Artikel
Styrmand i kaos
No image

Styrmand i kaos

Før OK 13 var der fastere roller i forholdet mellem tillidsrepræsentanter og ledelse. Men i bund og grund er TR-opgaven den samme som før: At varetage medlemmernes interesser og hjælpe med at udvikle arbejdspladsen. Magnus Porse fra Viborg Gymnasium & HF fortæller om en tillidsrepræsentants udfordringer.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Magnus Porse blev tillidsrepræsentant (TR) på Viborg Gymnasium & HF, da skoleåret 2013-2014 tog sin begyndelse – det vil sige, samtidig med at den på det tidspunkt nye og meget omdiskuterede overenskomst, OK 13, skulle implementeres.

Det lyder ikke så slemt og bliver vel ikke så meget anderledes, end det har været for den hidtidige TR, var Magnus Porses umiddelbare tanke.

”Min oplevelse i dag er, at det at være TR i høj grad handler om noget andet, end jeg troede. Jeg havde nok en klassisk forestilling om parter, der sad over for hinanden og forhandlede,” fortæller han.

Nærmere betegnet har han oplevet TR’ens formelle indflydelse om ikke fjernet, så i hvert fald kraftigt reduceret med OK 13.

”Det var en hård tid det første halve år. Begge parter havde et behov for at positionere sig og ’sikre sig’ mod fremtiden. Derfor kom det til at handle mere om taktik end om strategi,” forklarer Magnus Porse om forholdet mellem lærere og ledelse, umiddelbart efter at OK 13 trådte i kraft.

Han var fra starten af sit TR-hverv fokuseret på, at skulle han få indflydelse, gjaldt det om hele tiden at sikre så bred opbakning som muligt fra lærerkollegiet. Ikke noget med personlige dagsordener. Det var ud fra devisen, at taler man med én tunge, taler man med tungere vægt. Men netop dette er et af de store dilemmaer, som mange TR’er på nogle tidspunkter befinder sig i.

”Hvornår har jeg mandat? Hvad gør jeg, når der er fem forskellige holdninger til samme sag blandt mine kolleger? Man må prøve at finde et kompromis, så alle kan være nogenlunde tilfredse – eller i hvert fald kan acceptere det eller leve med det. Der går ofte en lang debat forud. Der er jo det med et lærerkollegium, at der er masser af viden og velovervejede argumenter. Der er oftest belæg for det, folk siger. De har tænkt over det og tager problematikkerne alvorligt. Så det bliver noget med som alles repræsentant at finde det muliges kunst.”

Magnus Porses egen erfaring er, at man, når man påtager sig jobbet som TR, måske ikke tænker så meget over, at kollegerne faktisk kan blive sure på en over nogle af de aftaler, der bliver indgået. For eksempel har han selv været med til at godkende en ferieplan, som faldt nogle for brystet.

”Man skal være klar over, at det kan være svært at stå i midten og fungere som mægler. Det, man hele tiden skal have i baghovedet, er, at man som TR skal repræsentere alle medlemmer på arbejdspladsen.”

Ikke mere ”lone wolf”
Magnus Porse har som forholdsvis ny TR lænet sig meget op ad gode råd og hjælp fra Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) sekretariat for at undgå de værste faldgruber, ligesom netværksmøderne i Viborg-netværket har været en stor hjælp som sparringspartner – og hvor spørgsmål og erfaringsudveksling også let kan gå til GL centralt via netværksformanden – såvel omkring usikkerheden i forhold til kollegerne som i forholdet til ledelsen. For hvordan håndterer man svær uenighed og faglige konflikter?

”Jeg tror, det er vigtigt med en accept af normer og roller. Det er klart, at der er en ulighed i magtforholdet mellem TR og ledelsen. Men begge parter har nogle faste motiver. Det giver nogle bedre diskussioner, hvis begge parter accepterer hinandens roller. Lige efter OK 13 var der uenighed om, hvad TR-rollen egentlig indebar nu, men jeg oplever en stigende accept af min rolle hos ledelsen,” siger han.

Han mener, at TR på sin vis har fået en anden og vægtig position, dels på grund af de flere samtaler mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, dels på grund af en række nye problematikker – hvordan håndterer man eksempelvis merarbejde på den pågældende arbejdsplads? Hvordan skal retningslinjerne være for en samtale mellem leder og medarbejder om tidsregistrering og så videre? Her kommer TR ind i billedet som et vigtigt bindeled, så der ikke opstår myter på arbejdspladsen, mener Magnus Porse.

”OK 13 skabte et kaos på området. Jeg siger ikke, at der var rimelighed i det gamle system – men der var ro. I det nye ’kaos’ er TR’en blevet en slags styrmand, og det oplever jeg egentlig, at ledelsen anerkender,” siger han og tilføjer eftertænksomt efter en kort pause:

”Det betyder også, at man er nødt til at påtage sig ansvar for beslutninger.”

Til gengæld, påpeger han, er mere af TR-arbejdet på Viborg Gymnasium & HF rykket ind i samarbejdsudvalget (su), hvor der således er flere til både at tage æren og eventuelle skældud! Der er blevet etableret en række underudvalg. Ledelsen har opdaget, at det er en god måde at få taget nogle vigtige snakke og beslutninger på.

”På den måde er TR-rollen ved at glide mere ind i forskellige su-sammenhænge. Det fungerer godt. Jeg er glad for i højere grad at være en del af et team i stedet for at være den omvandrende ”lone wolf”.”

Smertensbarnet
Det store gymnasium i den nordlige del af Viborg har for kort tid siden fået ny rektor. Magnus Porse brugte derfor en del af sin TR-tid på at sidde med i ansættelses- og indstillingsudvalg. Ellers er hans daglige TR-arbejde centreret omkring en række både formelle og uformelle opgaver. I forhold til ledelsen er en af de store opgaver en løbende snak.

”Vi er langsomt ved at arbejde os ind på løsninger i henhold til OK 13. Man kan måske sige, at vi er en slags sparringspartnere for hinanden,” siger Magnus Porse.

Han holder møde med rektor mindst hver 14. dag, og møderne planlægges formelt.

”Derudover er det en del af mit ansvar at læse ting grundigt og møde forberedt til su-møder. Ligeledes giver det mig meget at være med i bestyrelsesarbejdet som medarbejderrepræsentant. Blandt andet at være med fra bund til top i skolens liv, om end det er meget overordnet.”

En meget stor del af arbejdet som TR handler dog om snak med kollegerne. Ved siden af de formelle møder er der for eksempel rigtig mange små spørgsmål – regler eller andre ting, kollegerne kan være usikre på. Det er en af årsagerne til, at Magnus Porse har valgt ikke at have sit eget kontor. Meget af snakken foregår nemlig ved det personlige møde, nogle gange tilfældigt eller i forbifarten, på lærerværelset eller mens lærerne forbereder sig i dertil indrettede lokaler.

”Det er rart på den måde, både for kollegerne og for mig. Det giver mig en bedre mulighed for at lodde stemningen på lærerværelset, hvilket kan være nyttigt fra flere synsvinkler. For som TR agerer man også en slags termometer for ledelsen, som så kan nå at gribe nogle ting, inden de udvikler sig til konflikter,” forklarer han.

Den formelle del af arbejdet i forhold til kollegerne foregår selvfølgelig i GL-klubben – ”mit smertensbarn”, kalder Magnus Porse den. Han er sammen med arbejdsmiljørepræsentant, suppleanter og så videre en del af en arbejdsgruppe, som på nogle punkter kan handle selv, men tingene skal ”tilbage” til GL-klubben.

”Problemet er, at cirka 35 ud af 110 lærere jævnligt møder op i GL-klubben. Det betyder, at jeg reelt ikke ved, hvad resten af lærerkollegiet mener, og det kan gøre det vanskeligt at sige, om jeg har et mandat. Hvis jeg for eksempel laver en afstemning blandt lærerne, er der måske 18 på hver side. Men hvad med resten? Jeg synes, at problematikken omkring GL-klubben er noget af det sværeste ved arbejdet, for hvordan når man frem til et resultat, når knap en tredjedel deltager? Hvordan får man et helt lærerkollegium bag sig, så man kan lave et kompromis, alle vil acceptere? Det har jeg ikke fundet ud af endnu.”

Magnus Porse tror, at det generelt er svært at samle folk til klubmøderne. Han har derfor været med til at stifte en ”værdigruppe”, som medarbejdere indstilles til, i håbet om at sådanne værdidiskussioner kan lede nærmere ind til, hvad kollegerne egentlig mener.

Til gengæld har det, Magnus Porse som tidligere nævnt troede ville være den centrale del af arbejdet, vist sig at være den ”letteste” del: Lønforhandlingerne.

”Suppleanten og jeg lagde en klar strategi og mødte en lydhør ledelse. Men det, der på en måde gjorde det ’let’, var set­uppet med de faste roller – lidt en reminiscens af det gamle system.”

Ønske til GL
Én ting er kollegerne og ledelsen, når det handler om rammerne for TR-arbejdet, noget andet er GL. Her gælder det ifølge Magnus Porse om at sikre så stort et informationsflow som muligt – lønstatistik, guider, gode råd, tal, vejledning og så videre. Det er GL da også blevet bedre til i takt med udflytningen fra det centrale til det decentrale niveau, mener han.

”Jeg tror, at der bliver mere og mere arbejde som TR, for der bliver hele tiden mere information at skulle kapere.”

Magnus Porse har således haft stor glæde af de kurser, som GL afholder for TR’er. Han mener, at det er vigtigt at fortsætte med kurser i konflikthåndtering. Hvad betyder det, når to grupper er holdt med at tale med hinanden? Det kræver uddannelse at kunne håndtere, lyder det.

”Kaldstanken er i mine øjne ikke forsvundet hos gymnasielærerne. Jeg oplever, at kollegerne lægger rigtig meget af sig selv i det her arbejde. Det betyder, at konkrete og talorienterede diskussioner også ofte hænger sammen med følelser. Det handler nok i virkeligheden om et ønske om anerkendelse både fra ledelse og blandt lærerne internt af det arbejde, vi gør.”

GL har fra centralt politisk hold besluttet at ansætte ekstra kapacitet for at få løst de problemer, der er ude på skolerne i kølvandet på OK 13. Men i en ideel situation er der ikke brug for en taskforce, mener Magnus Porse. Der løser TR nemlig problemet med rektor inden. Det skal således ikke handle om at sætte rektor på plads, men om at støtte TR’en, lyder ønsket.

”Hvis lærerkollegiet og TR har de informationer, de har brug for, kan man faktisk nå langt. Rektorerne har respekt for forberedelse, viden og hårdt arbejde.”

Desuden, påpeger han, har rigtig mange af de diskussioner, vi oplever i kølvandet på OK 13, ligget længe under overfladen.

”Forskellen er, at det nu er TR, der kommer til at stå med kritikken lokalt. Før var det centralt, den ramte. Det overser det politiske niveau. Det føles, som om det politiske system er mere eller mindre afkoblet fra vores virkelighed på skolerne. Vi har med tidsregistreringen stadig ikke løst eksempelvis problemet med timer og fag. Det er, som om man helst ikke vil røre ved de store problemer i sektoren,” siger Magnus Porse og fremsætter et ønske til GL centralt:

”Det ville være dejligt, hvis hovedbestyrelsen ville tage de farlige debatter, før de kommer ude på skolerne – for det gør de! De ’uhyggelige’ snakke. Ellers gør politikerne nemlig det, de har gjort indtil videre: Skubber problemerne ud til os på skolerne!”

Engagement i arbejdspladsen
Op til det kommende TR-valg i marts er beskeden fra mange skoler, at der ikke ligefrem bliver kampvalg. Nogle steder er der slet ingen naturlige kandidater, når den nuværende TR går på pension eller stopper af andre årsager. Det betyder, at mulige kandidater må ”prikkes”, det vil sige opfordres til at stille op.

Det er der dog ikke noget nyt i. Magnus Porses oplevelse er også, at kollegerne ikke står i kø for at overtage hans tjans. Omvendt har han heller ikke lyst til at smide håndklædet i ringen, selv om han er glad for førnævnte teamarbejde, og en del af TR’s funktioner og ansvar således gradvist spredes over flere personer. På trods af de til tider svære udfordringer har han et positivt syn på jobbet som TR.

”Man får en central position, hvor kollegerne dybest set anerkender ens arbejde.  Ikke sådan at de går og siger, at man er dygtig, men der ligger klart en anerkendelse af at have påtaget sig en funktion, mange andre ikke gider,” siger Magnus Porse.

Hans egen opstilling ligger i forlængelse af engagementet i hans arbejde og arbejdspladsen.

”Det betyder noget for mig. Vores arbejdsplads er vigtig. Da jeg begyndte som TR, havde jeg måske også nogle fagpolitiske interesser og ambitioner, men dem har jeg nok tabt lidt. Nu handler det om skolen og de udfordringer, vi har her. Det er det, der driver mig.”

Han peger endvidere på muligheden for at udvikle sig personligt i de situationer, man uvægerligt kommer til at stå i. For eksempel konfliktmægling, det at stå i midten.

”Det har jeg lært meget af og fået nogle værktøjer, jeg ellers ikke ville have fået. Jeg er nok blevet bedre til at se muligheder og løsninger. ”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater