Matematiklærere: Faget skal ikke tvinges ned over eleverne

”Vi vil gerne undervise mange mennesker i matematik, men vi er kun interesseret i at undervise dem, som vil det.”

Ordene kommer fra formand for Matematiklærerforeningen Morten Olesen. Han og sikkert mange andre af hans kolleger sidder og venter spændt på et udspil om gymnasierne fra den nye Venstre-regering.

Som bekendt lykkedes det ikke for den tidligere regering og undervisningsminister Christine Antorini (S) at samle gymnasieforligspartierne om en samlet aftale for gymnasierne, og nu er det den nye undervisningsministers, Ellen Trane Nørby, (V) tur.

Morten Olesen forventer og er bange for, at den nye regering også vil foreslå, at stort set alle elever i gymnasiet skal have matematik på B-niveau.

”Vi ønsker ikke, at matematik B bliver obligatorisk, fordi der ikke kommer noget godt ud af at påtvinge elever matematik, hvis de ikke har interesse i det,” siger Morten Olesen.

Ingen tvang, tak
Ifølge Undervisningsministeriet har over 80 procent af stx-eleverne matematik på B-niveau, og Morten Olesen frygter, at faget bliver udvandet, hvis den sidste restgruppe skal tvinges til at have matematik B.

”Alt andet lige så er det nok dem, der ikke er stærke i matematik, som vælger faget fra. Hvis alle skal have matematik B, vil dumpeprocenten stige, eller også må niveauet sænkes – ingen af delene er politikerne vel interesserede i,” siger Morten Olesen.   

Uheldige konsekvenser
For få år siden blev det muligt for gymnasieeleverne at vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det resulterede i, at flere elever valgte matematik B, som politikerne ønskede, men til gengæld gik det ud over naturvidenskaben.

Morten Olesen mener, det er et eksempel på, at politikerne måske ikke altid er bevidste om, at når de ændrer i et hjørne af gymnasiet, får det uforudsete konsekvenser i et andet hjørne. Derfor håber han, at politikerne vil inddrage de faglige foreninger, inden de beslutter sig for ændringer i gymnasiet.
Morten Olesen fortæller, at den tidligere regering ikke hørte matematiklærerforeningen, inden den fremlagde sit udspil om ændringer i gymnasiet.

”Hvis politikerne vil sikre sig, at de ikke træffer beslutninger, som har den modsatte effekt end det tiltænkte, så kræver det, at de spørger de faglige foreninger,” siger Morten Olesen.

Nye eksamensformer og læreplaner
Når forligspartierne skal forhandle en ny gymnasieaftale, vil eksamensformer også blive diskuteret. Matematiklærerforeningen har nedsat en tænketank, som skal se på eksamensformer. Morten Olesen peger på, at den nuværende skriftlige eksamen ikke til fulde afspejler undervisningen og læreplanerne i faget.

I matematikundervisningen bruges diverse CAS-værktøjer (Computer Algebra System). Ifølge Morten Olesen er den skriftlige eksamen udformet på en måde, som ikke giver eleverne mulighed for at vise, at de kan bruge værktøjerne fuldt ud. Problemet er ifølge ham, at eksamen er bundet af præcedens, som medfører, at de stillede opgaver ikke afviger særligt meget fra år til år. 

”Eksamensformen giver mulighed for, at eksaminanderne kan vælge at anvende skabelonløsninger i stedet for at bruge CAS-værktøjet fuldt ud til at vise, at de har forstået matematikken,” siger Morten Olesen.

Snyd skal ikke ødelægge eksamen
Gymnasieskolen.dk har tidligere beskrevet, hvordan nogle elever snyder ved den skriftlige eksamen for eksempel ved hjælp af sociale medier.

Morten Olesen mener dog ikke, at det bør føre til begrænsninger i den skriftlige eksamen.

”Jeg synes ikke, det skal gøres til et fagligt problem, at elever snyder. Det er rektorernes opgave at undgå snyd. Vi må ikke lave begrænsninger i undervisningen og til eksamen for de mange elever, som gerne vil lære, fordi et mindretal snyder,” siger Morten Olesen.