Bestod krusedulletegningen? Tid til at evaluere og reformere den nye SRP.

Lærerne har håndteret årets nye eksamen i studieretningsprojektet (SRP) flot, men opgaven og tilhørende eksamen bør reformeres allerede nu, hvis den ikke med tiden skal ende i en fagligt udvandet og samtidig bureaukratisk tyngende suppedas.

Efter nedlæggelsen af AT er SRP’en alene det almene gymnasiums flagskib. Opgaven er samtidig gymnasiets stærkeste studieforberedende byggesten – svendeprøven, om man vil. Det er her, eleven fordyber sig fagligt og metodisk i et stort videnskabeligt projekt.
Vi har i et tidligere debatindlæg problematiseret, at studieretningsprojektets faglige standarder med den nye reform risikerer at blive udvandet over tid. Efter dette års eksamen kan vi konstatere, at dette vigtige projekt kommer i fare, hvis vi ikke allerede nu foretager nogle centrale justeringer. Og der er ingen ”Corona-undskyldninger” for at vente, da SRP-eksamen er afviklet efter læreplanens retningslinjer.

I det følgende vil vi opridse nogle vigtige problemstillinger i forbindelse med projektet og efterfølgende foreslå konkrete løsninger.

Den første anke mod SRP’en er forholdene opgaven bliver afviklet under, da de truer den nationale standard. Flere af GL’s TR’ere påpeger, at vilkårene for lærerne og de retningslinjer, de arbejder under, er meget forskellige fra skole til skole. Dette gælder arbejdstid og den ressource, der afsættes i den enkelte lærers opgaveportefølje.

En anden central anke mod projektets udformning er, at fortolkningen af de metodiske krav og mål for projektet er forskellig fra skole til skole. Opgaven har, som det nok er læseren bekendt, mange medfødte metodiske elementer fra almen studieforberedelse (AT), men der er hverken i opgaven eller i eksamenssituationen tilstrækkelig klarhed over, hvor tungt eksempelvis de videnskabsteoretiske og metodiske elementer i opgaven skal fylde.

Vi foreslår, at man løser problemet ved at gøre det obligatorisk for eleven at lave et metodeafsnit i opgaven, men vel og mærke et metodeafsnit med fokus på den anvendte metode i opgaven, så vi undgår de ofte alt for løsrevne metodiske ekskurser, som var så karakteristiske for AT.

Et nyt element og væsentlig tredje anke med den nye SRP, som også bør tages op til grundig overvejelse, er den faglige forventningsafstemning, som lærer og censor skal have inden den mundtlige eksamination. Intentionen er, at man forud skal drøfte spørgsmål og temaer, der skal bringes i spil til eksamen.
Disse telefonsamtaler har på den ene side egentlig været hyggelige, men samtidig fagligt og logistiske set ret vanskelige. Samtalerne mangler et konkret mål, og derfor går der ofte unødigt lang tid med at tale om hver opgave. Vi har talt med en del lærere fra forskellige skoler, der har brugt op imod 20 minutter i telefonen på hver opgave, og hertil kommer hele den logistik, som den enkelte har lagt i at aftale tidspunkter for samtaler med mange forskellige lærere. Opgaven kompliceres yderligere af et stort antal lange (ofte for lange) opgaver pr. lærer; 12 opgaver/elever pr. eksamensdag er rammen på en eksamensdag. Ressourcen til dette arbejde er for lærere, der i forvejen er eksamens- og undervisningsbelastede, svær at finde – om end det er meget forskelligt fra person til person og fra år til år, hvilket i sig selv er et problem i forbindelse med en debat om skæv arbejdsbelastning.

Når eksamensdagen oprinder, er det ud fra egne og adspurgte kollegers erfaringer den mundtlige præstation, der kommer til at veje (for) tungt i den samlede bedømmelse. Det er selvfølgelig logisk for en mundtlig eksamen, men vi ser samtidig en klar tendens til, at introverte elever taler deres ellers gode opgave ned, men samtidig også at elever der ikke i tilstrækkelig grad har arbejdet i dybden skriftligt belønnes, fordi de er fagligt rappe i replikken. Begge dele er dybest set i tråd med læreplanens retningslinjer, men i en sådan proces ydes det vigtige videnskabelige skriveforløb ikke tilstrækkelig retfærdighed, og derved undergraves SRP’ens studieforberedende formål. 

Løsningen er for os at se at give to karakterer; én for den skriftlige og én for den mundtlige præstation. De to karakterer vægtes ligeligt på eksamensbeviset. Dette giver flere fordele: Man får et reelt mål for samtalen mellem lærer og censor inden den mundlige eksamen: Vurdering af det faglige niveau i besvarelsen. Samtidig vil dette også ophøje den mundtlige prøve til en selvstændig eksamensbegivenhed, hvor elevens mundtlige oplæg tager udgangspunkt i projektets konklusion, anvendte metoder samt faglige perspektiveringer i de to fag.
Derved sikres og styrkes det studieforberedende formål samtidig med det politiske ønske om kontrol for snyd og ”købte opgaver” indfries. 
Således vender vi også tilbage til det projekt, som vi faktisk i forbindelse med gymnasiereformen blev stillet i udsigt af politikerne, nemlig en styrkelse af SRP’en gennem en grundig skriftlig proces, hvor man efterfølgende fik lov til at forsvare projektet mundtligt – og gav lærer og censor en fin mulighed for afsløring af ulovligheder.

En sådan løsning vil give studieretningsprojektet endnu mere faglig tyngde og sikre den grundige evaluering, som elevernes pligtopfyldende arbejde retteligt fortjener.

Vi har heldigvis ikke hørt om krusedulletegninger, der har bestået SRP-eksamen, men med ovennævnte så åbenlyse problemstillinger er der ingen grund til at vente med justeringer, der sikrer såvel faglighed som studieforberedelse i arbejdet med SRP’en.

Anders Frikke Middelfart Gymnasium & HF Medlem af GL’s Hovedbestyrelse

Peter Hall Århus Akademi Medlem af GL’s Hovedbestyrelse