Artikel
GL-formand om Lærerkommission: Vi kan genkende samme udfordringer som undervisere under Lov 409En svær, arbejdskrævende, men spændende opgave.
Sådan beskrev formanden for Lærerkommissionen, Per B. Christensen, de seneste 16 måneders arbejde med at udforme en rapport, der skitserer problemerne for de undervisere, der er nødt til at arbejde under den såkaldte Lov 409 på blandt andet folkeskoler, sprogskoler og erhvervsskoler.
Arbejdet blev sat i gang som en del af overenskomstresultatet i 2018, hvor det for tredje gang ikke lykkedes at blive enige om en arbejdstidsaftale for undervisergruppen, der domineres af folkeskolelærere.
I dag offentliggjorde Lærerkommissionen så sin rapport med en række anbefalinger, der skal danne fælles grundlag for, at parterne, Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) kan blive enige om en ny aftale om arbejdstiden for de undervisere, der siden 2013 har været reguleret ved en lov i stedet for en overenskomst.
Kommissionsformanden skitserede fem punkter, som en kommende arbejdstidsaftale skal adressere:
- Sammenhæng mellem tid og opgaver – eller forberedelse og undervisning.
- Lærerne/personalet skal have større indsigt i skolens planlægning.
- Den enkelte lærer skal opleve en hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavefordeling for den enkelte.
- Balance mellem skolen som organisation og den enkelte i forhold til, at lærerne selvfølgelig skal være til stede på skolen, når opgaven kræver det, herunder teamsamarbejde og andre former for samarbejde, men at det måske ikke er al lærerens egen forberedelse, der behøver foregå på skolen
- Spørgsmålet om centrale kontra lokale løsninger. Kommissionen kan se, at lokalaftaler har positiv betydning for lærernes arbejdsmiljø og opfattelse af blive anerkendt uafhængig af det konkrete indhold – hvad enten det så er, fordi den er ‘lokal’, eller fordi det er en ‘aftale’.
Lærerkommissionen lægger op til, at undervisernes arbejdstid også i fremtiden først og fremmest skal forhandles lokalt. Til gengæld foreslår kommissionen en central aftale, der indeholder nogle regler for, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges.
Se kommissionens forslag til en ny arbejdstidsaftale i faktaboksen.
Lokalaftaler har betydning for lærernes arbejdsmiljø
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening håber, at rapporten kan væree et fælles grundlag, der kan hjælpe parterne godt igennem en forhandling, som munder ud i en aftale.
“Der er behov for, at Lov 409 bliver erstattet af en arbejdstidsaftale, som alle berørte lærergrupper kan se sig selv i,” siger Tomas Kepler og tilføjer:
“Det var en af de knaster, som vi i de faglige organisationer samledes engageret om ved overenskomstforhandlingerne i 2018, og vi vil fortsat følge processen tæt for at sikre os, at der findes en god løsning for lærerne.”
Set i lyset af, at vi kan genkende noget af gymnasielærernes virkelighed i rapportens beskrivelse af undervisernes, så vil vi også derfor følge processen tæt og skele til resultatet, når vi går i gang med forberedelserne til vores egen overenskomst.
Gymnasieskolernes Lærerforening
Tomas Kepler hæfter sig især ved de fem punkter, som Lærerkommissionen har skitseret som punkter, en ny arbejdstidsaftale skal adressere.
“Jeg tror, at gymnasielærerne kan genkende mange af de samme udfordringer, som der skitseres for undervisere under Lov 409, som en del af gymnasielærerlivet også,” siger Tomas Kepler og uddyber:
“Gymnasielærerne oplever et stort misforhold mellem tid og mængden af opgaver. Desuden efterlyser mange lærere en større indsigt i skolens planlægning samt en gennemskuelighed i forhold til opgavefordelingen.”
OK 21
GL-formanden kalder det også interessant fra et GL-perspektiv, at kommissionen finder, at lokalaftaler har positiv betydning for lærernes arbejdsmiljø.
Hvis der indgås en arbejdstidsaftale mellem LC og KL, kan den så komme til at påvirke gymnasielærernes fremtidige overenskomstforhandlinger?
“Det er lidt svært at udtale sig om lige nu, hvor vi netop har fået rapporten i hånden, og der venter en forhandlingsproces mellem parterne. Men set i lyset af, at vi kan genkende noget af gymnasielærernes virkelighed i rapportens beskrivelse af undervisernes, så vil vi også derfor følge processen tæt og skele til resultatet, når vi går i gang med forberedelserne til vores egen overenskomst,” siger Tomas Kepler, der dog understreger, at det egentligt er for tidligt at komme med den slags analyse.
Ingen færdige krav inden forhandling
I marts 2020 begynder forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) om en arbejdstidsaftale for lærerne.
Både formanden for KL’s bestyrelse, Jacob Bundsgaard, og formanden for Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, udtrykte et ønske om at nå i mål med en aftale til foråret, selvom det bliver en svær opgave.
“Vi skal ind i et samarbejdsspor og vil gå til opgaven med en ny tilgang. Vi vil ikke formulere færdige krav inden forhandlingen, for vi skal ikke skabe den bedste forhandling, men det bedste forhandlingsklima, hvor vi sammen kan finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen til pressemødet tidligere i dag.
Hvis parterne ikke bliver enige om en arbejdstidsaftale i løbet af 2020, går de almindelige overenskomstforhandlinger i gang sidst på året.
Lærerkommissionen
Forløb:
- Kommissionen er vedtaget som en del af overenskomstforhandlingerne i 2018 mellem arbejdsgiverne og undervisere på blandt andet folkeskoler, sprogskoler og erhvervsskoler.
- Arbejdet startede i september 2018.
- Næste skridt efter offentliggørelsen af anbefalingerne er forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) om en arbejdstidsaftale for lærerne. Forhandlingerne begynder i marts 2020.
- Hvis parterne ikke bliver enige om en arbejdstidsaftale i løbet af 2020, går de almindelige overenskomstforhandlinger i gang sidst på året.
Kommissionens medlemmer:
- Formand: Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser og medlem af ekspertgruppen vedr. læreruddannelsen, tidligere børne- og kulturdirektør i Næstved og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Uddannet lærer.
- Højesteretsdommer Lars Hjortnæs.
- Skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen, Vejle Kommune.
- Professor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, samt på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
- Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College.
- Lærer David Møller, Store Heddinge Skole.
- Lærer Lars Søltoft Buur Holmboe, Mølholmskolen.
- Skolechef Flemming Skaarup, Horsens Kommune.
Lærerkommissionens rapport
Se Lærerkommissionens rapport her.
Sagen kort
Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 krævede Kommunernes Landsforening (KL) en ny arbejdstidsaftale for blandt andet folkeskolelærerne og andre undervisere i sprogcentre, ungdomskoler og erhvervsskoler.
Lockout - Lov 409
Parterne kunne dog ikke blive enige, og de offentlige arbejdsgivere lockoutede underviserne. Efter 25 dages konflikt skred Folketingets partier ind - med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance - og fastsatte lærernes arbejdstid ved Lov 409.
Sidenhen er det kommet frem, at den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre havde en finger med i opsigelsen af lærernes arbejdstidsaftale, sammenbruddet og lockouten.
OK 15
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke for parterne at blive enige om en aftale, der kunne erstatte loven.
Musketered
Op til forhandlingerne i 2018 blev der indgået den såkaldte musketered mellem de faglige organisationer for de offentligt ansatte, der blandt andet indebar, at de øvrige organisationer ikke ville forhandle overenskomst, før lærerne vurderede, at der var udsigt til en arbejdstidsaftale for dem.
Undersøgelseskommission
Parterne nåede dog ikke til enighed om en konkret arbejdstidsaftale for undervisere, der arbejder under Lov 407, men de enedes om at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne.
Forslag til ny arbejdstidsaftale
Præambel til en ny arbejdstidsaftale
Kommissionen foreslår, at der knyttes en præambel til en central arbejdstidsaftale. I præamblen angives aftalens baggrund, hovedmål og retning.
Inddragelse af tillidsrepræsentanten og synliggørelse af principper for opgavefordeling
Kommissionen foreslår, at det fastsættes at ledelsen og tillidsrepræsentanten forud for normperioden drøfter de principper, som skal danne baggrund for opgavefordelingen og rammerne for skemalægningen. Lærerne på skolen skal herefter gøres bekendt med disse principper.
Pligt til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale
Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at de lokale parter i kommuner, hvor der ikke er indgået en lokalaftale om lærernes arbejdstid, har pligt til at undersøge mulighederne for at indgå en sådan aftale.
Hvis en lokaleaftale er i kraft, skal de lokale parter undersøge mulighederne for at forny aftalen - herunder eventuelt ændre den - før aftales gyldighedsperiode udløber.
Fleksibel tilstedeværelse og krav til faciliteter
Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at lærerne i arbejdstiden skal være på skolen, hvis det fremgår af opgaveoversigten eller i øvrigt konkret er bestemt af ledelsen.
Inden for disse rammer kan den enkelte lærer således individuelt tilrettelægge, hvor og hvornår opgaverne håndteres. Det fastsættes endvidere, at individuel forberedelse på skolen indebærer, at der skal være hensigtsmæssige faciliteter hertil.
Teamsamarbejde og efteruddannelse som en del af kerneopgaven
Kommissionen foreslår, at løbende fælles udvikling af undervisningen samt efteruddannelse anerkendes i en central arbejdstidsaftale som en væsentlig del af lærergerningen, som lærerne har ret og pligt til at deltage i på linje med selve undervisningen.
Lærersamarbejde om forberedelse og udvikling af undervisningen skal skema- eller kalenderlægges.
Rimelig opgavefordeling og et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse
Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at opgaveoversigten skal indeholde en rimelig samlet opgavetildeling, og at der skal være et rimeligt forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse.
Procedure, hvis opgaveoversigten ikke holder
Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at der på hver skole skal fastlægges bindende regler om en fremgangsmåde for tilfælde, hvor en lærer i løbet af normperioden finder, at en eller flere arbejdsopgaver væsentligt overstiger det forventede omfang.
Vejledende organ om opgaveoversigter ("Rejsehold")
Kommissionen foreslår, at der i overenskomsten fastsættes regler om et eksternt vejledende organ om opgaveoversigter.
Hvis en lærer finder sin opgaveoversigt urimeligt byrdefuld, og uenigheden herom ikke har kunnet løses hverken ved dialog med skolens ledelse - herunder ved den procedure for håndtering af ændringer i årets løb, som er skitseret i overstående i forslag - eller ved at inddrage kommune og lærerkreds, kan ledelsen indhente en vejledende udtalelse fra et eksternt organ.
Dette organ sammensættes med repræsentanter udpeget af de centrale overenskomstparter. Ledelsen skal indhente en sådan udtalelse, hvis læreren anmoder om det med tillidsrepræsentantens tilslutning. Organet vil kunne fungerer som en slags "rejsehold", og det skal afgive en årsberetning.
I øvrigt fastsætter organet selv nærmere proceduremæssige regler for sin virksomhed. Der fastsættes en forsøgsperiode på tre år, hvorefter de centrale parter skal vurdere, om ordningen fungerer godt og skal videreføres.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode