GL: Der er inspiration til OK 21 i lærernes nye arbejdstidsaftale

Der er flere grunde til at sige tillykke til lærerne, mener Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Tidligere på ugen stemte et flertal af folkeskolelærere og andre undervisere, der arbejder under lov 409, for en ny arbejdstidsaftale, som var indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC).
Derved blev der sat punktum i et langt forløb, der strækker sig helt tilbage til overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor forhandlingerne mellem KL og LC gik i hårdknude, og lærerne blev lockoutet.
Sidenhen greb den daværende regering, der bestod af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, ind med et lovindgreb, den såkaldte Lov 409, der afskaffede lærernes arbejdstidsaftale. Derefter skulle der gå syv år, inden lærerne igen kunne se frem til at arbejde under en arbejdstidsaftale og ikke en lov.

“Det er først og fremmest godt for lærerne, at de er tilbage på et aftalegrundlag og ikke længere er underlagt en lov. Men det er også godt for den danske model, og det er glædeligt, at den fælles proces, som blev kørt frem af alle faglige organisationer ved overenskomstforhandlingerne i 2018, endelig har båret frugt,” siger Tomas Kepler.

For som bekendt lykkedes det heller ikke at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne ved overenskomstforhandlingerne i 2015 eller 2018, men til gengæld enedes parterne i 2018 om at nedsætte en uafhængig kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne.  

Ledelsesret og ledelsespligt
I GL har man fulgt processen med interesse, da der er visse problemstillinger, som gymnasielærerne har til fælles med folkeskolelærerne, påpeger GL’s formand. Det blev også bekræftet, da Lærerkommissionen tidligere på året udgav sin rapport, der skulle danne grundlag for forhandlingerne mellem LC og KL.

Læs: GL-formand om Lærerkommission: Vi kan genkende samme udfordringer som undervisere under Lov 409

“Vi har jo også oplevet konsekvenserne fra OK 13, der betød en grundlæggende omlægning af ledelsesretten og bortfald af centrale værn i forhold til vores arbejdstid,” siger Tomas Kepler.

GL’s hovedbestyrelse har netop lagt sidste hånd på sit forslag til overenskomstkrav, som tillidsrepræsentanterne i næste uge skal mødes virtuelt for at drøfte og beslutte.

Læs: Gymnasielærerne zoomer ind på overenskomstkrav

Hovedfokus ligger – som i 2018 – på transparens og jævn arbejdsbelastning.

Tomas Kepler mener, at lærernes nye arbejdstidsaftale kan være et pejlemærke for, hvordan arbejdsgiverne generelt vil se på håndtering af læreres arbejdstid i andre dele af uddannelsessektoren fremover, og for hvordan GL kan forfølge sine krav til den kommende overenskomst, som skal forhandles i starten af 2021.

“Selvom aftalen ikke indfører centrale akkorder for tid til eksempelvis forberedelse, så suppleres ledelsesretten på en ny og intelligent måde med en ledelsespligt, der gør, at man som leder ikke kan gøre hvad som helst. Grundtonen i aftalen er, at der skal samarbejdes, og at det bliver stuerent at indgå aftaler,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Nogle af de punkter i arbejdstidsaftalen, som forpligter lederne, er interessante i forhold til vores ambitioner om at tage et første og reelt skridt fremad i forhold til de seneste overenskomster, hvor vi ikke fik nogle forbedringer af overenskomstens bestemmelser om håndtering af arbejdstid.”

Timer på lærernes opgaver
Ifølge GL’s strategi står gymnasielærerne stærkere ved overenskomstforhandlingerne, hvis man kan finde fælles krav med andre organisationer.

“Selvom vi ikke fik et resultat på vores område i 2018, så nåede vi alligevel at erfare, at det var muligt at få afgørende opbakning i vores forhandlingsfællesskab, Akademikerne, til de to af vores arbejdstidskrav, som lå mest inden for de styringsmæssige rammer af de nuværende overenskomster, og som også flugter med linjen i læreraftalen,” siger Tomas Kepler.

Han mener, at det også ved de næste overenskomstforhandlinger handler om at finde muligheder i en alliance med andre underviserorganisationer i Akademikerne, der også kan have et ønske om mere transparens og jævn arbejdsbelastning.

“Vi håber, at elementer i lærernes arbejdstidsaftale kan være et ekstra rygstød, der kan give anledning til igen at se på, hvordan vi kan udfylde de her krav om transparens og jævn arbejdsbelastning, så vi kan forfølge den retning, som vi satte i Akademikerne i 2018, og måske komme et skridt videre.”

Et af de elementer i arbejdstidsaftalen, som GL hæfter sig ved, er, at der skal foreligge en opgaveoversigt over lærerens opgaver i løbet af et skoleår fem uger før normperiodens start, og at ledelsen har pligt til at sætte tidsestimater i form af timetal på opgaverne – dog med en bagatelgrænse. Desuden skal der ske en løbende opgørelse af arbejdstiden.

“Jeg synes, at det overordnet set lyder som en rigtig god måde, hvor man konkret får vist, hvordan transparens kan realiseres. Læreren får en tydelig indikation på, hvor mange ressourcer man forventer, at opgaven kræver,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Jeg tror, at det ville være et væsentligt fremskridt på mange skoler, hvis der blev sat timer på alle gymnasielærernes opgaver. Vi vil gerne sikre mere ensartede arbejdsforhold i sektoren, og på det punkt er en ledelsespligt til at sætte timer på opgaverne et godt sted at starte.”

Central rolle for tillidsrepræsentanten
Tomas Kepler fremhæver også samarbejdssporet i aftalen som gode takter, man kan lade sig inspirere af.

Ifølge aftaleteksten er kernen i aftalen nemlig et forpligtende samarbejde:

“Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven”, står der i aftaleteksten.

Aftalen lægger op til, at tillidsrepræsentanten spille en central rolle på skolen. Det kalder Tomas Kepler for en turnaround.

“Lige siden OK 13 har vi oplevet, at man fra centralt hold har presset på for at skrive de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter ud af aftaletekster, så den enkeltstående ansatte kom til at stå alene overfor den lokale ledelse,” fortæller Tomas Kepler og fortsætter:

“Men i arbejdstidsaftalen oplever jeg en accept af goderne ved at samarbejde lokalt med tillidsrepræsentanten. Man kan jo håbe på og arbejde for, at der vil være en afsmittende effekt i vores sektor.”