TR og rektor: Sådan har vi mindsket den skæve arbejdsbelastning på eux

”Man når aldrig i dybden. Det er der ikke tid til. Man når kun ‘need to do’ og aldrig ‘nice to do’.”

Mette Bendix Lomholt er lærer og tillidsrepræsentant på HTX Roskilde. Hun fortæller ærligt om de udfordringer, som hun og kollegerne oplever på den tekniske eux-uddannelse.  

Her er undervisningsforløbene meget komprimerede, fordi der er få timer til de gymnasiale fag, og undervisningen falder i klumper. På uddannelsens hovedforløb veksler eleverne mellem at være i skole og praktik et halvt år ad gangen.

”Undervisningsforløbene er meget intensive. Der skal konstant skæres ind til benet, for at man kan nå tingene. Der er sjældent tid til at lave den ekstra øvelse, der øger elevernes forståelse, eller læse den ekstra tekst, der folder emnet yderligere ud,” siger Mette Bendix Lomholt, der underviser i matematik og engelsk på både htx og eux.  

Når eleverne har været væk fra skolen i halvt år, har de ofte glemt en del, og der er brug for repetition.

”Men det skal gå hurtigt, og så er det ellers bare videre,” fortæller hun.

På grund af uddannelsens opbygning får lærerne nærmest per automatik en skæv arbejdsbelastning. Problemet går igen på eux-uddannelser landet over, viser en rundspørge, som Gymnasieskolen netop har foretaget.

Læs: Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux

Men problemet kan mindskes. På HTX Roskilde, der er en del af Roskilde Tekniske Skole, har man med en række tiltag formået at få jævnet arbejdet mere ud over skoleåret.

”Vi gør det ikke kun for lærernes skyld, men også fordi det næppe gavner kvaliteten af undervisningen, at en lærer i perioder har væsentligt mere at lave end i andre perioder,” siger Sune Nørgård, der er skolens rektor.

Bruger forventningstal
På skolen underviser alle eux-lærere også på htx, og man har sat såkaldte forventningstal på alle undervisningsopgaver og øvrige opgaver. I forbindelse med fordelingen af hold udregner ledelse og TR det samlede forventningstal for både efterår og forår, og man forsøger at fordele holdene, så der er cirka det samme i begge halvår.

”Et grundforløbshold på htx om efteråret kan for eksempel ’opveje’ et eux-hold om foråret. På den måde forsøger vi at få lidt balance i den enkelte lærers skema,” fortæller Mette Bendix Lomholt.

”Vi kan ikke undgå, at der samlet set er lidt mere undervisning om foråret, men det ekstra arbejde forsøger vi at sprede ud på så mange lærere som muligt,” fortsætter Sune Nørgård.

Skolen har ikke kun fokus på forår kontra efterår, men i det hele taget på hvordan fordelingen af moduler er hen over årets fire skemaperioder. Målet er at få antallet af moduler per uge til at være så konstant som muligt for både lærere og klasser.

Tiltagene er kommet inden for de seneste to et halvt år og har haft en positiv effekt, fortæller Mette Bendix Lomholt.

”Helt grundlæggende så understøtter vores planlægningsmodel og værktøjer et forsøg på at udjævne arbejdsbelastningen. Men det kan aldrig lykkes 100 procent på grund af det højere timetal på eux om foråret,” siger hun.

Hver lærer får en oversigt med en graf, så de kan se, hvornår deres perioder med spidsbelastning ligger. Det skal hjælpe dem med at tilrettelægge deres arbejde.

”Så kan man for eksempel køre et velafprøvet forløb i en travl periode og lægge flere afleveringer i en mindre travl periode,” siger Sune Nørgård, der tidligere i år holdt oplæg for de erhvervsgymnasiale fagkonsulenter i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor han blandt andet fortalte om skolens tilrettelæggelse af eux-uddannelsen.

Fra B til A på et halvt år
En anden grund til, at arbejdsbelastningen aldrig kan blive helt jævn, er, at der kun er et halvt år til at hæve fag fra B- til A-niveau, for eksempel matematik. På HTX Roskilde tager de fleste eux-elever matematik som valgfag på A-niveau, fordi det giver adgang til de videregående uddannelser, som de er interesserede i, fortæller Mette Bendix Lomholt.

”Vi har samlet matematik A på det sidste halve år af hovedforløbet, og her er det uundgåeligt, at det er meget komprimeret timemæssigt, og at opgavemængden er stor for både lærere og elever. Som lærer er man slidt efter sådan en omgang,” siger hun. 

”Men det er alligevel den bedste løsning,” påpeger hun. 

Selvom skoleperioderne i hovedforløbet varer 20 uger, er der reelt typisk kun 14-17 uger til at afvikle gymnasiefagene. Mette Bendix Lomholt oplever, at gymnasiets skemalæggere gør en stor indsats for at koordinere med eud-uddannelserne, så der bliver en god fordeling af gymnasiedage og værkstedsdage.

”Eleverne har gymnasiefag to-tre dage om ugen jævnt fordelt over perioden, og de enkelte fag spredes også. Vi har højst to undervisningsmoduler af 90 minutter ad gangen i det samme fag. Har man et matematik A-hold, som har mange timer, kan det godt betyde, at man har tre gange to moduler på en uge, men altid fordelt på flere dage,” fortæller Mette Bendix Lomholt.

Skåret for meget
Læreplanerne i de gymnasiale fag på eux svarer til htx-niveau, men der er skåret i timetallet. For eksempel er der 155 eller 175 undervisningstimer i dansk A på teknisk eux, mens der på htx er 260 timer. Derudover har eux-eleverne en række undervisningstimer i dansk på grundforløbet, men disse timer kører efter eud-bekendtgørelsen. Det er lige sådan i de øvrige fag. 

Timetallet er lavere, fordi det forventes, at eleverne kan nå de faglige mål i de gymnasiale fag hurtigere, fordi de har kompetencer med fra deres erhvervsuddannelse. Men sådan er virkeligheden ikke helt, fastslår Sune Nørgård og Mette Bendix Lomholt, der begge mener, at timetallet bør øges.

”I praksis viser synergieffekten sig sjældent i det nødvendige omfang. Den opvejer ikke de færre timer,” siger Sune Nørgård.

Når Mette Bendix Lomholt underviser i matematik oplever hun det tydeligt. Her har eleverne grundlæggende en god forståelse af tal, geometri og funktionssammenhænge med fra værkstedsfagene, men på B- og A-niveauet bliver abstraktionsniveauet et andet.

”Praktiske færdigheder fra værkstedet kan ikke bruges til så meget, når man skal løse en ligning,” siger hun og tilføjer:

”Det hjælper heldigvis eleverne et stykke ad vejen, at de er ekstremt målrettede og arbejdsomme.”

At afkortningen af de gymnasiale fag oven i købet varierer mellem de forskellige eux-uddannelser, forstår Sune Nørgård slet ikke. Det er endnu en af de ting, han håber, bliver ændret ved uddannelsen. 

Det er ministeriet og de faglige udvalg for de forskellige erhvervsuddannelser, der har fastsat timetallene.

”Dels kan jeg ikke se logikken i de forskellige timetal, dels gør det tilrettelæggelsen i hverdagen svær, fordi der sidder elever fra forskellige uddannelser i den samme klasse,” siger Sune Nørgård.