“Vi lever i den største brydnings­tid siden Murens fald”

Om Lykke Friis

• Cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet og master i European Studies fra London School of Economics.
• Direktør for Tænketanken Europa.
• Tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister og efterfølgende Europa-ordfører for Venstre.
• Tidligere Tyskland-korrespondent for Berlingske Tidende.

En morgen lå der en mail i Lykke Friis’ indbakke. “Hjælp mig,” stod der i mailen, som omhandlede den uro, der er i verden. “Er der overhovedet noget, som er godt nu? Eller er vi bare på vej ned ad slisken?” stod der videre. Mailen, der kom fra en virksomhedsleder, overraskede ikke Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa og følger udviklingen tæt.

Hun fremhæver, at det kan være svært at navigere i den tid, vi står i, fordi vi gerne vil holde fast i det velkendte, hvor vi kender værktøjerne.

”Vi lever i en tid, hvor den gamle verdensorden er døende, men hvor den nye endnu ikke er født. Vi har redskaberne til at håndtere den gamle verdensorden – men det har vi jo ikke med den nye,” siger Lykke Friis.

Der har gennem mange år været fred, fremgang og økonomisk stabilitet i Europa. Men kontinentet er i dag presset fra flere sider. Rusland fører krig mod Ukraine og er måske allerede i gang med en hybridkrig mod resten af Europa. Den økonomiske gigant Kina bakker Rusland op.

Og USA’s nye præsident, Donald Trump, er bestemt ingen garant for et stabilt Europa. Trusler om militær indgriben for at få fingrene i Grønland og straftold mod EU kan være begyndelsen på en ny usikker tid for vores kontinent.

Lykke Friis kalder situationen for den største brydningstid i Europa siden 1989, da Berlinmuren blev revet ned, og østblokken begyndte at kollapse. Historiens pendul svinger, og det er der ifølge Lykke Friis ikke noget nyt i.

Og for tiden har de i Tænketanken Europa ekstra travlt på kontorerne, der ligger tæt på Københavns Rådhus. Lykke Friis fremhæver den amerikanske præsidents udsagn om, at han vil indføre straftold over for Europa, og at han ikke nødvendigvis vil forsvare sine allierede i NATO.

”Jamen, når man hører de udtalelser, så er det jo, at alarmklokkerne bimler. Man tænker, hvor er redskaberne til at håndtere denne situation?” siger Lykke Friis.

Men selvom vi ikke nødvendigvis kan bruge de gamle værktøjer, så er der værdier, som selv i denne tid er værd at holde fast i – og undervise i, understreger hun.

Brug for ’siddeflæsk’
Gymnasiet har ifølge Lykke Friis en vigtig rolle i unges kritiske dannelse. I takt med at vores samfund er blevet mere og mere digitaliseret, er digital dannelse blevet vigtigere og vigtigere, påpeger hun. Og det er også blevet essentielt at have en kritisk sans for omverdenen.

”Vi kan hurtigere få information. Det går jo hurtigt med Google og ChatGPT, hvilket der også er meget godt i. Så jeg vil heller ikke lyde som en sur gammel dame,” understreger Lykke Friis med et glimt i øjet.

Det er dog vigtigt, understreger hun, at det, eleverne siger og skriver, ikke udelukkende består af noget, de blot har ‘sammensat’, men at det kommer fra en dybere forståelse, hvor de har haft mulighed for at reflektere.

Fra 2009 til 2011 var Lykke Friis minister. Og alt gik meget hurtigt. Den tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister fortæller selv, at der var mange forskellige emner, som der i hendes ministertid blev skøjtet hen over. Meget var overfladisk. Det endte med, at hendes forståelse for omverdenen blev mere begrænset.

”Pludselig var der mange ting, som jeg ikke forstod, fordi jeg manglede værktøj i min værktøjskasse. Jeg manglede en samlet fremstilling af et emne,” siger Lykke Friis.

Løsningen var blandt andet at læse bøger om emnerne, hvor det var muligt for hende at gå i dybden. Hun fremhæver, at man ikke kan vide alt om alting, men at dybde og forståelse er dyrebart især i en tid, hvor information er lettilgængelig med både søgemaskiner og chatbots. Lykke Friis, der taler tysk, fortæller om det tyske ord ’sitzfleisch’, som direkte oversat betyder ’siddeflæsk’. Det er, når en person har evnen til at sætte sig ned, fordybe sig og løse svære problemstillinger.

”Erkendelsen af, at man bliver nødt til også at gå i dybden, er ekstremt afgørende. I dybden får man redskaber, som er altafgørende for at forstå verden. Det er derfor, at uddannelse er så vigtig,” fortæller hun.

