GL-formand om Lærerkommission: Vi kan genkende samme udfordringer som undervisere under Lov 409

Tomas Kepler
Sammenhæng mellem opgaver og tid og en større indsigt i skolens planlægning. Det kunne lyde som ønsker fra et lærerværelse på et gymnasium, men det er i realiteten Lærerkommissionens beskrivelse af de udfordringer, som en ny arbejdstidsaftale for blandt andet folkeskolelærerne skal adressere.

En svær, arbejdskrævende, men spændende opgave.

Sådan beskrev formanden for Lærerkommissionen, Per B. Christensen, de seneste 16 måneders arbejde med at udforme en rapport, der skitserer problemerne for de undervisere, der er nødt til at arbejde under den såkaldte Lov 409 på blandt andet folkeskoler, sprogskoler og erhvervsskoler.

Arbejdet blev sat i gang som en del af overenskomstresultatet i 2018, hvor det for tredje gang ikke lykkedes at blive enige om en arbejdstidsaftale for undervisergruppen, der domineres af folkeskolelærere. 

I dag offentliggjorde Lærerkommissionen så sin rapport med en række anbefalinger, der skal danne fælles grundlag for, at parterne, Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) kan blive enige om en ny aftale om arbejdstiden for de undervisere, der siden 2013 har været reguleret ved en lov i stedet for en overenskomst.

Kommissionsformanden skitserede fem punkter, som en kommende arbejdstidsaftale skal adressere:

  1. Sammenhæng mellem tid og opgaver - eller forberedelse og undervisning.
  2. Lærerne/personalet skal have større indsigt i skolens planlægning.
  3. Den enkelte lærer skal opleve en hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavefordeling for den enkelte. 
  4. Balance mellem skolen som organisation og den enkelte i forhold til, at lærerne selvfølgelig skal være til stede på skolen, når opgaven kræver det, herunder teamsamarbejde og andre former for samarbejde, men at det måske ikke er al lærerens egen forberedelse, der behøver foregå på skolen
  5. Spørgsmålet om centrale kontra lokale løsninger. Kommissionen kan se, at lokalaftaler har positiv betydning for lærernes arbejdsmiljø og opfattelse af blive anerkendt uafhængig af det konkrete indhold - hvad enten det så er, fordi den er 'lokal', eller fordi det er en 'aftale'.  

Lærerkommissionen lægger op til, at undervisernes arbejdstid også i fremtiden først og fremmest skal forhandles lokalt. Til gengæld foreslår kommissionen en central aftale, der indeholder nogle regler for, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges.
Se kommissionens forslag til en ny arbejdstidsaftale i faktaboksen. 

Lokalaftaler har betydning for lærernes arbejdsmiljø
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening håber, at rapporten kan væree et fælles grundlag, der kan hjælpe parterne godt igennem en forhandling, som munder ud i en aftale.

“Der er behov for, at Lov 409 bliver erstattet af en arbejdstidsaftale, som alle berørte lærergrupper kan se sig selv i,” siger Tomas Kepler og tilføjer: 

“Det var en af de knaster, som vi i de faglige organisationer samledes engageret om ved overenskomstforhandlingerne i 2018, og vi vil fortsat følge processen tæt for at sikre os, at der findes en god løsning for lærerne.” 

Set i lyset af, at vi kan genkende noget af gymnasielærernes virkelighed i rapportens beskrivelse af undervisernes, så vil vi også derfor følge processen tæt og skele til resultatet, når vi går i gang med forberedelserne til vores egen overenskomst.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Tomas Kepler hæfter sig især ved de fem punkter, som Lærerkommissionen har skitseret som punkter, en ny arbejdstidsaftale skal adressere.

“Jeg tror, at gymnasielærerne kan genkende mange af de samme udfordringer, som der skitseres for undervisere under Lov 409, som en del af gymnasielærerlivet også,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Gymnasielærerne oplever et stort misforhold mellem tid og mængden af opgaver. Desuden efterlyser mange lærere en større indsigt i skolens planlægning samt en gennemskuelighed i forhold til opgavefordelingen.”

OK 21
GL-formanden kalder det også interessant fra et GL-perspektiv, at kommissionen finder, at lokalaftaler har positiv betydning for lærernes arbejdsmiljø.

Hvis der indgås en arbejdstidsaftale mellem LC og KL, kan den så komme til at påvirke gymnasielærernes fremtidige overenskomstforhandlinger?

“Det er lidt svært at udtale sig om lige nu, hvor vi netop har fået rapporten i hånden, og der venter en forhandlingsproces mellem parterne. Men set i lyset af, at vi kan genkende noget af gymnasielærernes virkelighed i rapportens beskrivelse af undervisernes, så vil vi også derfor følge processen tæt og skele til resultatet, når vi går i gang med forberedelserne til vores egen overenskomst,” siger Tomas Kepler, der dog understreger, at det egentligt er for tidligt at komme med den slags analyse.

Ingen færdige krav inden forhandling
I marts 2020 begynder forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) om en arbejdstidsaftale for lærerne. 

Både formanden for KL's bestyrelse, Jacob Bundsgaard, og formanden for Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, udtrykte et ønske om at nå i mål med en aftale til foråret, selvom det bliver en svær opgave.

“Vi skal ind i et samarbejdsspor og vil gå til opgaven med en ny tilgang. Vi vil ikke formulere færdige krav inden forhandlingen, for vi skal ikke skabe den bedste forhandling, men det bedste forhandlingsklima, hvor vi sammen kan finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen til pressemødet tidligere i dag.   

Hvis parterne ikke bliver enige om en arbejdstidsaftale i løbet af 2020, går de almindelige overenskomst­forhandlinger i gang sidst på året.