Trods politisk indgreb: Balladen om eleverne i Aarhus er ikke slut

“Det er en never ending story,” konstaterede en af regionsrådspolitikerne, da han fik ordet på det virtuelle regionsrådsmøde i Region Midtjylland i går eftermiddag.

Fordelingen af gymnasieelever og gymnasiernes kapacitet i Aarhus og omegn var igen på dagsordenen. 

“Den uendelige historie” om slagsmålet om eleverne i Aarhus og omegn fik endnu et kapitel, da regionsrådet besluttede at indstille til børne- og undervisningsministeren at lukke stx-udbuddet på Aarhus Gymnasium i midtbyen og samtidig beslutte en ny fordeling af elevkapaciteten på gymnasierne for næste skoleår. 

Stx-tilbuddet, som er et resultat mellem en fusion af Aarhus Tech og det tidligere Langkaer Gymnasium i 2018 har fået under 20 ansøgere i de seneste to år, og derfor vil regionsrådspolitikerne stoppe tilbuddet. Gymnasiet fortsætter dog som teknisk gymnasium.

Som en konsekvens af lukningen får Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium lov til at oprette én klasse mere, end de har i år.  

Politikerne mener, at de i går vedtog en god og bæredygtig plan, som blandt andet skal forhindre yderligere polarisering. De to gymnasier Aarhus Gymnasium i Tilst – det tidligere Langkaer Gymnasium og Viby Gymnasium har oplevet elevflugt over de senere år, og det har resulteret i en skæv fordeling af elever i kommunen. 

Stressende situation
Jakob Sønderskov Sørensen, som er tillidsrepræsentant på Aarhus Gymnasium i Tilst i Aarhus Vest – det tidligere Langkaer Gymnasium, er dog ikke så sikker på, at planen for næste år giver ro på området. 

“Det er stressende at være på en arbejdsplads, hvor vi nu på femte år skal se de politiske bølger gå højt om elevfordeling, og hvor vi hvert år går og tænker på, om vi har et job efter sommerferien,” siger han.

Han mener ikke, at den nye kapacitetsplan, som blev vedtaget i går, for alvor sikrer nok elever til at fastholde en positiv udvikling på Aarhus Gymnasium i Tilst. 

“I midtbyen sættes kapaciteten op med yderligere to klasser i forhold til dette skoleår. Det betyder, at vi risikerer, at man trækker yderligere elever til midtbyen, og at vi vil stå med færre elever på vores skole. Det vil typisk være de ressourcestærke elever, som søger mod byen, og det er dem, vi har brug for at skabe en god integration,” siger Jakob Sønderskov Sørensen.

I dag er der to spor på stx på Aarhus Gymnasium plus hf og den internationale ungdomsuddannelse IB.

“Det går godt på skolen. Men vi må ikke blive mindre. Det er vigtigt for byen, at vi har en ungdomsuddannelse i Aarhus Vest, hvor der er brug for at løfte de unge,” siger Jakob Sønderskov Sørensen.

I forhold til beslutningen om at lukke stx-tilbuddet på Aarhus Gymnasium i midtbyen understreger han, at skolen stadig er et velfungerende teknisk gymnasium.

Frustrerende for alle
Jakob Sønderskov Sørensen siger, at han ikke ønsker at være i konflikt med kolleger fra andre gymnasier i Aarhus. Og han vil ikke gøre sig til dommer over, hvor stor kapaciteten skal være på de andre gymnasier i byen.

“Jeg synes, det er ærgerligt for byen, at rektorerne har bekriget hinanden på det her område i flere år i stedet for at samarbejde om en fornuftig fordeling af elever. Samtidig tør politikerne ikke rigtigt at skære igennem og løse problemerne,” siger Jakob Sønderskov Sørensen.

“Det politiske system har ikke for alvor formået at løse problemet med elevfordeling i flere år, og i stedet bliver der lidt tilfældigt skruet op og ned for kapaciteten fra år til år. Det er også frustrerende for lærerne på de andre gymnasier i byen,” siger han.

Politikerne: En stram styring
Omvendt mener et flertal af politikerne i regionsrådet, at de nu har vedtaget en stram styring af kapaciteten i Aarhus, og at den netop også skal være med til at understøtte Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium i Tilst. Samtidig er det et mål for politikerne, at flest mulige elever får deres ønske opfyldt, når de vælger gymnasium.

Alle gymnasier i Aarhus på nær Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium har i deres høringssvar argumenteret for, at de skal have lov til at oprette en klasse mere, end de nu får lov til. Med andre ord stort set alle gymnasier i Aarhus ønsker at få flere elever, end de får.

Jørgen Nørby (V), som er formand for Udvalget for regional udvikling, der har ansvaret for gymnasierne i regionen, sagde på mødet i går. 

“Det er nødvendigt med en stram kapacitetsstyring, det har vi tidligere set konsekvenserne af, hvis vi ikke gør.” 

Han fulgte dog op med en bemærkning, som viser, hvad denne problematik også handler om; nemlig at eleverne ikke altid søger ind på de gymnasier, som politikerne ønsker sig.

“Når man vælger sin første prioritet, så skal man skrive sig op til det gymnasium, hvor man naturligt hører til, i stedet for hvor man synes, det kan være spændende at gå,” sagde Jørgen Nørby.

Viby: Vi mangler elever
På Viby Gymnasium ville man ønske, at eleverne gjorde, som Jørgen Nørby opfordrer til, men det har eleverne som bekendt ikke gjort i de senere år. Og derfor er rektor Lone Sandholdt Jacobsen heller ikke tilfreds med den plan, som regionsrådet vedtog i går.

Kapaciteten på Viby Gymnasium er sat til otte klasser, men rektor Lone Sandholdt Jacobsen frygter, at der ikke er nok elever i Aarhus til at fylde pladserne op, og så vil resultatet være, at de populære gymnasier i midtbyen får fyldt alle deres klasser op, mens Viby Gymnasium igen står med tomme pladser.

“Sidste år blev vores kapacitet også sat til otte klasser, og på papiret så alt godt ud. Men reelt set var kapaciteten for stor i forhold til antallet af elever i Aarhus, og vi kunne derfor kun oprette seks klasser ved skolestart i år,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Hun mener, at hvis politikerne vil gøre op med polariseringen af elever i Aarhus, så skal de sørge for, at Viby Gymnasium har eleverne og rammerne til at drive en god uddannelse med en række studieretninger, som på de andre bygymnasier i Aarhus.

Regionsrådet lavede sidste år en aftale om fordeling af elever fra udsatte boligområder mellem gymnasierne. Aftalen betyder, at elever fra disse boligområder kun må udgøre 10 procent af eleverne på et gymnasium.

“Aftalen er rigtig god og har givet en rigtig fornuftig fordeling af elever i 1. g. Men problemet er, at når man på papiret laver beregningen efter, at vi skal have otte klasser, og det ender med, at vi har seks klasser, så bliver fordelingen alligevel skæv,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Fra otte til fem klasser
Efter grundforløbet i år er der fem 1. g klasser på Viby Gymnasium. Det er der ifølge Lone Sandholdt Jacobsen en række grunde til. Ifølge hende var der blandt andet på papiret flere ansøgere til stx i Aarhus, end der reelt set viste sig at være i foråret, da eleverne skulle fordeles mellem gymnasierne. Det kan for eksempel være elever, som søger ind på gymnasiet, men først tager et år til udlandet.

Der forsvandt også en halv klasse, da regionsrådet i foråret besluttede at oprette en klasse mere på Skanderborg Gymnasium end først planlagt.

Derudover siger rektoren også, at der allerede før sommerferien forsvandt elever, som stod på venteliste til andre gymnasier i Aarhus. 

“Trods regionens opfordring til at gymnasierne ikke bruger ventelister til at hente elever, før eleverne har fået chancen for at falde til hos os, så finder den praksis også sted,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Alt i alt så forudser hun, at der vil tegne sig et lignende billede i det kommende skoleår. Viby Gymnasium får færre elever end planlagt.

“Jeg efterlyser, at politikerne laver en kapacitet, som reelt flugter med det reelle antal elever. Vi ønsker stabilitet, mine lærere ønsker stabilitet, og jeg tror, alle gymnasier i Aarhus vil have glæde af stabilitet flere år frem,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Skanderborg: 9 klasser er ikke nok 
På Skanderborg Gymnasium er rektor Jakob Thulesen Dahl enig i, at det vil være godt med stabilitet, men derfra stopper enigheden også med rektor på Viby Gymnasium. 

“Vi mener, det er helt forkert, at elever uden for Aarhus skal tvinges til at tage til Aarhus for at løse problemer med elevfordeling i Aarhus. Hvis forældre bosætter sig i kommunen, så skal deres børn også senere kunne gå på Skanderborg Gymnasium,” siger Jakob Thulesen Dahl.

Skanderborg Gymnasium er en del af fordelingsudvalg øst og er dermed en del af det store kapacitetspuslespil i Aarhus.

I går vedtog regionsrådet, at Skanderborg Gymnasiums kapacitet til næste skoleår er ni klasser, til trods for at gymnasiet selv mener, at der er behov for at oprette 10 klasser, hvis alle elever i kommunen skal have deres ønske opfyldt om at gå på Skanderborg Gymnasium.

Nøjagtig samme problematik udspillede sig i foråret, og forældre og unge protesterede højlydt mod, at elever skulle sendes til Aarhus for at gå i gymnasiet. Dengang besluttede regionsrådet at oprette en ekstra klasse i sidste øjeblik.

Jørgen Nørby sagde på mødet, at hvis det samme problem opstår igen i år, så må vi se på det.

“Hvis det viser sig, at kapaciteten i Skanderborg Gymnasium og Favrskov er for lav i forhold til antallet af 1. prioritetsansøgere, så må vi kigge på det.”

Nye regler kommer først i 2022
Før sommerferien meldte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ud, at på grund af coronasituationen bliver forhandlingerne om nye regler for elevfordeling forsinket, og de kommer derfor ikke til at gælde før i 2022.  Hun forlængede derfor en midlertidig lov, som for eksempel giver Aarhus lov til selv at lave lokale regler for fordeling af elever.

I sidste ende er det børne- og undervisningsministeren, som skal godkende indstillingen om at lukke stx-tilbuddet på Aarhus Gymnasium i midtbyen samt regionens indstilling til kapaciteten for næste skoleår.