De tidligere års nedskæringer på gymnasier og VUC kan stadig mærkes på skolerne. Og det er den primære grund til, at det kan være svært at finde tid til fordybelse til udvikling og forberedelse af undervisning og sammenhængende tid til at rette opgaver.
Det mener formændene for de tre lederforeninger i sektoren.
Mangel på tid til fordybelse kan ellers være en medvirkende årsag til stress for gymnasielærere, slår ledelses- og stressforsker Helle Hein fast i en artikel i Gymnasieskolen.
Ole Heinager, som er formand for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, genkender, at lærere har for lidt tid til fordybelse.
“De voldsomme besparelser i form af ompriorteringsbidraget har betydet, at lærere løber stærkere og er nok den primære årsag til, at lærere nogle gange har svært ved at få tingene til at hænge sammen,” siger Ole Heinager.
Vi har ingen skjulte ressourcer, vi kan dele ud af, så lærerne får mere tid.
Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers kan også genkende problematikken med, at lærere kan have svært ved at finde tiden til fordybelse.
“Vi må se i øjnene, at vi har de ressourcer, som der politisk er sat af til undervisning og forberedelse. Vi har ingen skjulte ressourcer, vi kan dele ud af, så lærerne får mere tid,” siger Henrik Nevers.
Pernille Brøndum, som er formand for Danske HF & VUC, nævner også, at økonomien på skolerne er blevet strammere, og det gør, at det bliver sværere at finde tiden til fordybelse.
Men hun mener også, at det både i samfundet og på arbejdsmarkedet er blevet sværere at finde tid og ro til fordybelse – det gælder også på VUC.
“Vi er alle sammen omgivet af telefoner, medier og algoritmer, som hele tiden vil have vores opmærksomhed. Jeg mener også, det er blevet mere komplekst at være lærer, og man skal forholde sig til flere forskellige ting. Blandt andet er der i elevgruppen en større diversitet, som kræver mere af læreren,” siger Pernille Brøndum.
Planlægning kan gøre det bedre
Ledelses- og stressforsker Helle Hein mener dog, at planlægning af lærernes arbejdstid kan være en måde at skabe mere plads og sammenhængende timer til fordybelse.
De tre formænd er enige i, at planlægning er en vigtig faktor, men peger på, at man allerede gør det på skolerne, og de tvivler på, at man kan gøre det meget bedre. De afviser dog heller ikke, at skolerne kan tænke anderledes.
Ole Heinager mener, at man ved at tænke anderledes og “ud af boksen” måske kan finde flere timer til fordybelse til de enkelte lærere.
“Jeg tror godt, at man for eksempel kan tænke i at samle flere undervisningstimer i blokke og dermed frigive mere tid på andre tidspunkter. Flere sammenhængende timer med det samme fag kan også give mere tid til fordybelse for lærerne og eleverne i undervisningen,” siger Ole Heinager, som er direktør for Next, der består af flere gymnasier.
Når der er færre ressourcer, og vi gør, som vi plejer, så er der ikke noget at sige til, at lærerne bliver stressede.
Han fortæller, at gymnasierne på NEXT har lavet forskellige former for blokdage, hvor eksempelvis flere klasser har den samme undervisning, og hvor der kommer en ekstern oplægsholder. Ifølge ham kan det frigøre tid til andre lærere på skolen.
“Der er både gode og mindre gode erfaringer med den slags dage eller forløb. Men jeg tror, at vi kan vinde noget ved at tænke ud af boksen i forhold til undervisning. Når der er færre ressourcer, og vi gør, som vi plejer, så er der ikke noget at sige til, at lærerne bliver stressede,” siger Ole Heinager.
Han peger på, at et dilemma for gymnasielærerne i dag er, at der er mindre tid, men at de gerne vil levere den samme kvalitet.
“Det er et stresselement, at man gerne vil levere til et 12-tal, hvis man kun har tid til at levere til et 7-tal. Derfor er det også en vigtig dagsorden at snakke om, hvordan man skaber tid til at fordybelse for eksempel ved at tænke ud af boksen,” siger Ole Heinager.
For mange ændringer på skemaet
Henrik Nevers mener, at skolerne i forvejen forsøger at optimere skemaer, så der eksempelvis ikke er for mange mellemtimer for de enkelte lærere.
“Jeg tror, de fleste gør, hvad de kan for at efterleve lærernes ønsker til skemaet. Mange lærere efterspørger at undervise fra klokken 10 til 14, men det kan alle jo ikke. Jeg er skeptisk overfor, hvor meget man kan optimere skemaerne,” siger Henrik Nevers.
Han mener til gengæld, at man skal overveje, hvordan man undgår at lave for meget om på skemaerne i dagligdagen.
“Der kan være alle mulige gode grunde til at rykke rundt på timerne, og det er nemt at gøre i Lectio. Men det kan også blive lidt kaotisk for eleverne, at skemaerne hele tiden bliver lavet om. Vi kunne godt sætte os ned og overveje, hvordan vi undgår så mange ændringer,” siger Henrik Nevers og peger på, at det også kan være med til at “frede” den tid til fordybelse, som lærerne har til rådighed.
På hans egen skole, Roskilde Gymnasium, efterlyser mange lærere ifølge ham undervisningsfrie dage, hvor de eksempelvis kan blive hjemme og rette skriftligt arbejde.
“Det lykkes at skabe plads til hjemmearbejde for de fleste, som efterspørger det, men det er selvfølgelig nemmest for lærere med fag med meget skriftligt arbejde,” fortælle Henrik Nevers.
Han mener dog også, at problematikken med at finde tid til fordybelse også skal ses i lyset af, at der traditionelt er stor autonomi for gymnasielærere.
“Gymnasielærere planlægger selv en del af deres arbejdsliv. Nogle ønsker at arbejde mere hjemme, nogle henter børn tidligt og forbereder sig om aften, og nogle foretrækker at blive på skolen,” siger Henrik Nevers.
Samler timer
Pernille Brøndum fra Danske HF & VUC mener, at ledelserne er opmærksomme på at forsøge at skabe rum til fordybelse for lærerne.
Det kan være stressende at skulle forholde sig til mange relationer og mange hold.
“Jeg tror, ledelserne lytter til lærernes ønsker, som også kan være individuelle. Nogle ønsker at samle meget undervisning på få dage, og andre ønsker at få lektionerne spredt ud. Nogle ønsker at tage tidligt hjem og forberede sig, og andre vil gøre det på skolen,” siger Pernille Brøndum.
Hun nævner, at man på hf på VUC har nemmere ved at komprimere undervisningen på en måde, så en lærer har færre hold, men til gengæld flere timer med de hold.
“Det kan være stressende at skulle forholde sig til mange relationer og mange hold, som det måske er tilfældet for nogle lærere på gymnasier. På VUC har nogle af lærerne ofte færre hold med flere timer,” siger hun.
Hun nævner som eksempel, at elever kan tage dansk A som enkeltfag på et år med ni til ti timer om ugen eller afslutte samfundsfag på et halvt år.
“Oplevelsen af at kunne fordybe sig kan også ligge i, at man i sin undervisning skal forholde sig til færre relationer og hold,” siger Pernille Brøndum.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode