Unge kandidater strides om OK 13

De er næsten lige gamle – eller unge om man vil. Men det betyder ikke, at de er enige om alt.

Helene Caprani 35 år stiller op som kandidat til GL’s hovedbestyrelse for liste 1, mens Alex Young Pedersen på 36 år stiller op for liste 3. De er begge enige om, at GL har et stort stykke arbejde foran sig i forhold til at hjælpe medlemmerne til at få de bedst mulige arbejdsvilkår. Det arbejde er ikke blevet mindre med den nye overenskomst, mener begge.

De to kandidater strides dog om, hvordan arbejdet skal gøres, og de er bestemt heller ikke enige om, hvordan forløbet om OK 13 skal fortolkes.

Helene Caprani mener ligefrem, at GL står ved en skillevej.

”Man kan spørge polemisk, om man vil gå den vej, som medlemmerne stemmer – at man vil slås for bedre arbejdsvilkår, eller om man vil gå den vej, hvor man siger, at det hele bare bliver værre og værre, og det må vi bare acceptere,” siger Helene Caprani.

Nejstemmer
Hun henviser til, at 85 procent af medlemmerne stemte nej til overenskomsten og mener, det er et kraftigt signal om, at medlemmerne ønsker, at GL ”går en anden vej”, end den vej formand Gorm Leschly valgte, da han vurderede, at resultatet kun vil blive værre, hvis GL ikke accepterede den efterhånden berømte OK 13.

”Vi er 15.000 akademikere, som er vant til at styre 30 teenagere ad gangen og løser en meget stor samfundsopgave.  Vi skal gå ind til overenskomstforhandlinger med mere selvrespekt og rank ryg. Man lod sig banke på plads, fordi man troede, det ellers blev meget værre. Men det ved vi ikke, om det ville blive,” siger Helene Caprani.

Fortsat krig
Hun underviser blandt andet i historie og samfundsfag og bruger i sit valgoplæg ordet ”defaitisme” om den vej, hun ikke ønsker at GL skal gå. Ifølge Gyldendals Store Encyklopædi stammer begrebet fra 1. verdenskrig og er udtryk for, at man foretrækker en mindre ærefuld fred frem for en fortsat krig.

Lidt mere jordnært forklarer hun sin modstand mod defaitismen sådan her:

”Jeg går jo heller ikke ind til forhandlinger om lokalløn med rektor og siger, jeg regner ikke med at få noget,” siger Helene Caprani.

Stil krav
Hun mener, at GL skal være offensiv til de næste overenskomstforhandlinger og vinde noget af det tabte tilbage. Hun forslår derfor, at GL stiller krav om igen at få lokal forhandlingsret om for eksempel akkorder.

Med den seneste overenskomst blev den centrale aftaleret som bekendt fjernet og dermed også centrale akkorder. Regeringen med finansminister Bjarne Corydon i spidsen tog et opgør med aftaleretten og arbejdstidsaftalerne, efter den tidligere regering havde gjort forsøget i 2008 og 2011.

Det blev skrevet ind i den nye overenskomst, at der kan laves lokale aftaler, men de færreste skoler har siden gjort det.

”Nu skal vi selvfølgelig se, hvordan det går med overenskomsten i dette skoleår, men jeg mener godt, vi kan stille krav om at få den lokale forhandlingsret tilbage i næste overenskomst,” siger hun.

Urealistisk forslag
Alex Young Pedersen stiller op for liste 3. Han er ikke enig med Helene Caprani i, at GL skal bruge kræfterne på at forsøge at få den lokale forhandlingsret tilbage.

”Jeg mener ikke, det er realistisk. Nu har arbejdsgiverne tre gange gået efter vores aftaleret, og nu har de fjernet den. Så vil de ikke begynde at give os noget tilbage igen. Man skal ikke kaste sig ud i kampe uden mulighed for at vinde, med mindre man ønsker martyrium,” siger Alex Young Pedersen.

Han vil dog gerne være med til at kæmpe for ”at få Moderniseringsstyrelsen til at overholde overenskomsten”, så de respekterer de skoler, som indgår lokale aftaler.

Forlod liste 1
Ved dette hovedbestyrelsesvalg er det umuligt ikke at drøfte fortiden – eller nærmere bestemt indgåelsen af OK 13. Heller ikke her er Alex Young enig med Helene Caprani. 

Han var tidligere aktiv i liste 1, men er skiftet til liste 3, som er den liste Gorm Leschly er på.

Han besluttede sig for at skifte fra liste 1 og stille op for liste 3, fordi han ikke er enig i liste 1’s udlægning af forløbet om overenskomsten.

”Hele hovedbestyrelsen har været enige i den strategi, at GL skulle være en del af løsningen, og at man skulle lægge sig under AC’s paraply. Gorm Leschly sagde på et møde til allersidst i forløbet, at aftaleretten var tabt, og der hørte jeg ikke nogle sige, at han ikke skulle gå tilbage til forhandlingsbordet,” siger Alex Young Pedersen.

Ingen garanti
Han mener, at liste 1 har gjort for meget ud af skabe en konflikt ud af processen, som endte med, at Gorm Leschly på vegne af gymnasielærerne indgik en aftale.  

Selve forløbet op til overenskomsten er han ikke glad for, og han er ked af, at aftaleretten blev taget fra lærerne. Når det er sagt, mener han, at man glemmer, at aftaleretten ikke var en garanti for gode arbejdsforhold.

Han nævner, at på Aarhus Tech, hvor han arbejder, havde lærerne før en forberedelsesfaktor på 1 til 1 til de fleste timer.

”Hos os betyder tidsregistrering faktisk en mulighed for forbedring. Vi kan jo se nu, at vi bruger mere tid til at forberede os, end vi fik i den gamle akkord,” siger han.

Magttomrum på skolerne
Spørgsmålet er så, hvad han mener, at GL skal arbejde for i fremtiden?

”Kampene må alt andet lige nu blive lokale. Nu opstår der et rum omkring den individuelle samtale mellem ledelse og den enkelte medarbejder, hvad angår opgaver og arbejdstid. Her er det vigtigt, at GL er meget skarpe og aktive på at levere redskaber og støtte lokalt. Det er et magttomrum, vi skal vinde, og det, tror jeg, er muligt, da det er min erfaring, at ledelserne ikke er skarpe her,” siger Alex Young Pedersen.

Bedre med ny hovedbestyrelse
Helene Caprani er enig i, at lærernes arbejdsvilkår og hverdag nu i endnu højere grad bliver afgjort lokalt ude på skolerne. Hun mener og håber, at den kamp bliver nemmere at kæmpe ude på skolerne efter hovedbestyrelsesvalget.

”Det er svært at stå imod denne overenskomst, fordi ledelserne på skolerne bruger det, at vi har sagt ja til overenskomsten, imod os. Jeg mener, vi på en måde er handlingslammede, fordi et flertal i hovedbestyrelsen forsøger at tale overenskomsten bedre end den er,” siger hun.