Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog

Færre ønsker at fordybe sig i fremmedsprog.  En lille del af gymnasieeleverne vælger fremmedsprog på A-niveau eller en sproglig studieretning, ligesom at søgningen til de videregående sproguddannelser længe har været faldende.

Men de unge er faktisk interesserede i fremmedsprog, mange mister desværre bare interessen og motivationen for sprog undervejs i uddannelsessystemet.

Det viser en ny stor undersøgelse, som Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har lavet.
Centret har interviewet cirka 1.000 elever fra grundskolen og gymnasiet om deres syn på fremmedsprog.

Mette Skovgaard Andersen

Leder af øst-afdelingen af Det Nationale Center for Fremmedsprog

“Der har længe været en diskurs om, at de unge ikke gider fremmedsprog, men undersøgelsen viser, at de unge faktisk godt kan se værdien af sprog. Desværre oplever de, at sprog i skolen er noget helt andet end sprog i virkeligheden. Vi er nok nødt til at få de to opfattelser til at mødes lidt bedre,” siger lederen for Det Nationale Center for Fremmedsprog, Mette Skovgaard Andersen.

Ifølge NCFF’s analyse er der et misforhold mellem den foreskrevne undervisning og den undervisning, som eleverne siger, at de oplever i grundskolen og gymnasiet. De oplever, at tekstlæsning, skriftlighed og grammatik fylder meget i sprogundervisningen, og at der er meget fokus på grammatisk korrekthed.

Elevernes oplevelser står i kontrast til sprogfagenes læreplaner i gymnasiet, der lægger op til, at eleverne undervises ud fra et såkaldt kommunikativt sprogsyn og et funktionelt grammatiksyn, fortæller Mette Skovgaard Andersen.

Grundprincippet i det kommunikative sprogsyn er, at man lærer sprog ved at bruge og handle med sprog, forklarer hun.

At eleverne ikke oplever den undervisning, som læreplanerne foreskriver, kan skyldes, at den kommunikative sprogundervisning er svær at gennemføre ordentligt – især hvis man ikke er uddannet i det, mener Mette Skovgaard Andersen.

“Vi må erkende, at den kommunikative sprogundervisning i højere grad er implementeret i uddannelsen til sproglærer i grundskolen end i gymnasielæreruddannelsen,” siger hun og uddyber:

“Gymnasielærerne gør helt sikkert alt, hvad de kan. De synes måske også, at de kommunikerer en hel masse med eleverne, men det er ikke det samme som at praktisere kommunikativ sprogundervisning. Og det er heller ikke, hvad eleverne oplever.”

Forklaringen kan ifølge Mette Skovgaard Andersen ligge i den måde, som universitetsuddannelsen i sprog er indrettet på. Her er der især fokus på lingvistik, kultur, litteratur, samfundsforhold og historie, og der er kun i lille grad fokus på didaktik.

“Det betyder, at gymnasielærernes uddannelse i didaktik meget er overladt til pædagogikum. Men da er der ret kort tid til, at lærerne kan nå at aflære sig tidligere mønstre og tillære nye tilgange,” påpeger hun.

Efterlyser mundtlighed
Ifølge undersøgelsen efterlyser gymnasieeleverne mundtlighed – især i tysk og fransk. De sidestiller det at kunne et fremmedsprog som “at kunne tale med andre”, og for mange er det også den største motivation for at lære fremmedsprog. Men mange gymnasieelever oplever, at det primært er den skriftlige produktion, der trænes i sprogundervisningen, og at den mundtlighed, som de oplever, ofte er en “falsk mundtlighed”, hvor de læser noget op, de har skrevet.

“De vil rigtig gerne lære at tale sproget, så de kan gå i interaktion med andre, men de oplever ikke, at undervisningen for alvor bringer dem derhen, hvor de mestrer det,” siger Mette Skovgaard Andersen.

“Det tyder på, at lærerne ikke får forklaret eleverne, hvordan man lærer sprog, og hvordan de forskellige niveauer af sprog giver mening og til hvad. Hvordan skriftlighed og mundtlighed understøtter hinanden.”

Det kan spænde ben for elevernes sprogindlæring. Mette Skovgaard Andersen fremhæver teorien om, at en god sprogtilegnelsesproces kan bestå af trinene: “confidence, fluency og accuracy.” Det betyder, at den gode sprogtilegnelsesproces starter med, at eleven har tillid til at kunne udtrykke sig på sproget. Når eleven bruger sproget og dermed afprøver hypoteser, får eleven opbygget den såkaldte “fluency”, hvorefter eleven kan arbejde med præcision i sproget, forklarer hun. Det foregår hele tiden i en spirallignende proces.

“Hvis man aldrig får “confidence”, risikerer man ikke at komme videre i sprogtilegnelsen, og vi kan desværre se, at mange elever ikke oplever den tillid. Konsekvensen er, at de ikke kommer videre i deres sproglæring,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Nogle vil måske opleve det som et paradoks, at eleverne i undersøgelsen efterlyser mere mundtlighed, når gymnasielærere fortæller om, at det kan være svært at få elever til at sige noget i klassen.
“Det kan have stor betydning for eleverne, om de skal tale om noget til hele klassen eller i mindre grupper, men også hvad de skal tale om. Her kan den kommunikative sprogundervisning bidrage positivt, fordi der i højere grad er fokus på problemløsning end at komme med et korrekt svar. Hvis eleverne er optagede af at løse en opgave og bruge sproget undervejs, bliver de mindre fokuserede på at kommunikere det rigtige svar,” pointerer Mette Skovgaard Andersen.

I engelsk oplever eleverne i større udstrækning, at sproget bruges, og at de kan kommunikere relativt flydende, og dermed er de i deres egen opfattelse længere i sprogtilegnelsesprocessen.

Eleverne får tilsyneladende også dækket deres behov for mundtlighed i spansk, og de efterspørger ikke en mere varieret undervisning.

Ifølge undersøgelsen lader det til, at eleverne oplever, at der er for høje forventninger til niveauet i de andre fremmedsprog end engelsk. Selvom de har haft det i grundskolen, føler de, at de ikke kan tale sproget. Det gælder i særlig grad fransk- og tyskelever, der oplever, at forventningerne til deres sprogbeherskelse er alt for høje. Eleverne udtrykker generelt en oplevelse af mangel på progression i og mestring af fremmedsprog igennem hele forløbet.

Elever udtrykker desuden, at de ikke kan se nytten af andre fremmedsprog end engelsk. Ifølge NCFF er der en klar sammenhæng mellem følelsen af ikke at kunne noget på fremmedsproget trods mange års undervisning og opfattelsen af nytteværdien af faget.

Grammatik, grammatik og atter grammatik
Eleverne i undersøgelsen har en meget udbredt fortælling om, at fremmedsprog er lig med grammatik. De synes, at grammatikundervisningen fylder for meget, at den er kedelig og svær, og at den tager lysten til at lære sprogene fra dem, skriver NCFF i analysen.

Den megen undervisning i grammatik indebærer ifølge eleverne også et stort fokus på fejl, og det er noget, som, de oplever, heller ikke understøtter deres sprogtilegnelse eller deres motivation. De oplever, at der undervises i grammatik separat, og at grammatikken er afkoblet fra det øvrige indhold.

“Det lader ikke til at være funktionel grammatik, der undervises i, selvom det er, hvad sprogfagenes styredokumenter foreskriver. Samtidig har eleverne vanskeligt ved at se, hvordan det oplevede grammatikfokus kan understøtte deres sprogtilegnelse,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Hun forklarer, at ved et funktionelt grammatiksyn er der fokus på, hvilken betydning de forskellige grammatiske kategorier og former har for kommunikationen, og hvilken funktion de udfylder.

“Hvis undervisningen i grammatik ikke er funktionel, kan konsekvensen være, at mange af eleverne nok vil stå af, når de ikke kan se meningen med det, de skal lære,” siger hun.

Hvis flere unge i fremtiden skal ønske at dygtiggøre sig inden for fremmedsprogene, kræver det ifølge NCFF, at der ændres praksis i sprogundervisningen.

“Sådanne praksisændringer, som elevernes oplevelser entydigt peger på, kræver ledelsesmæssig prioritering af fremmedsprogsfagene og af efter- og videreuddannelse af sproglærerne både i grundskolen og i gymnasiet,” konkluderer Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Mette Skovgaard Andersen peger dog også på, at eksamensformen i gymnasiet ikke helt matcher et kommunikativt sprogsyn.

“Udover at lærerne måske ikke rigtigt er klædt på til at undervise ud fra et kommunikativt sprogsyn, så presses de også af, at eksamen kan synes at gå i en anden retning end det kommunikative sprogsyn og det funktionelle grammatiksyn,” siger hun.

Derfor bør der også kigges nærmere på eksamensformen, understreger Mette Skovgaard Andersen.