Uddannelse giver ifølge Lykke Friis eleverne forskellige perspektiver på verden.

”Hvis de kun har ét sæt briller på, for eksempel engelske eller amerikanske, så får de utallige blinde vinkler. Eleverne skal lære, at verden er nuanceret og skal ses i mange farver,” siger Lykke Friis.

Vigtige sprogfag
Lykke Friis taler hurtigt og præcist, men spørger man hende, hvilke fag der er vigtige for, at eleverne kan udvikle en kritisk sans, så bliver hun stille og tøver – i hvert fald for en stund. For hun mener, at man skal passe på, når de forskellige retninger er vigtige på hver deres måde.

”Men jeg kan ikke lade være med at sige, at sprogfagene er vigtige. Sprog er jo mit hjertebarn. Så det vil jeg have lov til at sige,” siger Lykke Friis, som bagefter igen nævner, hvor vigtige de andre fagligheder er.

Det ærgrer hende, at færre unge vælger fremmedsprog i gymnasiet og på universitetet.

”Sprog er den største gave, du kan give dig selv. Du kan rejse rundt og tale med mennesker på en helt anden måde,” siger Lykke Friis.

Hun fortæller, at hun ynder at spørge unge, hvorfor de kun vil være berømte hos fem millioner mennesker, når de kunne være berømte hos 80 millioner i Tyskland eller 38 millioner i Polen.

Sprog kan ifølge Lykke Friis være med til at give eleverne en større kulturforståelse og dermed også en bedre forståelse for den verden, de lever i.

”Ser man på Tyskland, så er deres samtale om demokrati en helt anden end den, vi har i Danmark. Tyskland har jo oplevet at stå bag to verdenskrige og føler dermed et langt større ansvar for omverdenen. For dem er demokratiet væsentligt mere sårbart, end det er i mange andre lande,” fortæller Lykke Friis, som fremhæver, hvordan danske politikere ikke har problemer med at samarbejde med højrefløjen, mens situationen, på grund af landets dramatiske historie, er helt anderledes i Tyskland.

Der skal handles
Lykke Friis er som tidligere politiker mange gange blevet spurgt, hvorfor der ikke er flere, som vælger at gå ind i politik. Et spørgsmål, hvor hun til tider har valgt det lidt drillende svar: “Jeg har taget min tørn. Hvad med jer? Hvorfor går I ikke ind i politik?”

I en verden, som er foranderlig og kan virke skræmmende, understreger Lykke Friis, at vejen frem ikke er modløshed. For man kan vælge at engagere sig i sin omverden.

”Hvis man sidder dybt frustreret, og det gælder jo alle, så må man gøre noget. Politik behøver jo ikke at være en livstidsstilling. Man kan gå ind i det og tage sin tørn – og så er det jo heldigvis muligt at gå ud af politik igen,” siger Lykke Friis.

For man behøver ifølge hende ikke at se passivt til fra sidelinjen, og der er andre muligheder end at blive politiker. Hun fremhæver aktivisme som en mulighed.

”Man kan også engagere sig i enkeltsager og melde sig ind i en gruppebevægelse,” fortæller den tidligere klimaminister, som specifikt nævner Klimabevægelsen.

Har ikke alle svarene
Lykke Friis erkender gerne, at hun ikke har et klart svar på, hvor verden er på vej hen. Når hun bliver bedt om at spå om fremtiden, har hun svært ved at svare.

”Jeg bliver tit spurgt om, hvor Europa er om 30 år, men jeg kan jo dårligt nok sige noget om, hvor vi er om to år,” fortæller Lykke Friis.

Hendes ærlige svar er, at verden er midt i en brydningstid, og at hun derfor ikke kan give nogen klare svar. Den samme tilgang kan landets gymnasielærere med fordel vælge, hvis eleverne forlanger at få et klart svar, mener hun.

”De unge skal simpelthen have en forståelse for, at vi lever i en tid, hvor der ikke er et klart svar. Det, tror jeg, er det vigtigste,” siger Lykke Friis.

Hun understreger, at det også er vigtigt, at unge får en forståelse for, hvor vi kommer fra, og hvad der karakteriserer den verden, som nu er under forandring.

Historien kan ændre sig hurtigere, end vi tror.

”Der var ikke nogen, som troede på, at Muren ville falde i 1989. Der var nogle forskellige tilfældigheder i det gamle system, der dengang var døende, der pludselig gjorde sig gældende,” siger Lykke Friis.