i hovedbestyrelsen

Alex Young Pedersen, Lis Vivi Fonnesbæk, Kasper Bøcher og Jeppe Kragelund