Stemmer fra lærerværelset om gymnasieudspillet – Hvilken vej skal gymnasiet gå?

Nursing og mange timer

Karen Anne Holt Herdahl
Matematiklærer, Handelsgymnasiet Lolland Falster

Hvad synes du om regeringens gymnasie­udspil?
”Min første indskydelse er: Hvor skal vi dog proppe alle de timer ind? Eleverne kommer jo nærmest til at være i skole hele tiden. Som matematiklærer bliver jeg også berørt, fordi noget af det arbejde, som eleverne nu laver derhjemme, i fremtiden skal lægges ind i undervisningstiden. Sådan en styrkelse af et fag betyder flere timer ind i skemaet, og timerne skal finansieres – desværre nok af lærerne. Jeg tror, at det bliver godt for eleverne, men min bekymring går på, hvis man generelt presser lærerne til, at de skal have det samme antal hold, men nu med flere timer, for så går det ud over kvaliteten. Jeg tror dog ikke, at det kommer til at berøre mig, for vi har en god chef, der ikke plejer at presse os. Måske kan tidsregistreringen vise sig at være en redningsplanke for andre lærere.

Det påvirker ikke rigtigt os på hhx, at flere skal have matematik, fordi de fleste af vores elever allerede har matematik. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt så mange elever generelt kan klare matematik B. Det kan resultere i, at flere dumper, eller at man skal til at lave ekstra indsatser for dem. Det gør vi allerede her på skolen, hvor vi laver ekstra indsats fra 1. år for at få dem samlet op, som har svært ved matematik.”
 
Hvad ville du prioritere i et gymnasieudspil?
”Jeg har det lidt ambivalent med al den ‘nursing’, der bliver lagt op til med udspillet, for eksempel med omlagt skriftlighed. Det hjælper en masse svage elever til at komme igennem gymnasiet, men jeg er ikke sikker på, at det giver selvstændighed til at læse videre senere. Men som lærer synes jeg selvfølgelig, at vi skal hjælpe dem, der har behov for det. Det er bare lidt et dilemma.”

Er der noget, der bekymrer dig?
”Skal jeg være helt ærlig, så tænker jeg, at jeg ikke behøver at bekymre mig meget om det nuværende udspil, for det kommer til at se så anderledes ud efter forhandlinger. Det kunne man jo se med sidste gymnasiereform. Det bliver altid noget helt andet, fordi der sidder nogle politikere, der tror, at de ved noget om det, og trækker i hver sin retning. Og det gode arbejde, som nogle kompetente folk faktisk har gjort, bliver som regel revet fra hinanden, når politikerne er færdige med det.”

Omlagt skriftlighed presser tiden

Jan Fanøe
Dansk- og samfundsfagslærer, Ikast-Brande Gymnasium og HF

Hvad synes du om regeringens gymnasieudspil?
”Overskrifterne kan man jo ikke være uenige i, men jeg må nok tilslutte mig ordsproget: at djævlen ligger i detaljerne. Mange af tingene har vi allerede indført, for eksempel et halvt års grundforløb, så det ændrer jo ikke noget ved vores hverdag. Jeg er også meget enig i, at vi bør udvikle danskfaget og lære eleverne skriftlighed fra bunden. Der er god grund til at se på, hvordan vi arbejder med skriftlighed, og overveje, hvad der skal komme ud af elevernes skriftlighed, og hvad de skal kunne bagefter. Men så kommer detaljen ind: Jeg har to dansklektioner med min klasse, det vil sige 140 minutter om ugen. Vi har i forvejen næsten ikke tid til alt det, vi skal nå. Det er dilemmaet med omlagt skriftlighed, for hvor skal tiden komme fra?”

Hvad ville du prioritere i et gymnasie­udspil?
”Jeg synes, at der er for meget fokus på matematik. Det kan ikke passe, at man har mere brug for matematik end dansk, men der er desværre en diskrepans i prioriteringen i udspillet. Min vigtigste opgave som dansklærer er at gøre eleverne til kritiske læsere og gode sprogbrugere. Det vil der også være behov for i fremtiden, og det ville jeg ønske, man prioriterede højere.”

Er der noget, der bekymrer dig?
”Udspillet skal ikke vurderes selvstændigt, men er tydeligvis anden etape af ændringer af gymnasieskolen, hvor første etape var vores overenskomst. Derved ligner det ret meget forløbet i folkeskolen, og så kan man jo spørge sig selv, om det blive meget bedre end det, vi har. Jeg tvivler.

Jeg har egentlig respekt for, at regeringen og Folketinget sætter rammer for, hvad de vil have. Men de skal lade være med at gøre det så detaljeret uden respekt for alt det gode arbejde, som mine dygtige kolleger laver på baggrund af mange års erfaringer. Hvis endelig de skal bestemme så detaljeret, hvad vi skal lave, så er det også rimeligt, at politikerne fortæller, hvor timerne skal komme fra.”

Savner det lokale præg

Birgitte Stougaard
Biologi- og naturgeografilærer, Herning Gymnasium

Hvad synes du om regeringens gymnasieudspil?
”Jeg synes, man styrer lidt for meget, ud fra at alle elever skal have bedre kompetencer i matematik. Det er lidt, som om universet kommer til at dreje sig om matematik. Jeg er skeptisk over, at de nuværende krav fra de videregående uddannelser er blevet hugget i stentavler i gymna­sie­udspillet uden at spørge, om kravene er rimelige.

Jeg bryder mig ikke om, at regeringen skal sætte procenter på omlagt skriftlighed, fordi vi er i gang med en proces, hvor vi gør os nogle erfaringer med omlagt skriftlighed på mange skoler, . Vi gør os nogle værdifulde erfaringer ud fra den elevgruppe, vi har, så vi kan tilpasse den omlagte skriftlighed til vores elever. Det bør ikke ske centralt, fordi elevgrupper er så forskellige.

I det hele taget synes jeg ikke, at man i udspillet anerkender den systematiske videnopbygning, der foregår på skolerne. Vi vurderer og evaluerer systematisk. Jeg mener, at den systematik fortsat skal være til stede på gymnasiet, og vi skal have redskaber til det, for jeg oplever, at vi bliver bedre og bedre lokalt.

Umiddelbart lyder det da spændende med nye autentiske eksamensformer, men jeg mener faktisk ikke, at der er behov for det. Vi har allerede mange muligheder for at arbejde innovativt i undervisningsforløb og ved AT, hvor vi i højere grad har glæde af at samarbejde med eksterne partnere og autentiske problemstillinger.”

Hvad ville du prioritere i et gymnasieudspil?
”I stedet for at man centrerer uddannelsen om matematik, fysik og kemi, så synes jeg hellere, man skulle prioritere biologi og naturgeografi. Det siger jeg ikke for at være fagimperialistisk, men det er blot min erfaring, at flere unge bliver interesseret i naturvidenskab gennem biologi og naturgeografi, fordi fagenes problemstillinger er lette at koble til omverdenen lokalt, regionalt og globalt.   
Jeg kunne også godt tænke mig et introforløb, som resulterede i, at eleverne foretog sig et mere kvalificeret valg.”

Er der noget, der bekymrer dig?
”Jeg synes, at vi med den nuværende gymnasiereform har mulighed for at præge uddannelsen lokalt, men det ser ud til, at man med udspillet ønsker at begrænse det og gøre os mere ensartede. Det er jeg meget skeptisk over, for det er jo til elevernes fordel, at vi er blevet så gode til at tilpasse uddannelsen til dem.”