
I begyndelsen af marts går det løs; muligheden for at stemme de opstillede kandidater ind i Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) hovedbestyrelse til en ny treårig periode.
Allerede nu er kandidatlisterne fra de fem lister, der stiller op, dog klar. Der er både helt nye kandidater og andre, som er kendt fra GL’s netværks- og udvalgsarbejde. Den eneste større overraskelse er vel, at Liste 3’s Peter Hall efter tre perioder ikke genopstiller.
Gymnasieskolen har kigget lidt på hver enkelt listes valgprogram og taget en snak med listeførerne – som i princippet også er formandskandidater alt efter, hvordan stemmetallene og den efterfølgende konstituering falder ud.
3. marts 2025: Adgangen til at stemme åbnes. Medlemmer, GL har mailadresse på, vil modtage en mail med adgangskode til den elektroniske valghandling. Alle stemmeberettigede medlemmer kan stemme via MitId.
17. marts 2025 kl. 16: Valghandlingen afsluttes, og det er efter dette tidspunkt ikke muligt at afgive stemme.
18. marts 2025 kl. 14: Resultatet af valget offentliggøres på GL’s hjemmeside.
26. marts 2025: Hovedbestyrelsen konstituerer sig kl. 15-17.
1. august 2025: Den nyvalgte hovedbestyrelse tiltræder.
Og lad os bare være lineære og begynde forfra med Liste 1 – om end det kan synes systembevarende! – som jo i nu over 10 år har siddet på formandsposten, og hvor Tomas Kepler må være et endog ganske godt bud på en kommende formand i den næste periode også.
”Epx, lønpres, arbejdspres, dårligt arbejdsmiljø og generativ kunstig intelligens skal mødes med kollektive, solidariske løsninger. Vi taler rent ud om kritisable forhold og siger nej til karaktermuren til de 3-årige gymnasiale uddannelser, der skaber A- og B-hold. Samtidig skal GL søge maksimal indflydelse på alle aspekter af epx”, lyder det indledende i listens valgudtalelse.
For Tomas Kepler er det helt afgørende at samle hovedbestyrelsen så bredt som muligt om at navigere GL og medlemmerne igennem hele epx-processen frem mod implementeringen i 2030 og alle deraf afledte spørgsmål – hvad skal der for eksempel ske med htx, den gymnasiale voksenundervisning og så videre. Det har med Keplers ord været en topprioritet for Liste 1 at arbejde imod et skærpet karakterkrav.
”Det er jo en stor dagsorden, der ikke kan vælges fra eller til, og den må vi ikke stå udenfor. Det er en absolut topprioritet at forholde sig til et sådan udspil ud over normalen. Som sektor står vi i et nøglemoment. Epx er jo, hvad vi kan kalde en 30-års hændelse,” siger han.
Den nye hovedbestyrelse kan også se frem mod en overenskomstforhandling den kommende vinter. Det er den nuværende hovedbestyrelse, der afleverer kravspakken på vegne af medlemmerne, men det bliver den nye, der skal forholde sig til modpartens krav.
”Jeg synes, vi i de foregående perioder har fået brudt isen og skabt reel udvikling på overenskomstområdet. Vi skal fastholde momentum, hvilket handler om også at sikre klarere krav til ledelserne om implementering af det, vi har vundet, men klassiske, faste værn om arbejdstiden står højt på vores ønskeliste.”
Dernæst fylder kunstig intelligens’ påvirkning af undervisningen – men hvem er ikke optaget af det? lyder det spørgende fra formanden selv, som peger på at Liste 1 – i et efterhånden blandet listebillede rent indholdsmæssigt – måske adskiller sig fra de andre lister blandt andet ved at fokusere særligt på kollektive, solidariske løsninger i en klassisk fagforeningsforståelse, som i sagens natur kan betyde, at ikke alle kan få det, som de gerne vil have det på individuelt plan.
Som sektor står vi i et nøglemoment. Epx er jo, hvad vi kan kalde en 30-års hændelse.
Der er behov for flere centrale retningslinjer som en modreaktion på arbejdsgiverønsker om øget individualisering. Samt behov for stærkt samspil mellem centralt og decentralt niveau, så problemerne og løsningen på disse ikke bare skubbes ud på de enkelte skoler og lærere.
”Vi oplever ekstraordinært meget pres på lærerne i disse år. Dels på løn- og arbejdsvilkår, dels med planerne om den ny ungdomsuddannelse. AI er også en relativ unik udfordring. Alene en enkelt af disse ville have været en stor mundfuld at løse. Vi står i en situation, hvor vi stadig har for mange hårdt belastede og skævbelastede medlemmer. Alt for mange må gå på deltid, og mange andre befinder sig i prekære arbejdssituationer. Det skal vi have gjort op med,” siger Tomas Kepler, som også gerne vil nævne Liste 1’s prioritering af at skabe et gennembrud på udmøntning af lokalløn, hvor de erhvervsgymnasiale uddannelser kronisk halter efter.
Lærerværelsets stemme
Liste 2 anføres af Mikael Busch, som efterhånden også er en ganske rutineret herre, hvad sæde i GL’s hovedbestyrelse angår.
Listens slogan til dette valg er ”Lærerværelsets stemme”. Deri ligger selvfølgelig en åbenlys markering af, hvad der skal arbejdes for.
”Men det er jo samtidig en marketing af, hvad vi ikke er – vi er ikke elevernes platform eller en del af TR-kredsløbet som visse andre lister,” siger Mikael Busch og fortæller, at han i en årrække nærmest var skamfuld over, hvor få tillidsrepræsentanter der dukkede op til listens møder.
”Indtil det gik op for mig, at det jo ikke er vores platform. Vi er en del af et helt andet kredsløb.”
Han påpeger, at der i den forgangne periode har været et bedre og mere respektfuldt samarbejde end tidligere i GL’s hovedbestyrelse.
”Men jeg mener alligevel, at vi i høj grad er i overensstemmelse med lærerværelset. Mange vil i det daglige arbejde kunne spejle sig i de ting, vi siger. Jeg tror, vi udtrykker ting, der vækker genklang hos mange. Traditionelt har Liste 2 været fortaler for faglighed. Det vil jeg ikke sige, de andre lister ikke er, men jeg mener, vi har et andet og stærkere fokus. Virkeligheden er forskellig fra skole til skole og landsdele imellem, men vi har et særlig godt øje til, at fagligheden skal være i orden. Det kræver eksempelvis nogle minimumsforudsætninger at kunne forholde sig til AI og de udfordringer, det bringer,” mener Mikael Busch.
Virkeligheden er forskellig fra skole til skole og landsdele imellem, men vi har et særlig godt øje til, at fagligheden skal være i orden.
Det er dog ikke ensbetydende med, at Liste 2 vil kræve færre elever i gymnasiet eller et højere karakterkrav for at komme ind.
”Men det kunne være fint, hvis man kunne få nogle bedre instrumenter til at skille sig af med elever, der faktisk ikke hører hjemme i gymnasiet, om end de naturligvis skal have chancen.”
Mikael Busch sammenfatter Liste 2’s holdninger med førstnævnte slogan og den efterfølgende tretrinsraket: Røde i synet på løn- og arbejdsforhold, så der kan skabes transparens og klare aftaler. Liberale i synet på metodefrihed – lærerne er selv i stand til at træffe kvalificerede valg. Konservative i forhold til pædagogik – der skal ikke laves snuptagsløsninger.
Det ligner en helgardering, medgiver Busch, men sektoren og arbejdet som gymnasielærer er efterhånden så komplekst, at man bliver nødt til at plukke fra flere ideologier.
Medlemmernes tarv, alliancer og fremtidshåb
På Liste 3 er det den nuværende næstformand Anders Bærholm Frikke, der er listefører og formandskandidat. Listen har, forklarer han, vaklet mellem at fokusere på arbejdsbelastning eller epx som primære prioritet.
”Det endte med fair arbejdsbelastning, for det er en vigtig problemstilling, som er helt uafhængig af epx-problematikken, og som rigtig mange medlemmer står i ude på skolerne. Det er noget, der gælder hele det offentlige arbejdsmarked, hvor man kan sige, at kontrakten ikke er blevet overholdt. Vi oplever jo, at vores problemer bare bliver fejet af bordet af arbejdsgiver. Så vores fokus på fair arbejdsbelastning trumfer alle andre debatter i et fagforeningsperspektiv,” siger Anders Frikke og tilføjer, at GL er sat i verden for at sikre medlemmernes vilkår, ikke for at redde Danmark.
”Men når det så er sagt, må vi erkende, at epx er så omkalfatrende, at vi som sektor og hovedbestyrelse må stå sammen for at imødegå det.”
Han ser frem til, at hovedbestyrelsen også i den kommende periode kan fortsætte det konstruktive samarbejde og opsøge alle de muligheder for indflydelse, man kan få. Men til gengæld melder skarpt ud i medierne, og der siger fra offentligt fra ting, der ikke sømmer sig. Således indledes listens valgudtalelse med ordene ”Liste 3 vil indflydelse – vi sikrer resultater gennem skarp interessevaretagelse og samarbejde”.
”Vi adskiller os nok som liste i tilgangen til, hvordan vi mener, vi skal arbejde politisk. GL’s vigtigste opgave er selvfølgelig at servicere medlemmerne. Men derudover er vi en politisk lobbyorganisation. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at påvirke det politiske landskab. Det er gennem alliancer, smarte strategier og investering i forskning, vi får mest ud af medlemmernes penge. Det er ikke gennem strejker. Det er politik, der er blevet spillebanen i dag. Hvis man starter med at kravle højt op i et træ, kommer man ingen vegne,” lyder det fra næstformanden.
Vores fokus på fair arbejdsbelastning trumfer alle andre debatter i et fagforeningsperspektiv.
Han peger endvidere på det, han selv kalder ”en gammel traver”: Hvis det ikke kan lykkes at skabe en uddannelse og et miljø, hvor man med ret ryg kan se lærerne og eleverne i øjnene og sige, at der ligger en håbefuld fremtid, har GL som organisation et problem.
”De skal tro på, at det, vi laver, fører til en håbefuld fremtid. Hvorfor ellers tage en uddannelse?”
Endelig nævner Anders Frikke, at Liste 3 måske mere end de andre lister kan se sig selv i dele af epx-forslagene og har stor forståelse for nogle af pointerne – gymnasierne må bare ikke blive ødelagt i den proces. Gymnasiets ændringer skal ske på gymnasiets egne præmisser.
”Men jeg tror, vi kan beriges af bredere faggrupper på lærerværelset, og jeg tror også, at for eksempel en praksisrettet treårig hf kan noget.”
Mere handlekraft
Liste 4 er den eneste af de opstillede lister, der på nuværende tidspunkt ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen. Listen stiller op for tredje gang. Første gang var Finn Hartvig Nielsen eneste kandidat; sidste gang fik han følgeskab af en mere, og denne gang er listen fordoblet til fire kandidater.
To af dem sidder i GL’s stående udvalg for ikke-fastansatte (IFA), og det præger i høj grad listens valgprogram, hvilket Finn Hartvig Nielsen da heller ikke lægger skjul på.
”Vi ved jo, hvordan det er at sidde på en brændende platform,” siger han og tilføjer, at Liste 4 efterspørger en mere proaktiv indsats fra GL i forhold til både arbejdsløse og deltidsansatte og andre i prekære situationer.
”Vi synes nok, at GL på mange måder begrænser sig selv i, hvad man kan gøre som fagforening for en stor gruppe, der rent faktisk har behov.”
Finn Hartvig Nielsen mener, at Liste 4 – som den eneste liste udenfor hovedbestyrelsen – vil kunne bringe både fornyelse og handlekraft.
”Jeg fik lidt et dejavu til OK 13 ved de netop overståede overenskomstmøder. Jeg oplevede en eller anden passivitet i forhold til epx – ”det kan vi alligevel ikke gøre noget ved, lad os se, hvad vi så kan få” – der er for meget fokus på at være samarbejdspartner. Jeg savner, at der bliver skubbet lidt på i stedet for bare at lægge sig fladt ned,” siger han.
Jeg savner, at der bliver skubbet lidt på i stedet for bare at lægge sig fladt ned.
Han har – igen som repræsentant for en liste, der p. t. står udenfor – også en mindre bredside til den demokratiske proces i et system, han kalder selvisolerende og systembevarende. Det handler blandt andet om, at nye lister skal samle stillere, at de ikke har samme muligheder i forhold til formøder ved repræsentantskabsmøder, og at hele systemet i høj grad er centreret omkring tillidsrepræsentanterne og bestående former.
”GL er ikke gearet til, at der skal nye lister ind. Man kan godt stille spørgsmål til den demokratiske proces. Jeg tror, der findes en masse i GL, der gerne vil medlemsdemokratiet, men ikke rigtig ved, hvor de skal gå hen,” siger Finn Hartvig Nielsen med håb om netop at samle nogle af de stemmer op.
”I ethvert demokrati handler det jo om stemmer. De relativt få, der stemmer ved de her valg, kan jo få stor indflydelse. Der skal fordeles 12 poster blandt 38 kandidater, så chancen er større end tidligere,” svarer han på spørgsmålet om muligheden for at få et mandat denne gang.
Lige forhold for alle
Liste 5 kom ved seneste hovedbestyrelsesvalg ind i hovedbestyrelsen på et enkelt mandat, som Gitte Husted Madsen tog på flest personlige stemmer. Hun er denne gang listefører og synes, hun har lært nogle ting om systemet i de snart tre år med hovedbestyrelsesarbejdet. Det vil hun meget gerne fortsætte.
Liste 5 skabte ellers furore i dele af foreningen ved klart at profilere sig på erhvervsgymnasielærernes forhold. Et ensidigt fokus, lød kritikken fra mange sider. Det er i listens valgprogram fortsat en meget klar identitet og prioritet. Gitte Husted Madsen vedkender sig, at erhvervsgymnasielærernes løn- og arbejdsvilkår er Liste 5’s eksistensberettigelse.
”Men jeg er blevet mere åben for, at andre skoleformer – for eksempel de mindre stx-skoler – kan have lignende problemer. Men der er stadig efterslæb på lønudmøntningen på erhvervsgymnasierne, og overenskomsten er også dårligere. Men måske er det som at slås med vindmøller,” siger Gitte Husted og svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det er usolidarisk kun at fokusere på en bestemt gruppe lærere, der i øvrigt udgør en markant minoritet af GL’s samlede medlemmer:
”Vi kæmper for ligeværdighed. Lige forhold for alle.”
Vi ønsker ikke, at nogen skal gå ned i løn. Det skal ikke blive laveste fællesnævner.
Ved seneste hovedbestyrelsesvalg luftede Liste 5 tanken om at sløjfe GL-overenskomsten for netop at skabe ligeværdighed. På daværende tidspunkt var listen sågar villig til at opgive GL-overenskomstens privilegier på den bekostning. Står det til Gitte Husted Madsen, er det dog ikke en sti, hun ønsker at betræde.
”Vi ønsker ikke, at nogen skal gå ned i løn. Det skal ikke blive laveste fællesnævner. Vi ser gerne en fælles overenskomst for alle undervisere i gymnasiet og den nye epx, men det skal være med GL-overenskomsten som løftestang.”
Hun kan dog godt frygte – med erfaring i baghovedet – at man kan ende i noget, der ligner det svenske enhedsgymnasium, hvor barren sættes lavt.
”Situationen bliver jo nok kun værre, når der bliver endnu mere kamp om stillingerne som følge af faldende årgange og reformen.”
Se alle kandidaterne på GL’s hjemmeside.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode