Tekst_
Malene Romme-Mølby
Illustration_
Creative Zoo
Fokus: Mødekultur
Møderne er en fast del af gymnasielærernes arbejdsliv. Men er de spild af tid eller vigtig for den faglige udvikling. Gymnasieskolen zoomer ind på lærernes forskellige meninger om mødekulturen.
Fokus: Mødekultur
Møderne er en fast del af gymnasielærernes arbejdsliv. Men er de spild af tid eller vigtig for den faglige udvikling. Gymnasieskolen zoomer ind på lærernes forskellige meninger om mødekulturen.
Mange møder består primært af informationsdeling og kunne erstattes af en skriftlig opdatering. Det svarer halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse. Mødeforsker kalder det et levn fra gamle dage.
”Overvej, om man ikke bare kan droppe mødet.”
Sådan lyder første anbefaling fra mødeforsker Ib Ravn til ledere, der vil indkalde til store møder med alle skolens medarbejdere.
“Det er supervanskeligt at fastholde 60 til 100 menneskers opmærksomhed. Derfor ender det ofte med at blive informationsmøder, og de er sjældent gode,” forklarer Ib Ravn, der er lektor i organisatoriske videnprocesser på DPU, Aarhus Universitet.
Det lader til, at gymnasieledelser godt kan bruge anbefalingen. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har udført, svarer 65 procent af lærerne, at der primært er fokus på informationsdeling på de møder, som de deltager i mellem ledelse og lærere. 49 procent af lærerne svarer, at møderne er spild af tid og kunne erstattes af en skriftlig opdatering.
“Store informationsmøder er et levn fra gamle dage, hvor ledelsesgangen var et lukket område, som der kom meget lidt information ud fra. Men i dag er de ikke nødvendige i samme grad, da arbejdspladser er mere åbne, og viden kan sive ud til medarbejderne ad forskellige kanaler. På trods af det er der alt for meget orientering til moderne møder, hvor folk bare sidder med blanke øjne og ikke lytter,” siger Ib Ravn.
Det er hans erfaring, at ledere typisk vælger orienteringspunkter, fordi det er lettere for dem end at skulle skrive det ud til medarbejderne.
Ib Ravn
Ph.D., B.Sc.
Lektor emeritus i organisatoriske videnprocesser, DPU, Aarhus Universitet
Ib Ravn giver som eksempel, hvordan ledelsen på en skole kan finde på at læse op fra en lang powerpoint.
“Der kan være 12 forskellige punkter, og hvis man er heldig, så er måske to af punkterne relevante for en. Så har man måske reelt kunnet bruge fire minutter af den halve time, som oplægget tager. Det er spild af alles tid,” siger han.
Hvis en ledelse vurderer, at det er strengt nødvendigt at oplyse om et omfattende emne, så foreslår Ib Ravn, at man kun bør nævne et par af punkterne og henvise til, hvor man kan finde mere information.
“Som leder bør du tage det på din kappe ikke at spilde alles tid. Hvis man skærer et oplæg ned fra 30 til 10 minutter for 80 medarbejdere, så vinder man 20 minutter gange 80 – det er godt 26 timer. Derfor bør man altid overveje, om informationen er ‘nice to know’ eller ‘nice to say’,” påpeger Ib Ravn.
Han anbefaler, at ledere i højere grad anvender intranet eller mails til informationer til medarbejderne eller eventuelt indtaler en besked til dem.
Inaktive og kedelige møder
Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaundersøgelsen til 3.056 gymnasielærere – 12 procent har svaret på den.
Godt halvdelen af lærerne i undersøgelsen svarer, at de i gennemsnit deltager i 0-5 møder i løbet af en måned. 33 procent svarer 6-10 møder, 8 procent angiver 11-20 møder, og 4 procent deltager i 21-30 møder om måneden.
Den største udfordring ved lærermøderne er, at de er blandt ligestillede kolleger, der ikke har mandat til at agere mødeleder.
61 procent af lærerne svarer, at de indimellem deltager i unødvendige møder, 19 procent svarer ofte, og 20 procent mener ikke, at de deltager i unødvendige møder.
Erhvervspsykolog og organisationskonsulent Camilla Raymond kan godt genkende, hvordan lange informationsmøder kan give medarbejdere en følelse af, at deres arbejdstid bliver ædt op af unødige møder. Hun peger dog på, at informationsmøder indimellem kan være nødvendige.
“Som medarbejder er man en del af en organisation, der nogle gange har brug for, at alle sidder med og hører det samme – også selvom det måske ikke har direkte indflydelse på ens hverdag. Men hvis man har svært ved at se formålet, så synes jeg, at man som medarbejder skal spille den tilbage til ledelsen og sige: ‘Jeg vil gerne deltage i det møde, men jeg har simpelthen brug for at kende formålet, agendaen, og hvad I forventer, at jeg skal bidrage med’,” siger Camilla Raymond og uddyber:
“Det kan hjælpe ledelsen til at blive skarpere på mødets agenda. Hvis formålet er uklart, så kan det være, at man ikke skal tage medarbejdernes tid. For ledelsen har en opgave i at være meget tydelig omkring mødernes formål.”
Hun mener dog, at det er o.k. at afholde nogle møder indimellem, hvor det primært handler om at give medarbejderne en masse information.
“Men man skal bare være bevidst om, at informationsmøder som udgangspunkt er inaktive og ret kedelige, så de skal være korte. Jeg synes, der er en generel tendens til at holde for lange møder med for få pauser. Det skal desuden være helt tydeligt, hvad medarbejderne skal bruge informationen til,” siger Camilla Raymond.
Hun foreslår, at man som leder spørger sig selv, om informationen lige så godt kunne være delt i en mail eller et nyhedsbrev.
Camilla Raymond
Erhvervspsykolog og organisationskonsulent.
“Det kan jo godt være, at man som leder har brug for at gøre plads til nogle afklarende spørgsmål, der betyder, at det derfor ikke egner sig til at blive informeret skriftligt om. Men så skal ledelsen begrunde det og vise, at der er behov for, at alle sidder med,” tilføjer Camilla Raymond.
Mødelederen mangler
Lærerne vurderer generelt møderne mellem lærerne mere positivt end overnævnte møder med både ledelse og lærere. Lærermøderne bedømmes i højere grad relevante for den enkelte lærers undervisning. Flere lærere svarer desuden, at der i højere grad er klare mål og formål for lærermøderne end for møderne, hvor ledelse og lærere deltager.
Nogle af lærernes fritekstsvar i undersøgelsen fortæller dog også om “ufatteligt meget spildtid” og mangelfuld mødeledelse til lærermøderne.
I Camilla Raymonds arbejde med forskellige gymnasier er hun stødt på en del lærere, der synes, at lærermøder – for eksempel faggruppemøder – kan være ‘trælse’, fordi det er de samme tre-fire lærere, der hele tiden snakker.
“Jeg har observeret nogle interessante fagkampe, som gør møderne kedelige for nogle lærere og spændende for andre. For mig at se er den største udfordring ved lærermøderne, at de er blandt ligestillede kolleger, der ikke har mandat til at agere mødeleder eller træffe beslutninger,” siger Camilla Raymond og uddyber:
“Det kan resultere i, at lærerne cykler lidt rundt om den samme diskussion uden at tage en endelig beslutning, og folk gentager sig selv i en uendelighed.”
Et møde er ikke et parlament, men et udviklings- og læringsrum.
Taletid fordeles ligeligt
Ib Ravn har set lignende udfordringer.
“Til kollegiale møder kan der være en følelse af, at alle har ansvar for mødet, men det betyder ofte, at ingen sætter sig for bordenden og påtager sig rollen som mødeleder. Det resulterer ofte i spredt snak, og at nogle få taler meget, og andre ikke får mulighed for at sige så meget,” siger han.
Derfor er det vigtigt at have en mødeleder, der har ansvaret for samtalen til mødet, forklarer Ib Ravn. Mødelederen skal styre samtalen og sikre, at taletiden bliver nogenlunde ligeligt fordel.
“Der er jo altid nogle, der markerer mere end andre til et møde, og der kan være en tendens til at anskue et møde som et demokrati, hvor alle skal have mulighed for at sige alt, hvad de har på hjerte. Men et møde er ikke et parlament, men et udviklings- og læringsrum, hvor vi sammen skal blive klogere og tage nogle beslutninger sammen,” understreger Ib Ravn.
Møder i pauser
Mange lærere svarer i undersøgelsen, at de deltager i møder i pauserne. 64 procent svarer indimellem, 20 procent én gang om ugen, og 15 procent deltager i møder i pauser flere gange om ugen.
Det er ifølge eksperterne ikke den bedste ide.
“Jeg synes, at medarbejderne i de fleste tilfælde skal holde deres pause, for alle har brug for en pause og for at lade op til det næste,” siger Ib Ravn.
Han synes dog, at der er en stor forskel på, om det er et par lærere, der bliver enige om at holde et møde i en pause, eller om det er lederen, der indkalder til et møde i spisepausen.
“Ledelsen skal ikke indkalde til møder i spisepausen, hvor de står og taler hen over lærerne. Det er dårlig stil. Alle har brug for en frokostpause, og det er præcis opskriften til at stresse folk, hvis ikke man lader lærerne få deres pauser,” svarer Ib Ravn.
Camilla Raymond er enig.
“Som udgangspunkt synes jeg egentlig, at det er skidt at lægge møder i pauserne, men der kan selvfølgelig være lærere, der indimellem foretrækker at holde dem der i stedet for at komme senere hjem,” siger hun.
“Det vigtigste er, at man på det enkelte gymnasium bliver enige om, hvordan mødekulturen skal være. Det vil være oplagt at drøfte det i skolens samarbejdsudvalg eller triosamarbejde.”
Mødelederen skal vurdere hver eneste sætning, der bliver sagt, og sikre, at man forbliver inden for emnet.
“Det kan være ret grænseoverskridende og svært for mange mennesker, fordi man skal kunne stoppe en, der trækker samtalen et andet sted hen. Det skal naturligvis ikke gøres ved at sige: ‘Nu tror jeg, din taletid ovre’, men i en anerkendende og inkluderende tone skal mødelederen have samlet op og ført samtalen tilbage på sporet. Fokus er hele tiden, om det er noget, som fællesskabet kommer til at blomstre og udvikle sig af. Og til sidst skal mødelederen være i stand til at samle synspunkterne i en slags tragt, hvor det er muligt at konkludere,” fortæller Ib Ravn.
“Gør man ikke det, kan samtalen til mødet stikke i syv forskellige retninger og ende med, at man på grund af tidsmangel må sige: ‘Så er det emne vist uddebatteret’. Men når der ikke er samlet op, så kan det virke uforløst, og folk er i tvivl om, hvad der blev besluttet,” siger Ib Ravn.
Læs kapitel 2
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode