Artikel
Lærere afviser rektorformands censor-forslag: Det er en spareøvelse
SkriftligEksamen14.web_-aspect-ratio-348-234

Lærere afviser rektorformands censor-forslag: Det er en spareøvelse

Tillidsrepræsentanter frygter øget arbejdspres, hvis opgaven som skriftlig censor kommer ind i årsnormen. Men forslaget fra rektorernes formand kan løse manglen på censorer.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Carsten Bundgaard (arkiv)

Fremover skal opgaven som skriftlig censor være en del af lærernes årsnorm.

Det foreslår Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier. Det vil løse problemet med mangel på censorer til eksamen, lyder hans argument.

Sidste år var der store problemer med at skaffe nok skriftlige censorer til sommerens eksamen, og meget tyder på, at samme problem opstår i år.

Læs: Mangel på censorer kan true sommerens eksamener

Men på flere gymnasier er der modstand blandt lærerne mod rektorformandens forslag.

”Jeg er helt enig i, at der skal gøres noget ved censormanglen, men det her er en dårlig løsning. Jeg frygter, at det vil øge arbejdspresset i eksamensperioden yderligere,” siger Jakob Thorgård, der er lærer og tillidsrepræsentant på Struer Statsgymnasium.

”Hvis lærere skal have tid til skriftlig censur i deres årsnorm, så skal andre opgaver tages fra dem, men hvem skal så løse dem? Der bliver næppe ansat flere lærere i sektoren,” siger Jakob Thorgård.

Han vurderer, at flertallet på lærerværelset deler hans holdning.

Mens opgaven som censor til de mundtlige eksamener er en del af lærernes årsnorm, er det i dag frivilligt, om lærerne vil melde sig som censor til de skriftlige eksamener. Det er en ekstra opgave, der udløser betaling.

Man får puttet mere ind i sin årsnorm, men får ikke mere tid.
Mikkel Zeilberger Herold, tillidsrepræsentant
Vejen Business College

Siden 2017-reformen har mange lærere oplevet et større arbejdspres i eksamensperioden end tidligere. På stx, hhx og htx er der kommet en eksamen mere, der er koblet en mundtlig eksamen på de store skriftlige projekter, SRP og SOP, og der er kommet flere årsprøver for 1.g’erne og 2.g’erne.

I en stor spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) gennemførte i 2023, svarer 52 procent af de deltagende gymnasielærere, at de ikke har lyst til at melde sig som skriftlig censor til eksamen i år. 31 procent er i tvivl. 64 procent af lærerne angiver en for stor arbejdsmængde som årsag.

Læs: Flere eksamener og øget travlhed presser lærerne

Skal løbe stærkere
På Vejen Business College synes lærer og tillidsrepræsentant Mikkel Zeilberger Herold, at det grundlæggende vil være rigtigt at gøre den skriftlige censur til en del af årsnormen.

”Grundtanken er fornuftig. Det virker mærkeligt, at der er den forskel. Skaber man plads til den skriftlige censur i lærernes årsnorm, er det et fint forslag,” siger han.

Skal en ny opgave ind, skal noget andet fjernes eller prioriteres anderledes, understreger Mikkel Zeilberger Herold. Han er bekymret for, at det ikke vil ske, og at mange lærere derfor kommer til at løbe endnu stærkere end i dag.

”Det kan meget nemt gå hen og blive en spareøvelse. Man får puttet mere ind i sin årsnorm, men får ikke mere tid. Problemet med manglende censorer bliver løst, men på bekostning af lærernes arbejdsbelastning,” siger Mikkel Zeilberger Herold.

For mange vil det være en helt urimelig stressfaktor, hvis opgaven fremover bare kommer oven i alt det andet.
Rasmus Storm, tillidsrepræsentant
Odense Katedralskole

Rasmus Storm, der er lærer og tillidsrepræsentant på Odense Katedralskole, er enig. Også han frygter et øget arbejdspres, og at det er en spareøvelse.

”Gør man det rigtigt, bør det betyde flere ansættelser. Lige nu bliver den skriftlige censur afviklet som overarbejde. Bliver den arbejdsbelastning lagt ind i lærernes årsnorm, er der andre opgaver, man ikke får tid til. De midler, der i dag bliver brugt på at betale skriftlige censorer, bør bruges på at ansætte flere lærere. Men jeg tror ikke, det kommer til at ske,” siger Rasmus Storm.

Han forstår godt, at nogle lærere i dag ikke har lyst til at påtage sig opgaven som skriftlig censor.

”Mange lærere er superpressede. Påtager man sig ikke opgaven i dag, er det for manges vedkommende, fordi de ikke kan overskue den. For mange vil det være en helt urimelig stressfaktor, hvis opgaven fremover bare kommer oven i alt det andet.”

Under alle omstændigheder er der brug for at flytte aktiviteter fra eksamensperioden til andre tidspunkter af skoleåret, understreger Rasmus Storm.

Går ud over kvaliteten
Sidste sommer var der store problemer med at skaffe nok skriftlige censorer. Manglen på censorer til de skriftlige prøver i engelsk var så stor, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) måtte fravige de gældende regler på området og tillade eksterne censorer på stx, hhx, og eux. Både GL og Danske Gymnasier frygter, at man havner i en tilsvarende situation til sommer – måske endda i flere fag.

Udpeger ministeriet tidligere gymnasielærere, der er gået på pension eller har skiftet branche, risikerer man, at de ikke er helt opdaterede på de faglige krav, og så vil det gå ud over kvaliteten af eksamen, lyder det fra GL.

Fristen for at melde sig som skriftlig censor til sommerens eksamener var i går, den 6. februar. STUK har endnu ikke overblik over, hvor mange lærere der har meldt sig.

Det er ikke problemfrit med SRP i vinterterminen, men der er flere fordele i det end forslaget med årsnormen.
Jakob Thorgård, tillidsrepræsentant
Struer Statsgymnasium

Lægger man den skriftlige censur ind i årsnormen, vil det ifølge tillidsrepræsentanterne ikke kun gå ud over lærerne, men også kvaliteten af eksamen og dermed eleverne.

I dag er der stor forskel på, hvor meget tid skolerne afsætter til eksaminator og censor til forberedelse af den mundtlige prøve i SRP og SOP, viser GL’s spørgeskemaundersøgelse.

Det vil gå på samme måde med de skriftlige eksamener, vurderer tillidsrepræsentanterne.

Også GL har udtrykt bekymring for den nationale standard.

Uenighed om SRP
Hvis man vil have flere lærere til frivilligt at melde sig som skriftlig censor, skal rammerne for arbejdet forbedres, mener tillidsrepræsentanterne.

Det vil lette noget af arbejdspresset i eksamensperioden, hvis man politisk skærer antallet af eksamener ned fra 10 til 9. Det bør også være muligt at få en mindre portion opgaver. Og så bør eksamensplanlæggerne ude på skolerne i højere grad tage hensyn til de lærere, der påtager sig opgaven som skriftlig censor, lyder nogle af deres forslag

Lige nu overvejer STUK, om man skal flytte SRP på stx, så skriveperioden kommer til at ligge i november og december og den mundtlige prøve i vinterterminen. Formålet er netop at lette noget af eksamenspresset i sommerterminen og frigive nogle censorressourcer.

Læs: SRP som vintereksamen? Ministeriet overvejer ny idé

Den idé ser tillidsrepræsentanterne dog forskelligt på. Jakob Thorgård er ikke afvisende.

”Det er ikke problemfrit med SRP i vinterterminen, men der er flere fordele i det end forslaget med årsnormen,” siger han.

Mikkel Zeilberger Herold forstår ikke, at man overvejer at flytte SRP. Han peger på, at man på htx har udfordringer med SOP i vinterterminen, fordi eksaminatorer og censorer skal gennemføre den mundtlige eksamen samtidig med, at de skal afvikle den almindelige undervisning, og også på hf er der udfordringer med vintereksamen.

”Man flytter bare en kæmpe belastning et andet sted hen. Det er ikke godt for elevernes retssikkerhed. Der vil være stor risiko for, at de ikke får en fair bedømmelse, fordi censorerne ikke har haft tid nok til at forberede sig,” siger Mikkel Zeilberger Herold.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater