Artikel
Tid til fordybelse – det er noget, vi drømmer om
Mand computer arbejder koncentration - komprimeret (1)

Tid til fordybelse – det er noget, vi drømmer om

Ofte er det svært for lærere at finde tid og ro til fordybelse, fortæller tre tillidsrepræsentanter. Mangel på tid til fordybelse kan være årsag til stress, slår forsker fast.

Tid til fordybelse er en stor mangelvare som gymnasielærer. Det er tillidsrepræsentanter fra tre forskellige gymnasiale uddannelser enige om.

Ofte er det svært at finde flere sammenhængende timer, hvor man kan udvikle et nyt undervisningsforløb, eller hvor man effektivt kan rette en bunke opgaver.

Der er flere årsager til problemet, men de tre tillidsrepræsentanter er enige om, at den væsentligste årsag er, at lærerne i dag skal undervise flere hold eller flere elever end for år tilbage.

De tre tillidsrepræsentanter drømmer dog om, at man alligvel kan finde tid i skemaerne til fordybelse.

“Mange kolleger har udtrykt, at en af de få gode ting ved corona var, at de havde mulighed for at arbejde hjemmefra uden så mange forstyrrelser. Der er nogle arbejdsopgaver, som udføres mere effektivt, når man har mere sammenhængede uforstyrret tid,” siger Anders Munch, som er tillidsrepræsentant på HF & VUC Fyn.

Anders Munch, HF & VUC Fyn.

“Jeg drømmer om, at der bliver en større bevidsthed om, at der skal være tid til fordybelse. Fordybelse er desværre blevet truet med flere elever per lærer, og reformen har betydet flere møder blandt andet på grund af studieområdet,” siger tillidsrepræsentant på Aalborg Handelsgymnasium på Saxogade Ann Baadsgaard.

Fordybelse er med til at give arbejdsglæde, men det kræver, at man har tid til det.

Ann Baadsgaard, tillidsrepræsentant
Aalborg Handelsgymnasium

Tillidsrepræsentant på HTX Roskilde Mette Bendix Lomholt mener også, at manglen på fordybelse er et problem.

“Man når sjældent at rette mange opgaver i et flow. For nogle ender det med, at de sidder om aftenen og i weekenderne, som er det eneste tidspunkt, hvor der er sammenhængende tid og ro til fordybelse,” siger tillidsrepræsentanten.

Manglen på tid påvirker hendes kolleger negativt, påpeger hun.

“Jeg taler jævnligt med lærere, der i perioder har meget svært ved at få tingene til at hænge sammen. Der kan være en hårfin balance mellem travlhed og at brænde sammen, som vi skal være meget opmærksomme på,” siger Mette Bendix Lomholt.

Forsker: Mangel på fordybelse kan føre til stress
Har man ikke tid til fordybelse som vidensarbejder, kan det have alvorlige konsekvenser for det psykiske arebjdsmiljø, fortæller stress- og ledelsesforsker Helle Hein i en artikel i Gymnasieskolen.

“Hvis du har et skema, hvor der aldrig er sammenhængende tid til fordybelse, og hvor du hele tiden bliver afbrudt af en kollega eller et nyt teammøde, så får du en fragmenteret hverdag uden sammenhæng, og det er en af hovedårsagerne til boreout-stress,” siger Helle Hein.

Læs: Skemalæggeren kan også forebygge stress

Boreout-stress kan opstå, hvis man som vidensarbejder aldrig har tid til at udvikle noget nyt, og man er tvunget til konstant at trække på rutinen, bruge standardløsninger og i det hele taget ikke kan bruge sin faglighed tilfredsstillende, forklarer hun.

Helle Hein mener, at noget af problemet kan løses ved bedre planlægning.

“Jeg har ofte på gymnasier hørt lærere sige, at de ikke har tid nok, mens lederne siger, at de ikke kan give dem mere tid. Jeg tror dog, noget kan løses ved en bedre planlægning af tiden,” siger Helle Hein.

Dialog om fordybelse
Gymnasieskolen.dk har henvendt sig til de tre tillidsrepræsentanter for at høre, hvad de mener om Helle Heins tanker og udsagn. Kan man planlægge sig til mere tid til fordybelse?

tillidsrepræsentant Ann Baadsgaard
Ann Baadsgaard, Aalborg Handelsgymnasium. Foto: Bo Amstrup

Ann Baadsgaard fra Aalborg Handelsgymnasium havde i forvejen læst artiklen og havde med udgangspunkt i den sat tid til fordybelse på dagsordenen til det seneste dialogmøde mellem ledelse og TR på Aalborg Handelsgymnasium, som har to afdelinger på to adresser.

“Vi har en velfungerende skole med en fornuftig ledelse og en fornuftig skemalægning, men vi kunne  godt have mere fokus på at få mere tid til fordybelse. Fordybelse er med til at give arbejdsglæde, men det kræver, at man har tid til det, og det har vi ikke altid,” siger Ann Baadsgaard.

På dialogmødet var fem ledere og tre tillidsrepræsentanter  – to fra GL og en fra DJØF. Der blev ikke taget beslutninger, men der var enighed om at holde fokus på tid på fordybelse.

“Jeg har ikke svarene, men jeg vil gerne, at vi kan tænke det ind i hele vores arbejde. Det handler for eksempel om vores skemaer, møder, prioriteringer, hvor mange mails vi sender, og hvor mange vi svarer på,” siger Ann Baadsgaard.

Travl hverdag 
Mette Bendix Lomholt fra HTX Roskilde giver også Helle Hein ret i, at planlægning kan være med til at give mere tid til fordybelse. Men en ting er, hvad der planlægges på papiret, noget andet er, hvad der sker i en travl hverdag, siger hun.

Mette Bendix Lomholt, HTX Roskilde.

“Vores ledelse har udarbejdet nogle fine regneark, der skal give et overblik over den enkeltes belastning fordelt over fire skemaperioder hen over året. Vi har skemalægningsprincipper, som tilstræber, at lærere får undervisningsfrie dage og højst har tre moduler af 90 minutter om dagen. Men i praksis sker der det, at skemaet bliver lavet om for eksempel på grund af sygdom og aflysninger, og at der så bliver rykket rundt for at undgå, at aflyste timer skal påvirke eleverne negativt,” forklarer Mette Bendix Lomholt.

Der er et travlt halvt år, hvor det er meget svært at finde åndehuller til fordybelse.

Mette Bendix Lomholt, tillidsrepræsentant
HTX Roskilde

Hun peger også på, at flere lærere på skolen er ekstra belastet af mere undervisning på eux i foråret.

“Det betyder, at der er et travlt halvt år, hvor det er meget svært at finde åndehuller til fordybelse,” forklarer hun.

Hun gentager, at problemet ifølge hende er, at hver enkelt lærer har for mange opgaver.

“Men der er jo ikke råd til at ansætte flere lærere, og vi skal stadig være et attraktivt gymnaisum, så vi kan ikke bare skære opgaver fra. Der er brug for flere penge til sektoren,” siger Mette Bendix Lomholt, som understreger, at hun mener, at ledelsen gør, hvad den kan for at få tingene til at hænge sammen.

Mange forstyrrelser
Anders Munch fra HF & VUC Fyn fortæller, at han og de fleste kolleger sjældent har tid og rammer på skolen til at sætte sig og fordybe sig i en opgave i for eksempel to timer.

“På skolen bliver man ofte forstyrret. Jeg har et skrivebord i et rum med plads til 20 kolleger, og selvom vi sjældent er så mange, så bliver man alligevel hurtigt forstyrret. Jeg sætter mig sjældent og retter opgaver på skolen, da det bliver alt for ineffektivt, så det gør jeg altid hjemme,” siger Anders Munch, som også peger på, at nogle lærere synes, det er fedt at sidde og arbejde i det samme rum, fordi de så kan sparre med hinanden.

Vi har i gennemsnit fået et halvt hold mere i forhold til for tre til fire år siden, så det er sværere at finde tiden til fordybelse.

Anders Munch, tillidsrepræsentant
HF & VUC Fyn

Ifølge ham forsøger skemalæggeren også at finde sammenhængende tid for eksempel en undervisningsfri dag til lærerne, men det er blevet sværere.

“Vi har i gennemsnit fået et halvt hold mere i forhold til for tre til fire år siden, så det er sværere at finde tiden til fordybelse,” siger Anders Munch.

Han peger på, at det også kunne være ideelt at holde team- og faggruppemøder og så videre midt på dagen mellem to moduler, men det lykkes sjældent, og derfor bliver de fleste møder først holdt, når undervisningen er slut klokken 15.

“Hvis man har undervisningsfri klokken 12 eller 14, og så har et møde klokken 15, så bliver tiden derimellem ikke altid brugt så effektivt, hvis du ikke kan finde roen til at arbejde uforstyrret,” siger Anders Munch.

Fakta om stress

Hvad er stress
Stress kan beskrives som en ­kortere- eller længerevarende tilstand, der er karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Oplevelsen af stress er subjektivog afhænger af forskellige faktorer, herunder egne og miljøbestemte ressourcer, samt hvordan man som individ fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stress.

Følger af stress
Til trods for at stress ikke i sig selv betegnes som en sygdom, kan stressbelastninger have en negativ indvirkning på både livskvalitet og alment velbefindende samt udgøre en risikofaktor for en række sygdomme.

Kort- og langvarig stress
Det er væsentligt at skelne mellem kort- og langvarig stress. Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer, hvor kroppen sættes i alarmberedskab og gør os i stand til at handle. Når stressbelastningen aftager, kan kroppen slappe af igen og vende tilbage til udgangspunktet.

Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke ­aftager ­eller forsvinder, så kroppen ikke kan ­restituere. Langvarig stress vil altid ­udgøre en belastning for kroppen, der fysiologisk ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Langvarig stress øger risikoen for eksempelvis forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, depression samt forværre prognosen for eksisterende sygdomme.

Kilde Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Tema om stress

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater