Artikel
Vi taber drengene
No image

Vi taber drengene

Vi taber drengene

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

 

Flere drenge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og flere piger skal ?læse til ingeniør. Ligestillingsminister Manu Sareen vil rette op på kønsmæssige uligheder i uddannelsessystemet. Samtidig vil han gøre op med, at debatten om ligestilling ofte bliver en skyttegravskrig.

 

 

Tekst: Johan Rasmussen • Foto: Jacob Nielsen

 

 

Tanken om, at Manu Sareens datter kunne blive ingeniør, havde aldrig strejfet ham. ??Og hvis han ikke havde besøgt et projekt, hvor piger fra 8. klasse kommer i erhvervspraktik som ingeniør, havde han sikkert heller ikke fået tanken. Manu Sareen må erkende, at selv en ligestillingsminister har stereotype kønsopfattelser, når det gælder uddannelse.??"Jeg havde aldrig over for min datter nævnt muligheden for at blive ingeniør, derimod har jeg snakket med min søn om, at min mors søsters mand er ingeniør og bor i USA og laver nogle fede ting. Jeg tror, vi som forældre ubevidst eller bevidst er med til at skabe kønsrollestereotyper specielt om uddannelsesvalg," siger Manu Sareen, der blev udnævnt som ligestillingsminister i den nye regering.??Manu Sareens datter har ifølge ham selv i øvrigt ikke lyst til at blive ingeniør, men ligestillingsministeren vil meget gerne have, at andre piger går den vej, når de skal vælge uddannelse.??"Vi kommer til at mangle ingeniører i fremtiden og bliver derfor nødt til at rekruttere fra andre lande, fordi vi rent faktisk kun rekrutterer fra det ene køn – nemlig drengene. Det er håbløst ikke at tænke pigerne med på det område," siger Manu Sareen, da han tager imod på sit kontor på Slotsholmen, hvor et maleri af hans tre børn står på gulvet og venter på at blive hængt op på væggen.??Det kan godt være, at de fleste piger ikke gider være ingeniør, men til gengæld har de lyst til at blive så meget andet. Pigerne klarer sig bedre end drengene på ungdomsuddannelserne, og på de videregående uddannelser er der flere kvinder end mænd. Ligestillingsdebatten har i mange år handlet om, at kvinderne halter efter mændene på en lang række områder, men når det handler om uddannelse, er det nu for alvor mændene, som er blevet det svage køn.??"Det er ikke i sig selv et problem, at flere kvinder end mænd tager en uddannelse. Men det er et problem, at der specielt på ungdomsuddannelserne er et stort frafald blandt drengene, og at færre drenge kommer i gang med en uddannelse efter en ungdomsuddannelse. Det er bekymrende set i lyset af den finansielle krise, fordi hvis du ikke har en uddannelse, bliver det svært at få et arbejde, og dermed vil mange få sociale problemer og blive marginaliseret."??Brug for alle?Ministeren har for nylig bevilget 10 millioner kroner til projekter, som kan få flere drenge til at tage en ungdomsuddannelse og senere en videre­gående uddannelse, eller til projekter, som bidrager til, at piger og drenge vælger utraditionelle uddannelser i forhold til deres køn. ??Manu Sareen mener, det er et problem for den enkelte, men også for samfundet, hvis unge ikke får en uddannelse. Selv om mange er ledige nu, vil fremtidens jobmarked råbe efter mennesker med en uddannelse, mens de ufaglærte job i stigende grad bliver outsourcet til udlandet.??37,2 procent af drengene med en gymnasial uddannelse er tre år efter ikke kommet i gang med en uddannelse, mens tallet er 29 procent for pigerne. Samtidig falder flere drenge fra på ungdomsuddannelserne, og næsten en tredjedel af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra, viser tal fra Danmarks Statistik. ??"Vi mister en masse menneskelige ressourcer, når specielt drengene ryger ud af ungdomsuddannelserne," siger Manu Sareen.??Når statistikkerne viser, at færre mænd tager en uddannelse og dermed forringer deres muligheder for at få en plads på et mere og mere specialiseret jobmarked, kaster det en rød tråd tilbage til folkeskolen og måske ligefrem til daginstitutionen, mener Manu Sareen, som tidligere har skrevet bogen Sådan undgår man frafald A-Z om frafald på ungdomsuddannelserne.??"Der er uden tvivl en gruppe drenge, som kommer ind i folkeskolen uden de forudsætninger, de skal have, for at gå i skole. Deres ordforråd er meget mindre end deres klassekammeraters. Det gælder både for de tosprogede drenge, men også for etnisk danske drenge fra lavere sociale klasser." ??Hvorfor har drengene dårligere forudsætninger for at gå i skole???"Når et barn begynder i skolen, er det samtidig hele familien, som begynder i skole. Mange forældre har ikke forudsætningerne for at hjælpe og støtte deres børn og sætte sig ned og læse lektier med dem. Det handler i høj grad om den sociale arv."??Det gælder vel både for piger og drenge???"Alle børn vil gerne være noget, og hvis drengene klarer sig dårligt i skolen, puster mange af dem sig op og bliver urolige, og det kan have en negativt forstærkende effekt. Derimod skaber mange piger sig en kultur om at sidde og lave lektier. Blandt de etniske piger bliver det meget tydeligt, fordi nogle af dem kommer fra hjem, hvor de ikke har så meget frihed, og så kaster de sig over lektierne," siger Manu Sareen, som glæder sig over, at især mange piger med en anden etnisk baggrund i disse år bryder den sociale arv og er med til at trække kvinderne i en positiv uddannelsesretning.??Kvinder tjener mindre?Manu Sareen pointerer flere gange, at ligestilling for ham ikke handler om at udligne forskellene mellem kønnene. Manglen på ligestilling er først et problem, når det får konsekvenser for den enkelte og samfundet. Som for eksempel hvis mændene ikke får en uddannelse.??Ligestillingsministeren taler meget om drenge og mænd. Det betyder dog ikke, at han har glemt kvinderne. Ifølge ham er det et problem, at kvinderne på et livsforløb tjener mindre end mændene, at der er få kvinder i erhvervsbestyrelser, og at kvinderne – trods lange uddannelser – tilsyneladende har sværere ved at blive professor, end mændene har. ??Manu Sareen er dog træt af, at ligestillingsdebatten ofte resulterer i en kamp mellem kønnene.??"Jeg vil gerne gøre op med, at ligestillingskamp kun er en kvindekamp, og jeg vil også gøre op med den negative ligestillingskamp, hvor der bliver gravet skyttegrave. Jeg vil gerne have ligestillingskampen ind på midten og tale om, at ligestilling har en nytteværdi. Det handler ikke om at få x antal kvinder ind i bestyrelserne, det handler om, at flere kvinder i bestyrelserne betyder et større vækstpotentiale for virksomhederne," siger Manu Sareen.

 

 

OM Manu Sareen?• Født 1967 i Indien. Kom til Danmark med sine forældre ?i 1970. Uddannet social­pædagog og konfliktmægler.?• Var fra 1997 til 2007 konsulent i Etnisk Konsulentteam med særligt fokus på konfliktløsning i tvangsægteskabssager og generationskonflikter.?• Medlem af Københavns Borger­repræsentation for Det Radikale Venstre fra 2002 til 2011. Blev medlem af Folketinget i 2011 og udpeget som minister for ligestilling og kirke og nordisk samarbejde i den nye regering.?• Har skrevet bogen Sådan undgår man frafald A-Z om frafald på ungdomsuddannelserne. Er desuden forfatter til børnebogsserien om Iqbal Farooq.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater