Samfundsfag: Moderne dannelsesfag i konstant forandring

Der var en gang for ikke så mange år siden, at en samfundsfagslærer kunne danne sig et overblik over nyhedsstrømmen ved at læse sin morgenavis og høre radioavisen.

I dag er nyhedsstrømmen snarere en brusende flod, som dannes af et væld af kilder og vandløb, som døgnet rundt pibler frem.

Aktualiteten er et helt nødvendigt grundvilkår og en eksistensberettigelse for samfundsfag, og det er både med til at gøre faget sjovt og spændende, men også udfordrende for lærerne, mener formand for Foreningen af lærere i samfundsfag Jørgen Lassen.

”For eleverne foregår nyhedsstrømmen på nettet og i høj grad på de sociale medier, og det betyder, at de har meget forskellige udgangspunkter for, hvad de følger med i. Samfundsudviklingen og hastigheden i nyhedsstrømmen betyder nok også, at vi som lærere ikke kan have det samme overblik, som vi havde tidligere,” siger Jørgen Lassen, som har undervist i samfundsfag siden 1992.

Aktive lærere
Til gengæld oplever han også, at samfundsfagslærerne er meget aktive for hele tiden at kunne levere en god undervisning, som bygger på aktualitet, hvad enten det er om EU’s gældskrise eller dansk politik, som konstant er under forandring.

”Når man besøger samfundsfaglærernes Facebook-side er der stor aktivitet med at dele og spørge kolleger om gode idéer og inspiration. Mange er oppe på beatet og er gode til hele tiden at opdatere deres undervisning,” siger Jørgen Lassen.

Undervisningsmateriale forældes hurtigt
Den accelererende samfundsudvikling giver dog også udfordringer for faget. Undervisningsmateriale forældes hurtigt, og ifølge Jørgen Lassen er det ikke altid, forlagene kan følge med – især ikke når det drejer sig om økonomi og international politik, mener han.    

Færre søger kurser
Jørgen Lassen peger også på en tendens, som, han mener, er uheldig. Han konstaterer, at der er færre, som søger foreningens kurser i samfundsfag. Han mener, det skyldes, at mange skoler vælger at lave fælles udviklingsprojekter i stedet for at lade lærerne vælge efteruddannelse inden for deres eget fag.

”Fælles udviklingsprojekter, som handler om pædagogik, didaktik og differentieret undervisning kan være gode, men det er uheldigt, hvis lærerne ikke kommer ud og får inspiration til deres fag,” siger Jørgen Lassen.

Samfundsfag er populært
Set med samfundsfaglærernes øjne, er der grund til optimisme på fagets vegne, mener Jørgen Lassen. I de seneste 10 år har der været en stigning i antallet af elever, som vælger samfundsfag. Jørgen Lassen mener, det blandt andet skyldes, at faget netop forholder sig til samfundsudviklingen, mens den sker.

”Mange elever vælger faget, fordi det giver muligheden for at reflektere over det, som sker her og nu. På den måde er samfundsfag blevet det moderne dannelsesfag, hvor de klassiske dannelsesfag som dansk og historie er mere tilbageskuende,” siger han.

Stigningen i antallet af elever, som ønsker samfundsfag, er dog også blevet bemærket af nogle politikere og erhvervsorganisationer, som ønsker, at eleverne i højere grad beskæftiger sig med naturvidenskab frem for samfundsfag.

Jørgen Lassen mener dog, at samfundsfag er yderst relevant både som dannelsesfag, men også som forberedelse til videregående uddannelser.

”For eksempel er den skriftlige dimension på samfundsfag A den mest vidtgående i forhold til at kombinere teori med analyse og til at lære at skrive akademisk, som er nødvendigt for at blive studieparat til universitetet,” siger Jørgen Lassen.

En spændende udvikling
Innovation er blevet et fast element i faget, fortælle Jørgen Lassen. Det giver mulighed for at komme ud af huset og samarbejde med kommuner og virksomheder.

”Den udvikling passer til behovet for flere iværksættere og for medarbejdere, som selv kan finde løsninger på problemstillinger på arbejdspladserne,” siger Jørgen Lassen.