Artikel
GL: Der er inspiration til OK 21 i lærernes nye arbejdstidsaftale
Formand 04 Tomas Kepler

GL: Der er inspiration til OK 21 i lærernes nye arbejdstidsaftale

Timetal på opgaverne, fokus på lokalt samarbejde og TR's centrale rolle er nogle af elementerne i lærernes nye arbejdstidsaftale, som også ville gavne gymnasielærernes arbejdsforhold. Det mener Gymnasieskolernes Lærerforening.

Der er flere grunde til at sige tillykke til lærerne, mener Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Tidligere på ugen stemte et flertal af folkeskolelærere og andre undervisere, der arbejder under lov 409, for en ny arbejdstidsaftale, som var indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC).
Derved blev der sat punktum i et langt forløb, der strækker sig helt tilbage til overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor forhandlingerne mellem KL og LC gik i hårdknude, og lærerne blev lockoutet.
Sidenhen greb den daværende regering, der bestod af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, ind med et lovindgreb, den såkaldte Lov 409, der afskaffede lærernes arbejdstidsaftale. Derefter skulle der gå syv år, inden lærerne igen kunne se frem til at arbejde under en arbejdstidsaftale og ikke en lov.

“Det er først og fremmest godt for lærerne, at de er tilbage på et aftalegrundlag og ikke længere er underlagt en lov. Men det er også godt for den danske model, og det er glædeligt, at den fælles proces, som blev kørt frem af alle faglige organisationer ved overenskomstforhandlingerne i 2018, endelig har båret frugt,” siger Tomas Kepler.

For som bekendt lykkedes det heller ikke at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne ved overenskomstforhandlingerne i 2015 eller 2018, men til gengæld enedes parterne i 2018 om at nedsætte en uafhængig kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne.  

Ledelsesret og ledelsespligt
I GL har man fulgt processen med interesse, da der er visse problemstillinger, som gymnasielærerne har til fælles med folkeskolelærerne, påpeger GL’s formand. Det blev også bekræftet, da Lærerkommissionen tidligere på året udgav sin rapport, der skulle danne grundlag for forhandlingerne mellem LC og KL.

Læs: GL-formand om Lærerkommission: Vi kan genkende samme udfordringer som undervisere under Lov 409

“Vi har jo også oplevet konsekvenserne fra OK 13, der betød en grundlæggende omlægning af ledelsesretten og bortfald af centrale værn i forhold til vores arbejdstid,” siger Tomas Kepler.

GL’s hovedbestyrelse har netop lagt sidste hånd på sit forslag til overenskomstkrav, som tillidsrepræsentanterne i næste uge skal mødes virtuelt for at drøfte og beslutte.

Læs: Gymnasielærerne zoomer ind på overenskomstkrav

Hovedfokus ligger – som i 2018 – på transparens og jævn arbejdsbelastning.

Vi håber, at elementer i lærernes arbejdstidsaftale kan være et ekstra rygstød.

Tomas Kepler, formand
GL

Tomas Kepler mener, at lærernes nye arbejdstidsaftale kan være et pejlemærke for, hvordan arbejdsgiverne generelt vil se på håndtering af læreres arbejdstid i andre dele af uddannelsessektoren fremover, og for hvordan GL kan forfølge sine krav til den kommende overenskomst, som skal forhandles i starten af 2021.

“Selvom aftalen ikke indfører centrale akkorder for tid til eksempelvis forberedelse, så suppleres ledelsesretten på en ny og intelligent måde med en ledelsespligt, der gør, at man som leder ikke kan gøre hvad som helst. Grundtonen i aftalen er, at der skal samarbejdes, og at det bliver stuerent at indgå aftaler,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Nogle af de punkter i arbejdstidsaftalen, som forpligter lederne, er interessante i forhold til vores ambitioner om at tage et første og reelt skridt fremad i forhold til de seneste overenskomster, hvor vi ikke fik nogle forbedringer af overenskomstens bestemmelser om håndtering af arbejdstid.”

Timer på lærernes opgaver
Ifølge GL’s strategi står gymnasielærerne stærkere ved overenskomstforhandlingerne, hvis man kan finde fælles krav med andre organisationer.

“Selvom vi ikke fik et resultat på vores område i 2018, så nåede vi alligevel at erfare, at det var muligt at få afgørende opbakning i vores forhandlingsfællesskab, Akademikerne, til de to af vores arbejdstidskrav, som lå mest inden for de styringsmæssige rammer af de nuværende overenskomster, og som også flugter med linjen i læreraftalen,” siger Tomas Kepler.

Han mener, at det også ved de næste overenskomstforhandlinger handler om at finde muligheder i en alliance med andre underviserorganisationer i Akademikerne, der også kan have et ønske om mere transparens og jævn arbejdsbelastning.

“Vi håber, at elementer i lærernes arbejdstidsaftale kan være et ekstra rygstød, der kan give anledning til igen at se på, hvordan vi kan udfylde de her krav om transparens og jævn arbejdsbelastning, så vi kan forfølge den retning, som vi satte i Akademikerne i 2018, og måske komme et skridt videre.”

I arbejdstidsaftalen oplever jeg en accept af goderne ved at samarbejde lokalt med tillidsrepræsentanten.

Tomas Kepler, formand
GL

Et af de elementer i arbejdstidsaftalen, som GL hæfter sig ved, er, at der skal foreligge en opgaveoversigt over lærerens opgaver i løbet af et skoleår fem uger før normperiodens start, og at ledelsen har pligt til at sætte tidsestimater i form af timetal på opgaverne – dog med en bagatelgrænse. Desuden skal der ske en løbende opgørelse af arbejdstiden.

“Jeg synes, at det overordnet set lyder som en rigtig god måde, hvor man konkret får vist, hvordan transparens kan realiseres. Læreren får en tydelig indikation på, hvor mange ressourcer man forventer, at opgaven kræver,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Jeg tror, at det ville være et væsentligt fremskridt på mange skoler, hvis der blev sat timer på alle gymnasielærernes opgaver. Vi vil gerne sikre mere ensartede arbejdsforhold i sektoren, og på det punkt er en ledelsespligt til at sætte timer på opgaverne et godt sted at starte.”

Central rolle for tillidsrepræsentanten
Tomas Kepler fremhæver også samarbejdssporet i aftalen som gode takter, man kan lade sig inspirere af.

Ifølge aftaleteksten er kernen i aftalen nemlig et forpligtende samarbejde:

“Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven”, står der i aftaleteksten.

Aftalen lægger op til, at tillidsrepræsentanten spille en central rolle på skolen. Det kalder Tomas Kepler for en turnaround.

“Lige siden OK 13 har vi oplevet, at man fra centralt hold har presset på for at skrive de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter ud af aftaletekster, så den enkeltstående ansatte kom til at stå alene overfor den lokale ledelse,” fortæller Tomas Kepler og fortsætter:

“Men i arbejdstidsaftalen oplever jeg en accept af goderne ved at samarbejde lokalt med tillidsrepræsentanten. Man kan jo håbe på og arbejde for, at der vil være en afsmittende effekt i vores sektor.”

Lærernes nye arbejdstidsaftale (A20)

Pluk fra Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne:

Forpligtende samarbejde
Ifølge arbejdstidsaftalen mellem KL og LC er kernen i aftalen et forpligtende samarbejde.

Med aftalen kommer en række nye dokumenter og rettigheder for lærerne.

Kommunal redegørelse
Hver kommune forpligtes til at give en skriftlig redegørelse til den lokale lærerkreds, hvor der som minimum gøres rede for det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen og beskrives, hvad der indgår i undervisningstimetallet.

Skoleplan
Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen. 

Opgaveoversigt
Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. 
På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer. 
Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Forberedelse
Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid.

Præsterede arbejdstid
Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.

Seniorordning
Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad. 

Se hele aftalen her.

Lærerne og arbejdstidsaftalen

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 krævede Kommunernes Landsforening (KL) en ny arbejdstidsaftale for blandt andet folkeskolelærerne og andre undervisere i sprogcentre, ungdomskoler og erhvervsskoler.

OK 13 - Lockout - Lov 409
Parterne kunne dog ikke blive enige, og de offentlige arbejdsgivere lockoutede underviserne. Efter 25 dages konflikt skred Folketingets partier ind - med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance - og fastsatte lærernes arbejdstid ved Lov 409.
Sidenhen er det kommet frem, at den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre havde en finger med i opsigelsen af lærernes arbejdstidsaftale, sammenbruddet og lockouten.

OK 15
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke for parterne at blive enige om en aftale, der kunne erstatte loven. 
Lærernes Centralorganisation (LC) og KL blev dog enige om det såkaldte bilag 4, som angav retningslinjer - dog ikke forpligtende - om, hvordan man udmøntede lov 409. 

Musketered
Op til forhandlingerne i 2018 blev der indgået den såkaldte musketered mellem de faglige organisationer for de offentligt ansatte, der blandt andet indebar, at de øvrige organisationer ikke ville forhandle overenskomst, før lærerne vurderede, at der var udsigt til en arbejdstidsaftale for dem.

Lærerkommission
Parterne nåede dog ikke til enighed om en konkret arbejdstidsaftale for undervisere, der arbejder under Lov 407, men de enedes om at nedsætte en uafhængig kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne.

Lærerkommissionens rapport
I december 2019 offentliggjorde Lærerkommissionen sin rapport med anbefalinger til en nye arbejdstidsaftale for lærerne, der arbejder under Lov 407.

Ny arbejdstidsaftale
I august 2020 blev KL og LC enige om en ny arbejdstidsaftale. Aftalen har været til urafstemning hos medlemmerne, hvor et flertal stemte ja til aftalen.
Aftalen træder for alvor i kraft den 1. august 2021. De dele af aftalen, der handler om planlægning af næste skoleår, træder dog allerede i kraft i løbet af dette skoleår.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater