Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Fokus: Mødekultur
Møderne er en fast del af gymnasielærernes arbejdsliv. Men er de spild af tid eller vigtig for den faglige udvikling. Gymnasieskolen zoomer ind på lærernes forskellige meninger om mødekulturen.
Fokus: Mødekultur
Møderne er en fast del af gymnasielærernes arbejdsliv. Men er de spild af tid eller vigtig for den faglige udvikling. Gymnasieskolen zoomer ind på lærernes forskellige meninger om mødekulturen.
Mødekulturen er under forandring på Allerød Gymnasium. Et fælles sprog, et klart formål og bedre tid er nogle af ingredienserne til bedre møder, mener lærere og ledelse.
Tidligere var det ikke ualmindeligt, at et faggruppemøde på Allerød Gymnasium varede en halv time. På mødet ville der på en god dag være 15 dansklærere eller eksempelvis syv samfundsfagslærere.
Én lærer ville gerne tale om bogindkøb, en anden ønskede at vende skriftlige opgaver, mens en tredje havde behov for at dele en oplevelse fra undervisningen.
”Ofte ville vi tale om noget forskelligt, og det var utilfredsstillende, når 15 lærere gerne ville nå at sige noget på kort tid,” siger Emilie Beglaubter, som underviser i dansk og psykologi på gymnasiet i Nordsjælland.
Hvem tager ansvaret?
Samfundsfagslærer og tillidsrepræsentant Rune Elmgren Jakobsen nikker.
”Der kan være en meget flad mødeledelse blandt kolleger, og det kan måske være svært blandt ligeværdige kolleger at skære igennem og tage ansvar på et møde,” siger han.
Allerød Gymnasium har i et par år været i gang med en proces om at skabe bedre møder.
At man fik sat en bedre mødekultur på dagsordenen, har ændret både faggruppemøder og teammøder om klassernes trivsel. Samtidig kører et andet projekt på skolen om supervision, som også er med til at forandre den måde, kollegerne snakker sammen på.
”Vores fokus på møder begyndte med en APV for et par år siden. Den var fin, men vi kunne se, at vi alligevel godt kunne arbejde mere med det psykiske arbejdsmiljø,” siger Anders Wind.
Skam og stress
Ledelsen, TR og arbejdsmiljørepræsentanten talte i fællesskab om muligheder og blev enige om at få hjælp af ledelsesforsker fra CBS Pernille Steen Pedersen. Hun har blandt andet forsket i, hvordan skam kan blive til arbejdsrelateret stress.
Pernille Steen Pedersen har været på Allerød Gymnasium og holdt oplæg.
”Samarbejdet resulterede i, at vi er begyndt at arbejde på at skabe et bedre samarbejde i faggrupperne, og vi prøver at opbygge en kultur om at blive bedre til at modtage og give hjælp til hinanden,” siger Anders Wind.
Sidste år blev det startskuddet til at ændre mødekulturen i faggrupperne.
”Pernille Steen Pedersen taler om, at stress udspringer af skam. Tidligere har vi på møder nok talt meget om vores succeser i undervisningen, og nu arbejder vi med også at have et sprog for det, som ikke går godt, og at vi kan være pressede,” siger Rune Elmgren Jakobsen.
Bedre arbejdsmiljø
Bedre mødekultur skal også gerne resultere i et bedre psykisk arbejdsmiljø.
”Et bedre samarbejde betyder, at man bedre kan tale om svære ting. På den måde vil en bedre mødekultur forhåbentlig også skabe bedre trivsel for lærere og elever,” siger Anders Wind.
En bedre mødekultur vil forhåbentlig også skabe bedre trivsel for lærere og elever.
Udviklingen handler også om at skabe bedre rammer for møderne.
I dag er der afsat halvanden time til faggruppemøder, og møderne er skemalagt i god tid. Derudover er der skabt et sprog for, om mødet handler om drift eller udvikling. Eller at første del af mødet handler om drift, og at anden halvdel handler om udvikling. Og det er hver gang tydeligt, hvem der har ansvar for dagsordenen for mødet.
”Det er rart, at vi har bedre tid, og det er godt, at vi har et fælles sprog om, at vi for eksempel nu taler om drift og bogindkøb og derefter taler om udvikling af undervisningen,” siger Emilie Beglaubter.
Det betyder ikke, at alt er perfekt, når der holdes faggruppemøder på Allerød Gymnasium.
”Det varierer fra gruppe til gruppe. Nogle synes måske, at møderne er for lange, andre ønsker måske at tale mere drift og mindre udvikling,” siger Rune Elmgren Jakobsen.
Nye møder om elevtrivsel
I samme periode har teammøderne om elevtrivsel også udviklet sig på Allerød Gymnasium. Emilie Beglaubter har været med til at udvikle nye møder om elevtrivsel og en anden måde at tale om elevtrivsel i klasseteamet på.
”Tidligere handlede mange klassemøder om drift, opgaver, den næste studietur og så videre, men vi ville gerne have klassens trivsel mere på dagsordenen,” fortæller hun.
Også her fik Allerød Gymnasium hjælp udefra, da skolen fik et skolebaseret kursus fra GL Efteruddannelse om elevtrivsel og møder.
”I dag taler vi om klassens trivsel som en helhed i stedet for at sidde og tale om de enkelte elever,” siger Emilie Beglaubter.
Sådan har vi fået bedre møder, og sådan var de før. Lærer Emilie Beglaubter fortæller.
Tre gange om året holder trivselslærerne klassetrivselsmøder. Lærerne melder sig selv til at være en del af klassens trivselsteam og får tid for at deltage og forberede mødet. Mødet ligger på et fastlagt tidspunkt, og alle deltager.
”Der er en lærer, der har ansvar for at forberede mødet og lave en dagsorden. Inden mødet har læreren ansvar for at tale med klassens elever om trivsel, og vi bruger så elevernes input på mødet frem for at sidde og tale om klassen set udefra,” siger Emilie Beglaubter.
Klassetrivselslærerne skal inden mødet give input til dagsordenen, og på den måde er alle trivselslærere ‘tvunget’ til at forholde sig til klassens trivsel, og alle ved, hvad der er på dagsordenen på møderne.
”Det betyder meget, at der er en mødeleder, som har det fulde overblik, og at der er styr på dagsordenen på forhånd. Samtidig har vi også fået et fælles sprog om elevtrivsel, hvor vi tidligere måske talte lidt om forskellige ting, når vi holdt møder om klassens trivsel,” siger hun. Ingen kritik og gode råd
På gymnasiet er 18 lærere også involveret i en tredje form for møde. Skolen kører nemlig også et projekt om supervision, hvor lærerne er sammen i team tre og tre.
Pernille Mollerup Blach er matematik- og musiklærer og har været med til at igangsætte projektet om supervision, som begyndte i august sidste år. Hun forklarer, at supervisionen blandt andet skal give den enkelte lærer mulighed for at udvikle sin undervisning og skabe et nyt sprog om undervisning. En lærer vælger et fokuspunkt i sin undervisning, og så overværer kollegerne i teamet undervisningen. Senere mødes de tre kolleger. En er superviser, og en anden er mediator for samtalen mellem superviser og læreren, som har undervist.
”Det er en didaktisk og pædagogisk samtale. Man skal ikke give gode råd eller komme med kritik, og man skal ikke komme frem til en konklusion om undervisningen. Der skal være tid og ro til tænke sine tanker igennem, og lærerne vil forhåbentlig blive bedre til at sætte ord på deres undervisningspraksis,” siger Pernille Mollerup Blach om projektet.
Hun mener, at det at mødes og tale om pædagogisk og didaktisk praksis uden at skulle give kritik eller komme med gode råd skaber nogle gode samtaler, som måske også kan smitte af på andre møder på skolen.
”Det er også en ny måde at tænke møde på,” siger Pernille Mollerup Blach.
Læs kapitel 3
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode