I mange år var det en fast tradition. Når landets 3.g’ere havde været til eksamen i skriftlig engelsk i maj, var Malin Falkenvinge en af de lærere, der havde meldt sig til at bedømme opgaverne.
I dag vil hun ikke længere være skriftlig censor. Arbejdspresset i eksamensperioden er blevet for stort.
”Hvis jeg var garanteret tid til at bedømme de skriftlige opgaver, var det ikke et problem. Men som systemet er i dag, risikerer jeg at skulle rette opgaver, samtidig med at jeg skal forberede mundtlig eksamen, ud som mundtlig censor, forberede SRP-eksamen, undervise og afvikle årsprøver,” siger Malin Falkenvinge, der underviser i engelsk og religion på Lyngby Gymnasium.
Sidst hun var skriftlig censor var i 2019. Siden har hun hvert år overvejet, om hun skulle melde sig igen.
”Men når jeg så kigger på mine hold og kan se, at der måske er tre af dem, som kan risikere at komme til eksamen, så tænker jeg: Det går ikke. Der er simpelthen ikke tid nok til det hele. Jeg vil gerne være skriftlig censor, men det skal være under ordentlige forhold.”
Man har brug for et ’helle’ som skriftlig censor.
På en måde savner hun at være censor, for hun synes, det er en god måde at holde sig ajour med sit fag på. Men systemet skal ændres grundlæggende, hvis hun skal melde sig igen.
Malin Falkenvinge
- Underviser i engelsk og religion på Lyngby Gymnasium.
”Man har brug for et ’helle’ som skriftlig censor. Man har brug for en uge, hvor man kan koncentrere sig 100 procent om opgaverne,” siger Malin Falkenvinge.
Størst mangel i engelsk
Hun er langt fra den eneste gymnasielærer, der ikke vil være skriftlig censor. Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der lige nu mangler skriftlige censorer til sommerens eksamener. Værst ser det ud i engelsk på stx og hhx. Men også i fag som dansk på stx, afsætning og virksomhedsøkonomi på hhx samt bioteknologi på htx kan der komme til at mangle lærere til at rette opgaverne.
Da tilmeldingsfristen udløb tidligere på måneden, manglede der mere end 150 censorer til skriftlig engelsk.
Læs: Nye tal afslører: Alt for få vil være censor i engelsk
Problemet er ikke nyt. Sidste år var manglen på censorer til de skriftlige prøver i engelsk så stor, at STUK måtte fravige de gældende regler på området og tillade eksterne censorer på stx, hhx og eux.
Mens opgaven som censor til de mundtlige eksamener er en del af lærernes årsnorm, er det frivilligt, om lærerne vil melde sig som censor til de skriftlige eksamener. Det er en ekstra opgave, der udløser betaling.
Man ved jo ikke, hvordan ens eksamensbelastning kommer til at se ud.
I en stor spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) gennemførte sidste år, svarede 52 procent af de deltagende lærere, at de ikke havde lyst til at melde sig som skriftlig censor til eksamen i 2024. Hver tredje var i tvivl. Næsten to ud af tre lærere angav en for stor arbejdsmængde som årsag.
Merle Westergaard
- Underviser i engelsk, oldtidskundskab og latin på Vestfyns Gymnasium.
I undersøgelsen svarede 53 procent, at de oplevede en større arbejdsmængde under sommerens eksamen i 2023 end i tidligere eksamensperioder.
Læs: Flere eksamener og øget travlhed presser lærerne
Alt for usikkert
På Vestfyns Gymnasium har lærer Merle Westergaard tit tænkt på at melde sig som censor i skriftlig engelsk. Men hun tør ikke.
Hun vil ikke melde sig til en arbejdsopgave, som hun reelt ikke ved, om hun har tid til at udføre.
”Når man skal melde sig, ved man jo ikke, hvordan ens eksamensbelastning kommer til at se ud. Derfor har jeg afholdt mig fra at gøre det,” siger Merle Westergaard, der underviser i engelsk, oldtidskundskab og latin.
Hvert år afslutter hun typisk fem-seks hold, som hun derfor kan risikere at skulle have til eksamen.
”Min eksamensbelastning svinger som regel mellem 115 og 140 timer, men jeg kan godt risikere, at den er endnu højere. Jeg har haft flere år, hvor jeg simpelthen ikke ville have haft tid til at være skriftlig censor ved siden af – i hvert fald ikke på en ordentlig måde,” fortæller Merle Westergaard.
Flere af hendes kolleger omtaler arbejdet som skriftlig censor som en af de bedste efteruddannelser, og derfor ærgrer det hende lidt, at hun aldrig har prøvet det.
”Jeg tror, det kunne være en øjenåbner for mig.”
Sidste år ville jeg på ingen måde kunne have nået at rette stile.
Seks eksamensdage på to uger
Christian Wilde Langballe, der er lærer på Randers Statsskole, var skriftlig censor i dansk for fjerde og sidste gang i 2019. I første omgang var det medcensorer med ”underlige kæpheste”, der tog lysten fra ham.
Christian Wilde Langballe
- Underviser i dansk, billedkunst, mediefag samt design og arkitektur på Randers Statsskole.
”Det sidste år var det helt galt. Jeg havde voteret tre klasser med en erfaren medcensor uden problemer. Det sidste hold skulle jeg bedømme med en ung førstegangscensor. Jeg lagde ud med at sige 10 til en elev, hun sagde 00. Det tog en time at komme igennem det hold på knap 20 elever. I mine øjne var hun en hardliner, der bedømte ud fra urealistisk hårde kriterier. Det havde jeg det simpelthen så svært med,” fortæller Christian Wilde Langballe.
I dag kunne han ikke drømme om at melde sig igen. Arbejdsmængden i eksamensperioden er blevet for stor.
”Sidste år ville jeg på ingen måde kunne have nået at rette stile. Jeg havde seks eksamensdage i de to uger op til censormødet. Jeg havde blandt andet en hel klasse oppe i dansk, der er en forberedelsestung eksamen,” fortæller Christian Wilde Langballe, der udover dansk underviser i billedkunst, mediefag samt design og arkitektur.
”Det kan jo se sådan ud igen, så jeg tør ikke melde mig. Den stress vil jeg ikke udsætte mig selv for.”
Siden gymnasiereformen i 2017 har eleverne på stx, hhx og htx skullet op til minimum 10 eksamener, hvilket er en eksamen mere end tidligere. Desuden er der koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP på stx og SOP på hhx og htx.
De nye krav ramte først elever og lærere til eksamen i 2023. I de foregående var der aflysninger på grund af corona.
Jeg må leve med, at jeg ikke har nogen fritid i eksamensperioden.
Derudover er der kommet flere årsprøver for 1.g’erne og 2.g’erne, og oveni har mange lærere stadig almindelig undervisning i eksamensperioden, der er blevet kortere i forhold til tidligere.
Ekstra indtægt lokker
På Aarhus Katedralskole var Jesper Engsted egentlig fast besluttet på at stoppe som skriftlig censor. Han havde en travl eksamensperiode sidste år.
Jesper Engsted
Underviser i engelsk og samfundsfag på Aarhus Katedralskole.
”Især SRP-eksamen er voldsomt tidskrævende,” fortæller Jesper Engsted, der underviser i engelsk og samfundsfag og har flere års erfaring som skriftlig censor i engelsk.
Alligevel har han meldt sig i år. Fordi censorarbejdet er vigtigt og lærerigt, men også fordi han godt kan bruge den ekstra indtægt, det giver, som han ærligt siger.
”Og så må jeg leve med, at jeg ikke har nogen fritid i eksamensperioden,” siger han.
Han mener, at man bør ændre kravene til SRP-eksamenen og afskaffe telefonsamtalerne mellem eksaminator og censor. Det vil kunne reducere lærernes arbejdsbyrde i eksamensperioden og gøre den skriftlige censur lidt mere overkommelig.
”Telefonsamtalerne kræver meget koordinering og forberedelse og er helt unødvendige. Jeg mener, det bør være op til den enkelte eksaminator og censor, om der er behov for det,” siger Jesper Engsted.
Læs: De store skriftlige opgaver giver mange benspænd for lærerne
Michael Dyrby, der er lærer på Ørestad Gymnasium, tager også en tørn mere på grund af pengene, men også han har været meget i tvivl.
Jeg skulle have haft 100 opgaver, men fik 120.
Sidste år var han presset, da STUK gav ham flere eksamensopgaver, end han havde meldt sig til.
Michael Dyrby
- Underviser i engelsk og samfundsfag på Ørestad Gymnasium.
”Jeg skulle have haft 100 opgaver, men fik 120. Derudover skulle jeg have en klasse op til mundtlig eksamen, ud som mundtlig censor i to dage og afvikle en række SRP-eksamener – alt sammen inden for tre uger,” fortæller Michael Dyrby.
Alle arbejdsopgaverne kræver en masse forberedelse, påpeger han.
”Når man har små børn, kan det være ekstra svært at få det hele til at hænge sammen. Jeg måtte bruge en del timer om aftenen,” fortæller Michael Dyrby, der underviser i engelsk og samfundsfag og har 10 års erfaring som skriftlig censor.
Han synes ikke, der bliver passet godt nok på de lærere, der melder sig til den ekstra opgave, som den skriftlige censur er. Både ministeriet og skolerne burde lette den øvrige arbejdsbyrde i eksamensperioden for de lærere, der melder sig som skriftlig censor, mener han.
Michael Dyrby tror umiddelbart, at det bliver sidste gang. Han synes, at lærerne bliver sat i et urimeligt dilemma: Enten skal man gå på kompromis med ens arbejdsvilkår, eller også skal man gå på kompromis med kvaliteten af ens arbejde.
”Vi er jo som udgangspunkt loyale og får tingene til at fungere, fordi vi ved, at det ellers risikerer at gå ud over eleverne,” siger han.
Gymnasierne kan stadig nå at indberette lærere som skriftlige censorer til sommerens eksamener, oplyser STUK.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode