Artikel
Lærere fælder dom over pædagogikum – de fleste er glade
ung-laerer-ved-table-shutterstock_110512700-aspect-ratio-348-234

Mange nye lærere oplever, at pædagogikum har gjort dem bedre til at lave gode undervisningsforløb og ramme både top og bund i klasserne.

Lærere fælder dom over pædagogikum – de fleste er glade

Pædagogikum løfter mange nye gymnasielærere på flere af de områder, hvor de er udfordret. Det er i hvert fald lærernes egen oplevelse, viser undersøgelse.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Shutterstock

Pædagogikum hjælper i høj grad nye lærere med at håndtere de ting, som udfordrer dem i den første tid som underviser. Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU).

”Vi ved, at det er svært at starte som ny gymnasielærer. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om pædagogikum rent faktisk hjælper dem. Og det ved vi nu, at det i den grad gør” siger professor Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU.

Hun står bag spørgeskemaundersøgelsen, som 323 pædagogikumkandidater har svaret på kort inden deres afslutning af pædagogikum i juni 2024.

I undersøgelsen svarer et markant flertal af de nye lærere, at pædagogikum har gjort dem bedre til blandt andet at planlægge gode undervisningsforløb, sikre variation i modulerne og differentiere undervisningen, så den rammer de forskellige elevgrupper.

Ane Qvortrup er overrasket over, hvor stort et udbytte de nye lærere oplever, at pædagogikum har givet dem.

”Det går rigtigt godt i forhold til det grundlæggende didaktiske arbejde,” siger forskeren.

Hun glæder sig over resultaterne:

”Som ny lærer er troen på egne evner enormt vigtig, og den påvirkes af, om man fra starten har nogle positive oplevelser i klasserummet. Gentagne oplevelser af, at man ikke lykkes som lærer, kan være starten på at brænde ud.”

Her rykker pædagogikum mest

70 % mener, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at planlægge gode undervisningsforløb.

69 % mener, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at sikre variation i undervisningen.

65 % mener, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at differentiere undervisningen.

En, der også er glad for resultaterne, er Anne Vibeke Vennerstrøm, der er uddannelseschef for den teoretiske del af pædagogikum på SDU.

Anne Vibeke Vennerstrøm

  • Uddannelseschef for teoretisk pædagogikum på SDU

”For første gang har vi nu tal på kandidaternes konkrete udbytte af uddannelsen, og jeg er selvfølgelig rigtig glad for at se, at så mange oplever store ændringer på flere af de ting, hvor de har følt sig meget udfordret,” siger hun.

”Virkelig positivt”
Flere af de punkter, hvor lærerne synes, at de især har rykket sig, er nogle af de områder, som i starten pressede dem allermest.

Ane Qvortrup gennemførte også en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogikumkandidaterne, da de kun havde været i gang med pædagogikum i nogle få måneder. Her svarede hele 64 procent for eksempel, at undervisningsdifferentiering i høj eller meget høj grad var en udfordring.

Læs: Det her presser nye lærere mest

Ane Qvortrup bed samtidig mærke i, hvordan et stort flertal begrundede deres valg af gymnasielærerjobbet med, at de virkelig gerne vil formidle deres fag og arbejde med eleverne.

”Når det felt, der motiverer en til jobbet, samtidig er dér, man oplever markante udfordringer, er der en risiko for, at man ’dør’ i jobbet. Derfor er det virkelig positivt at se, at så mange oplever, at de har udviklet sig,” siger Ane Qvortrup.

Hovedproblemet er et mismatch mellem kandidaternes forventninger og det reelle indhold.
Ane Qvortrup, professor og leder
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, SDU

Ifølge Anne Vibeke Vennerstrøm har man sat kraftigt ind i forhold til netop undervisningsdifferentiering på teoretisk pædagogikum i de seneste år, og derfor kommer det ikke helt bag på hende, at 65 procent oplever, at de har rykket sig. Til gengæld er hun overrasket over, at hele 59 procent af kandidaterne i høj eller meget høj grad oplever, at de er blevet bedre til at arbejde med klasseledelse.

”Klasseledelse omfatter mange forskellige og omfattende problemstillinger. Jeg har nogle gange været i tvivl, om vores tilgang var den rigtige, og om de kunne bruge det i praksis. Derfor er det rart at have data på det nu,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Mange af pædagogikumkandidaterne nævner, at det ikke kun er det teoretiske indhold på kurserne og de praktiske erfaringer ude fra skolerne, de har lært noget af. Det er også den faglige sparring og erfaringsudveksling, de har haft med de øvrige kandidater, der har udviklet dem.

Wakeupcall
Men på andre områder står lærerne stadig med store udfordringer ude i klasserummet.

Ane Qvortrup

  • Professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU

Kun 19 procent af lærerne mener, at de i løbet af pædagogikum i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at få eleverne til at læse lektier på en hensigtsmæssig måde.

Hele 63 procent angav i den første undersøgelse, at lektielæsning er en stor udfordring.

Problemerne med lektielæsning er en konsekvens af, at der med reformen i 2014 er blevet skruet meget ned for hjemmearbejdet i folkeskolen, vurderer Ane Qvortrup. Det betyder, at eleverne ikke er trænet i at læse lektier, når de begynder i 1.g.

Desuden mener kun 17 procent, at pædagogikum i høj eller meget høj grad har rustet dem i forhold til at håndtere elevernes brug af sociale medier, Youtube og netshopping i timerne.

Ane Qvortrup kalder de to ting for ”samtidsmæssige udfordringer, som pædagogikum ikke har formået at imødekomme”.

”Det er et wakeupcall. Det er to emner, pædagogikum er nødt til at beskæftige sig mere med. Men man skal finde den rigtige balance. Pædagogikum skal stadig primært uddanne lærerne i det gode didaktiske håndværk. Den grundtænkning må man ikke bevæge sig væk fra,” siger hun.

Her rykker pædagogikum mindst

17 % svarer, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at håndtere elevernes brug af sociale medier, netshopping, Youtube og lignende.

17 % svarer, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at have elever til eksamen.

19 % svarer, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre til at få eleverne til at læse lektier.

Anne Vibeke Vennerstrøm er enig med Ane Qvortrup i, at de to områder fremover skal fylde noget mere på pædagogikum.

”De to problemer er ikke nemme at løse for nogen lærere – og da slet ikke for nye lærere. Vi må drøfte, hvordan vi kan tage det mere ind og få undersøgt, om der er noget forskning, vi kan trække på,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Samtidig understreger de begge, at lektielæsning og brugen af skærme i klasserummet bør håndteres kollektivt af lærere og ledelse ude på den enkelte skole.

”Der er brug for fælles regler. Det er ikke noget, den enkelte lærer kan løse på egen hånd,” siger Ane Qvortrup.

Kritik af det teoretiske
Undersøgelsen viser desuden, at 35 procent af kandidaterne synes, at de almendidaktiske og fagdidaktiske kurser har været udfordrende. Teksterne er for lange og svære at forstå, og mange finder teorien formålsløs og irrelevant.

Vi har stadig et stykke arbejde med tydeliggøre, hvad teorien kan bruges til.
Anne Vibeke Vennerstrøm, uddannelseschef
Teoretisk pædagogikum, SDU

Ifølge Ane Qvortrup er problemet, at det ikke er lykkedes at formidle, hvad teoretisk pædagogikum er, og hvad de teoretiske tekster skal bruges til.

”Selvfølgelig skal uddannelsen tage kritikken seriøst og for eksempel kigge på teksternes længde og sværhedsgrad. Men jeg tror, at hovedproblemet er et mismatch mellem kandidaternes forventninger og det reelle indhold. De er i en situation, hvor de oplever et behov for konkrete redskaber til at lave god undervisning – og så får de et refleksionsrum,” siger Ane Qvortrup og tilføjer:

”Når tallene viser, at så mange har rykket sig, er min vurdering, at uddannelsen i høj grad har valgt den rigtige vej.”

Kritikken af den teoretiske del er ikke ny, og på uddannelsen har man arbejdet med problematikken i en årrække.

”Vi forholder os hele tiden til den teori, vi udvælger, og vi har virkelig reduceret og reduceret og reduceret i den. Spørgsmålet er, om grænsen ikke er ved at være nået,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm og fortsætter:

”Kandidaterne oplever jo, at uddannelsen virkelig kvalificerer dem, men jeg tror ikke altid, de får øje på, hvad det er, der er med til at kvalificere dem. Måske husker de den tekst, der var virkelig svær, og som de ikke kom igennem – frem for den tekst, de fandt meningsfuld og brugbar.”

Men hun genkender ”mismatchet”, som Ane Qvortrup taler om.

”Vi har en gruppe, der har svært ved at se, hvordan teori egentlig skal være med til at berige deres praksis. Vi har virkelig arbejdet med forventningsafstemning, men må nok erkende, at vi stadig har et stykke arbejde med at tydeliggøre, hvad teorien kan bruges til,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater