Uddannelse skærer på undervisningen

Når nye gymnasielærere i de følgende uger starter på teoretisk pædagogikum, bliver det på en spritny studieordning. Kort fortalt vil de største ændringer være færre undervisningstimer, et ekstra fællesprojekt og mulighed for at gå til gruppeeksamen til den afsluttende prøve.

De færre undervisningstimer i den nye studieordning kommer mere af nød end af ønske, fortæller uddannelseschef på teoretisk pædagogikum Anne Vibeke Vennerstrøm fra Syddansk Universitet (SDU).

”Det er klart økonomien, der spiller ind, da uddannelsen er taxameterfinansieret. Antallet af pædagogikumkandidater er faldet så meget de seneste år, at vi har været nødt til at sige, at vi ikke kan drive den uddannelse, vi bød ind med i 2019. Vi må organisere uddannelsen anderledes,” fortæller hun.

Det første år med den tidligere studieordning havde uddannelsen 535 pædagogikumkandidater i skoleåret 2019-2020, mens 342 kandidater blev indstillet til prøven det seneste skoleår. I år er 285 tilmeldt studiet.

Hvad sker der med kvaliteten af uddannelsen? Hvordan kommer skolerne til at mærke forskel på en lærer, der har gennemgået pædagogikum efter den nye studieordning og den tidligere? 

”Jeg vil gerne være garant for, at vi stadig laver en rigtig god uddannelse. Derfor skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber, at man ikke kan mærke nogen forskel,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Hun nævner, at de færre undervisningstimer erstattes af mere studietid – hvad de kalder mere kandidatcentreret læring. Helt konkret har de forkortet det tre dages fagdidaktiske internat (FD-internat) til at vare to dage, der bliver efterfulgt af en halv dags onlineundervisning.

”Vi fik jo nogle ret gode erfaringer med onlineundervisning på grund af COVID-19, som vi er lidt inspireret af. Det kommer til at betyde, at kandidaterne får introduceret noget på FD-internatet, som de så har mulighed for at gå hjem og arbejde med i praktisk pædagogikum. Hvorefter vi følger op online,” siger hun og uddyber:

”Vi ser det som en styrkelse af vekseluddannelsesprincippet, som er en vigtig del af pædagogikum.”

Hun erkender dog, at når tidligere kandidater har evalueret teoretisk pædagogikum, så er fagdidaktik et af de emner, de har efterspurgt mere tid til.

”Men det er faktisk første gang i mange, mange år, at der bliver taget tid fra fagdidaktikken. Med sidste studieordning flyttede vi for eksempel tid fra almendidaktikken over til fagdidaktikken,” påpeger hun.

”Derudover har vi nu ikke bare ét, men to fagdidaktiske projekter. Det vil sige, at vi tager tid fra konfrontationsundervisningen og lægger den ind i projekttiden i stedet. Det betyder, at det er op til kandidaterne selv at bruge den tid og få lavet nogle interessante projekter, hvor de får brugt det, de arbejder med i praktisk pædagogikum, og koblet det sammen med det, de arbejder med i teoretisk pædagogikum.”

Konsekvensen de første år kan måske blive, at efterspørgslen på fagdidaktik vil stige, mener uddannelseschefen.

”Men vi er faktisk meget optagede af, hvordan vi i fremtiden måske kunne starte med at åbne feltet til fagdidaktikken op på en anden måde, end vi gør i dag, hvor man starter med almendidaktikken. Derfor håber vi også på at gøre os gode erfaringer med denne studieordning, så vi kan pege på nogle gode ændringer, som vi kan bruge i fremtiden,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

En undersøgelse fra SDU sidste år viste en generel tilfredshed med teoretisk pædagogikum blandt kandidaterne. I undersøgelsen svarer et markant flertal af de nye lærere, at pædagogikum har gjort dem bedre til blandt andet at planlægge gode undervisningsforløb, sikre variation i modulerne og differentiere undervisningen, så den rammer de forskellige elevgrupper.

Læs: Lærere fælder dom over pædagogikum – de fleste er glade

Men der var også kritik af den teoretiske del. Undersøgelsen viste, at 35 procent af kandidaterne synes, at de almendidaktiske og fagdidaktiske kurser har været udfordrende. Teksterne er for lange og svære at forstå, og mange finder teorien formålsløs og irrelevant.

”Vi kommer ikke udenom, at vi er en teoretisk uddannelse. Det er jo også derfor, at ministeriet har valgt, at uddannelsen skal ligge på universitetet,” bemærker Anne Vibeke Vennerstrøm, der dog fortæller, at de har flere tiltag, hvor de forsøger at tage højde for kritikken.

”Vi uddanner ikke kun pædagogikumkandidater, vi har også en stor efteruddannelsesafdeling, hvor vi blandt andet videreuddanner kursusledere og vejledere, som arbejder i praktisk pædagogikum. Her har vi forskellige indsatser, hvor vi for eksempel giver dem et indblik i, hvilke teorier kandidaterne arbejder med hos os. Tanken er, at kursusledere og vejlederne så kan hjælpe kandidaterne med oversættelsesarbejdet fra det teoretiske til det praktiske pædagogikum,” siger uddannelseschefen.

Tidligere undersøgelser har ifølge hende desuden vist, at det især er kandidater med naturvidenskabelig eller teknisk baggrund, der er udfordret af den teori, man arbejder med på teoretisk pædagogikum.

”Det skyldes nok, at didaktik og pædagogik hovedsageligt kommer fra et samfundsfagligt og humanistisk forskningsfelt. Hvis kandidaterne kommer fra et andet forskningsfelt, kan teorien været udfordrende,” forklarer Anne Vibeke Vennerstrøm.

Hun erkender dog, at de ikke er nået i mål i forhold til de udfordringer.

”Men jeg mener også, at det vil kræve, at vi går ind og arbejder med differentieringen på en anden måde, end vi gør i dag. For eksempel ved at starte med fagdidaktikken, og at man kunne gøre teoretisk pædagogikum halvanden-årigt. Det vil dog kræve en ændring i bekendtgørelsen,” vurderer hun.

Gymnasiereformen, der træder i kraft 2030, har også været i tankerne, da studieordningen blev skabt, fortæller uddannelseschefen. De har skrevet bredere temaer ind i studieordningen og vil fremover arbejde mere med temaer end med mål.

“Det gør vi for at gøre uddannelsen mere fleksibel i forhold til forandringer, så vi lynhurtigt kan indtage ændringer, som det nye uddannelseslandskab kræver,” siger uddannelseschefen.

”Selvom vi ikke ved, om det er os, der skal uddanne epx-lærere, så skal de lærere, vi uddanner nu, være i stand til at undervise på epx i fremtiden,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm, der mener, at der er mange argumenter for, at de i fremtiden også skal uddanne epx-lærere:

”Jeg tror, at langt de fleste gymnasielærere også vil komme fra universitetet i fremtiden. Vi har allerede nu rigtig gode erfaringer med at uddanne gymnasielærere med mange forskellige baggrunde,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror, at det bliver helt afgørende for, om epx bliver en succes, at de forskellige lærere kan arbejde sammen. Og det kræver et fælles sprog for didaktik og pædagogik ude på lærerværelserne. Det har også været erfaringen og udfordringen på eux.”