Spansklærere: Bevar begyndersprog i studieretninger

Spansklærerne på landets gymnasier er nervøse for, hvordan fremtiden kommer til at se ud for spansk og de øvrige begyndersprog.

”Vi er bekymrede for, hvad regeringens udspil til en gymnasiereform kommer til at indeholde,” siger Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

Bekymringerne går blandt andet på, om regeringen vil lægge op til de samme stramninger i forhold til studieretningerne, som den tidligere regering gjorde. Her var planen, at begyndersprog kun må være med i såkaldte supersproglige studieretninger, der indeholder tre fremmedsprog.

Spansk er klart det største af begyndersprogene i gymnasiet.

Uheldige konsekvenser
Regeringen kommer med et udspil til en ny gymnasiereform i løbet af foråret.

Irma Kobæk håber ikke, at begyndersprogene vil forsvinde fra alle andre studieretninger end de supersproglige. Det vil have en række uheldige konsekvenser, advarer hun.

”Hvis man gerne vil have spansk, men ikke vil gå på en supersproglig studieretning, så er den eneste mulighed at tage det som valgfag, og så får man et ekstra fag på A-niveau,” siger Irma Kobæk.

Hun tror, at mange elever vil kaste sig ud i et ekstra A-fag for at få spansk.

”Men det vil være krævende for mange af dem,” siger spansklærernes formand.

Et andet perspektiv
Hun mener, at det vil gå ud over spanskfaget som sådan, hvis man ikke fastholder dets status som studieretningsfag i bred forstand.  

”Når spansk er med i en studieretning, opstår der et tæt samarbejde med de øvrige studieretningsfag. Man læser for eksempel nogle latinamerikanske forfattere i dansk eller beskæftiger sig mere med Latinamerika i historie eller samfundsfag. Eleverne får et helt andet perspektiv på faget, end når det er et valgfag,” siger Irma Kobæk og tilføjer:

“I studieretningerne er der også mulighed for at lave studieture til Spanien, så eleverne kan få brugt sproget i praksis.”

Det betyder meget for elevernes opfattelse af faget, at det hænger sammen med andre fag, forklarer hun.

”De nyder, at faget bliver tonet med de andre fag i studieretningen.”

Få vælger tre fremmedsprog
I det almene gymnasium vælger 8,3 procent af eleverne en studieretning med spansk på A-niveau. Flest vælger kombinationen engelsk A, spansk A og samfundsfag B. Det er den femte mest populære studieretning på landsplan, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet.

Studieretninger med tre fremmedsprog har det derimod svært. Kun 1,2 procent af eleverne på stx vælger en sådan. 

Irma Kobæk kender alt til den manglende tilslutning til supersproglige studieretninger fra sin egen skole, Roskilde Katedralskole. Her har man i de seneste fem år udbudt en studieretning med engelsk, spansk og tysk, men tilmeldingerne har været så få, at den ikke er blevet oprettet.

”Til næste år har vi helt droppet at udbyde den,” fortæller Irma Kobæk.

Ikke nok med engelsk
Ifølge Irma Kobæk underkender politikerne begyndersprogene, hvis de laver en gymnasiereform, hvor begyndersprogene ikke får lov til at være studieretningsfag i en bred forstand.

”Det bliver en desavouering af sprogene, og det er ærgerligt, når vi befinder os i sådan et globaliseret samfund, som vi gør.”

Hun efterlyser en reform, der giver bedre vilkår til de humanistiske fag og sprogfagene. Blandt andet vil hun gerne af med de nuværende bindinger, der gør, at man skal have to naturvidenskabelige fag på A-niveau, hvis man vil have spansk på B-niveau.

”Vi har brug for veluddannede mennesker, der har en viden om sprog og forskellige kulturer. Det er også noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Det er ikke nok at kunne engelsk,” siger Irma Kobæk.