Flere skoler overvåger elevers skærme til eksamen

I disse uger sveder landets gymnasieelever til årets eksamener. I dag er der blandt andet skriftlig eksamen i græsk A, fransk A og kemi A.

Til både de skriftlige og de mundtlige eksamener udfordrer de digitale muligheder med kunstig intelligens (AI) som ChatGPT gymnasier rundt i hele landet, og mange gymnasier har i år indført monitorering af elevernes computerskærme for at undgå og minimere snyd. Et nødvendigt onde, hvis der skal opretholdes en form for national standard for eksaminerne, mener rektorerne.

”Vi har indført Examcookie til de skriftlige eksamener i år, for som de er lige nu, er det nødvendigt med monitorering. For at undgå snyd og for at sikre, at alle elever er sidestillet og sørge for, at de, der tager over efter gymnasiet, kan vurdere, hvordan eleverne ligger rent fagligt. Det kan de ikke, hvis eleverne snyder,” siger Henrik B. Bæch, rektor på Espergærde Gymnasium og HF.

Allerede for tre år siden opjusterede gymnasiet antal fysiske vagter til eksamen, og vagternes rolle har ændret sig betragteligt.

”Eksamensvagterne er ikke længere sådan nogle, der sidder i et hjørne og læser en bog. I dag har de et omfattende arbejde med at patruljere rundt for at se, hvad eleverne gør på deres skærme,” fortæller Henrik B. Bæch.

Til de mundtlige eksamener lader gymnasiet i stigende grad eleverne forberede sig i større rum sammen, hvor der så også er sat eksamensvagter på.

”Alt i alt er afholdelse af eksamen blevet et omfattende administrativt arbejde for os gymnasier,” mener Henrik B. Bæch.

En proces for sektoren
På Egaa Gymnasium har de også indført monitoreringsværktøjet Examcookie til samtlige skriftlige eksamener i år.

”Vi er nødt til at have en mere systematisk overvågning af eksamen, hvis vi skal kunne stå inde for eksamen. Det er altid ubehageligt at blive overvåget, og det har været en proces for os som sektor at nå dertil, hvor vi har erkendt, at det er nødvendigt med overvågning, hvis eleverne har adgang til en computer til eksamen. Det er simpelthen blevet for nemt at snyde,” siger Martin Ingemann, rektor på Egaa Gymnasium.

De tidligere redskaber med fysiske eksamensvagter, tvungen aflevering af telefoner, overvågning af ip-adresser samt trafik ind og ud af gymnasiets netværk fortsætter gymnasiet med at bruge.

Gymnasiet overvejede også Examcookie til mundtlig eksamen, men Martin Ingemann forventer ikke, at værktøjet bliver taget i brug i år.

”De mundtlige eksamener er knap så udsatte i forhold til, at snyd ikke opdages. Dels fordi man hurtigt kan finde ud af, om eleven bare hurtigt har hevet noget ud af ChatGPT ved at spørge grundigt ind. Dels fordi egen lærer er til stede ved eksamen og kender eleverne bedre end censor,” siger Martin Ingemann.

SRP er en særskilt udfordring
De helt konkrete udfordringer, som gymnasierne forsøger at undgå med den øgede overvågning, handler om alt fra brug af ChatGPT, oversættelsesprogrammer, AI som redskab til at udregne bevisførelse i matematik til kommunikation med andre uden for gymnasiet.

De digitale muligheder for snyd har også fået Sct. Knuds Gymnasium til at genindføre Examcookie ved dette års skriftlige eksamener – efter en pause grundet GDPR-usikkerhed. Derudover skal eleverne også bruge Examcookie i deres forberedelse i forbindelse med mundtlige prøver.

”De mundtlige prøver fylder endnu mere på eksamensbeviset end de skriftlige. Vi kan ikke have eksamensvagter i alle forberedelseslokaler, så det er oplagt at anvende monitorering,” mener Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium.

Hun peger på studieretningsprojektet (SRP) som en særskilt udfordring.

”Det er ikke muligt at monitorere, og det er vanskeligt at dokumentere snyd. Vi kan overhøre eleverne, men det kan vi kun på baggrund af begrundet mistanke,” siger hun.

Elever opdaget i snyd
På Svendborg Gymnasium er rektor Jesper Hasager Jensen oprigtig bekymret for en stor del af elevernes indstilling til det at gå til eksamen – og på gymnasiet i almindelighed. Han mener en masse elever er så fokuserede på karakteren – og ikke læringen, og det har også gjort det langt mere legalt at snyde hos en gruppe af eleverne.

Derfor har gymnasiet også indført Examcookie ved årets skriftlige eksamener, og samtidig har de fysiske vagter fået en meget mere aktiv rolle.

”Kan vi se mistænkelig adfærd i listerne fra Examcookie ved én eksamen for nogle elever, får de fysiske vagter nogle meget præcise opgaver med at holde særligt øje med de pågældende elever. Måske undrer eleven sig over, at den fysiske vagt pludselig sidder så tæt på dem til næste eksamen,” siger Jesper Hasager Jensen.

Hvor der endnu ikke er opdaget snyd ved årets eksamener hverken i Espergærde, Egå eller på gymnasiet i Odense, så er omkring otte elever i Svendborg bonet ud i listerne fra Examcookie fra de skriftlige eksaminer i dansk og engelsk.

”Indtil videre har vi opdaget 2-3 stykker, der helt oplagt har snydt; søgt på hjemmesider og eksempelvis brugt deres mailbakke til at kommunikere udadtil. Vi forventer at sanktionere de to med bortvisning til eksamen. Lige nu er vi i gang med at partshøre eleverne,” fortæller han.

Derudover har gymnasiet fundet omkring en håndfuld med mærkværdig adfærd, som kopierer deres egne noter.

”Det må eleverne godt, men det, de kopierer, ser meget velordnet ud og ligner noget, de måske har copypastet fra et andet sted. Den håndfuld vil vi være venlige ved i forhold til sanktionering,” siger Jesper Hasager Jensen.

Han er enig med Susan Mose i, at SRP’en er en særlig udfordring, fordi det er langt sværere at bevise.

”Vi har nogle stykker under mistanke, og jeg har haft drøftelse med alle lærere om, hvordan vi griber det an. Vi kan tjekke for gammeldags plagiatkontrol, men vi kan ikke tjekke, om de har købt en opgave eller brugt ChatGPT. Så i de tilfælde, hvor vi har mistanke, vil der blive spurgt meget grundigt ind til specifikke steder,” fortæller han.

Efterlyser centrale krav
Hvor mange gymnasier der har indført monitorering, kan ingen sige præcist, men hos firmaet Examcookie oplyser direktør Morten Claudius Jakobsen, at i øjeblikket bruger mere end 100.000 elever på omkring 200 uddannelsesinstitutioner i dag Examcookie i større eller mindre grad. Omkring 160 af de 200 institutioner tilbyder gymnasiale uddannelser.

I Svendborg ønsker Jesper Hasager Jensen sig centrale krav til både overvågning og sanktioner. Også rektorerne på de tre øvrige gymnasier har ønsker til ministeriet i forhold til at sikre validiteten af eksamenerne.

”Det er indlysende, at både incitamentet til at snyde og sandsynligheden for ikke at blive opdaget er højst på skoler, der ikke monitorerer eksamen. Jeg anser det ikke for realistisk, men jeg ville finde det hensigtsmæssigt, at Undervisningsministeriet stillede et monitoreringssystem til rådighed,” siger Susan Mose.

Selvom hverken Henrik B. Bæch eller Martin Ingemann har for vane at ønske mikrostyring fra ministeriet, så er de enige i, at det er nødvendigt med nogle centrale krav eller tydeligere vejledningerne lige præcis på det her område.

”Lige så længe eksamenerne er, som de er lige nu, så burde der være et krav fra centralt hold om monitorering af eksamener. Så eleverne bliver sidestillet, og der kan opretholdes en national standard,” mener Henrik B. Bæch.

Behov for nye prøveformer
Derudover har alle fire rektorer ønsker om nye prøveformer. Hvor nogle af rektorerne gerne ser nye prøveformer med brug af AI, så er Jesper Hasager Jensen stærkt bekymret for at lukke AI ind i eksamenslokalet.

”Vi skal passe på, at det ikke bliver som Kejserens nye klæder, hvor vi sender unge mennesker ud uden tøj på,” siger han.

Ligesom Jesper Hasager Jensen sidder også Henrik B. Bæch og Martin Ingemann i Digitaliseringsudvalget hos Danske Gymnasier, og de to er begge noget mere positive i forhold til at lukke AI ind i eksamenslokalerne.

”Jeg er ikke så bekymret. Vi skal have fundet en balance, og selvfølgelig skal vi teste elevernes grundfærdigheder ved en eller anden form for lukket eksamen, men samtidig er vi også nødt til at træne eleverne til den verden, de skal ud i,” siger Martin Ingemann.