Terese har givet sine elever lov til at bruge Google Translate

Oversættelsesprogrammer er en del af mange gymnasieelevers hverdag. Programmerne vil formentlig også eksistere, når de unge skal læse videre og ud på arbejdsmarkedet. Derfor giver det ikke mening at fortsætte arbejdet med fremmedsprog i gymnasiet uden at inddrage de digitale hjælpere.

Det mener Terese Kokseby Frisdahl, der er italiensk- og engelsklærer på Gefion Gymnasium i København.

I de senere år har hun noteret sig, hvordan hun og sprogkolleger gør flere og flere krumspring for at forsøge at holde oversættelsesprogrammer væk fra undervisningen.

“Jeg giver for eksempel ikke skriftlige standpunktskarakterer baseret på afleveringer, da rigtig mange elever bruger Google Translate til hjemmeopgaver. Jeg bruger i stedet test i klassen til at bedømme elevernes skriftlighed,” fortæller Terese Kokseby Frisdahl.

Men hverken eksamensformerne eller læreplanerne bærer præg af, at elevernes arbejdsfacon har ændret sig i takt med digitaliseringen.

“På trods af at eleverne bruger oversættelsesprogrammerne flittigt, så lægges der i læreplanerne og eksamensformerne ikke op til en reflekteret brug af programmerne i undervisningen,” påpeger Terese Kokseby Frisdahl.

Forskning  
Midt imellem krumspringene og irritationen over oversættelsesprogrammerne tændtes der også en nysgerrighed hos den erfarne fremmedsprogslærer: Kunne programmerne inddrages i en faglig sammenhæng?

Derfor har hun med støtte og midler fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) gennemført et projekt med fokus på at undersøge fordele og ulemper ved brugen af oversættelsesprogrammer i forbindelse med elevernes sprogtilegnelse i andet fremmedsprog i gymnasiet.

Projektet blev en del af det større projekt Digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen, der er igangsat og finansieret af NCFF og udført af forskere fra DPU, Aarhus Universitet.

Fagligt relevant
Forsøgspersonerne i Terese Kokseby Frisdahls projekt var eleverne på hendes italienskhold. Hun udarbejdede en række undervisningsmoduler og øvelser, hvori oversættelsesprogrammer indgik som redskab.

Og de udskældte oversættelsesprogrammer er mere fagligt relevante end deres ry, lyder den overordnede konklusion fra både Terese Kokseby Frisdahl og eleverne.

Især i forhold til træning af elevernes mundtlighed oplevede hun, at programmerne var brugbare. For eksempel når eleverne skulle lave samtaleøvelser i grupper.

“Det er en kæmpe udfordring at få eleverne ud over rampen, så de tør sige noget i begyndersprogene, fordi det, de siger, ikke er fejlfrit,” forklarer Terese Kokseby Frisdahl.

Som en del af projektet tillod hun eleverne at få hjælp fra oversættelsesprogrammer, når de manglede et ord til samtalen.

“Jeg oplevede, at oversættelsesprogrammerne gjorde eleverne mere selvhjulpne, og flere turde sige noget i klassen. Det har stor betydning for elever, der måske er lidt usikre på sig selv, at de hurtigt kan slå et ord op.”

En del af træningsværktøjerne
Selvom Terese Kokseby Frisdahl blev opmærksom på fordele ved de digitale oversættelsesprogrammer, så er hun ikke fortaler for at tillade brugen af dem uden videre. For kvaliteten af dem er som bekendt meget svingende.

“Oversættelsesprogrammerne er kommet for at blive, hvad enten vi kan lide dem eller ej. Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer at bruge programmerne konstruktivt og med omtanke,” pointerer hun.

Derfor gik en del af arbejdet med oversættelsesprogrammerne også ud på at gøre eleverne bevidste om, hvad programmerne kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til, og hvilke faldgruber der er.

“Oversættelsesprogrammer er tilgængelige træningsværktøjer ligesom grammatik- og ordbøger. Derfor mener jeg, at det er en vigtig del af elevernes digitale dannelse i sprogfagene, at de lærer at mestre dem kritisk,” siger Terese Kokseby Frisdahl.

Arbejdet gav en del elever større sproglig bevidsthed og aha-oplevelser blandt andet i forhold til, hvor dårlige programmerne er til at oversætte længere tekststykker og til at skelne mellem ordklasser. Eleverne erfarede, hvordan små oversættelsesfejl kunne resultere i meningsforstyrrende tekster. For eksempel lod Terese Kokseby Frisdahl eleverne bruge oversættelsesprogrammer til en eksamensopgave med oversættelse fra italiensk til dansk. Resultatet var oversættelser med så mange fejl, at de var svære at forstå. Oplevelserne betød, at nogle elever ændrede deres tidligere ukritiske brug af programmerne.

En del af virkeligheden
Også Terese Kokseby Frisdahl er blevet klogere på de digitale hjælperes forcer og ulemper. Samtidig har det bekræftet hende i, at oversættelsesprogrammerne er en del af virkeligheden. Derfor bør man også inddrage dem både i den daglige undervisning og til eksamen.

Hun forestiller sig, at man for eksempel kunne dele eksamen op, så elever må bruge hjælpemidler – inklusiv internet og oversættelsesprogrammer – til dele af eksamensbesvarelsen.

“Efter min mening bør vi så hurtigt som muligt opdatere de utidssvarende læreplaner og eksamensformer, så de afspejler virkeligheden,” siger hun.

Kan ikke ignoreres
Projektet Digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen kører frem til 2023, men projektets forskere er netop udkommet med en midtvejsevaluering. Den viser nogle af de samme erfaringer, som Terese Kokseby Frisdahl har gjort sig.

Et centralt budskab fra lærerne i projektet er, at det er vigtigt, at man forholder sig til oversættelsesprogrammerne i undervisningen. Vejen frem er ikke at ignorere deres eksistens.

“Erfaringerne viser, at hvis vi åbner for, at eleverne gerne må anvende teknologierne (især oversættelsesmaskinerne) og taler med dem om dem, begynder de at få øje for, hvordan de kan bruge teknologierne konstruktivt i deres arbejde med sproget”, opsamler DPU-forskerne Annette Pedersen og Christian Dalsgaard i midtvejsevalueringen.

De fremhæver desuden følgende budskaber fra projekterne, som man bør arbejde med:

• at gøre teknologierne til legitime og aktive værktøjer til læring, samt
• at sætte fokus på, hvad eleverne skal vide og kunne med oversættelsesværktøjer
• at have klar rammesætning for, hvordan og hvornår værktøjerne kan/må bruges og til hvad.