Artikel
Søren Ryge Petersen: Min gymnasietid
Billede

Søren Ryge Petersen: Min gymnasietid

Søren Ryge Petersen, som netop har vundet Modersmål-Prisen, begyndte på Høng Studenterkursus i 1963. Forelskelser, fysikundervisningen og Kennedys død står stærkest i hukommelsen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvad husker du bedst fra din tid på studenterkurset?
"Det var en kostskole, og jeg var der hele tiden sammen med 150 andre elever. Der var færinger, grønlændere og folk fra hele landet, og vi fik et meget tæt forhold til hinanden. Man får usædvanligt gode kammerater sådan et sted – flere af dem er stadig, hvad jeg vil betegne som rigtig gode venner. Jeg husker det også som stedet med de første forelskelser, og alt det der bragede løs. Der var ingen regler omkring piger og drenge, og vi kunne derfor være sammen lige så meget, vi havde lyst. På den måde var det en kæmpe fordel at være på kostskole."

Er der en episode, du særligt kan huske?
"Jeg husker bedst den 22. november 1963. Jeg boede på et stort drengekollegium. Om aftenen blev der uro på gangene, dørene smækkede op og i, og det genlød på gangene: ”Kennedy er blevet skudt!” Jeg kan huske, der spredte sig en stemning af rådvildhed, og vi blev lidt bange. Hvad sker der nu? Vi havde fulgt Kennedy i den kolde krig og under Cubakrisen. Han var det store verdenspolitiske forbillede.
Kollegiet lå en kilometers penge fra skolen, og vi blev enige om, at vi ville gå op på skolen. Vi gik ind i fælleslokalet, hvor de andre elever også ankom, og der dukkede vores højt elskede forstander Monrad op. Jeg kan ikke huske præcis, hvad han sagde. Men han holdt en spontan og meget klog tale. Han talte om Kennedy og det forfærdelige, der var sket, og på en eller anden måde trøstede han os. Jeg vil aldrig glemme den aften."

Er der nogle lærere, du husker specielt godt?
"Jeg husker én bedre end andre. Han hed Esmann Eriksen, var lærer i fysik og manglede den ene hånd. Han gjorde fysiktimerne til en leg. Alle 25 elever i klassen glædede sig til hans timer, som altid var sjove og spændende. Han havde en fin fornemmelse for at forklare komplicerede ting på en måde, så alle kunne forstå det – ellers er det jo også spild af tid. Han var også kolerisk. Nogle gange blev han sur og skældte ud, så det kunne høres på hele skolen. Han blev totalt rasende, det kunne være over små ting. Men vi vidste, at det gik over, og så blev han god igen."

Hvad gjorde han godt?
"Han var meget pædagogisk. Han kunne altid give eksempler på de fysiske love, regler og fænomener  ved at pege på ting, som vi er omgivet af i vores dagligdag. Han var en god pædagog.
Jeg var matematisk-fysisk. Det var mest fordi, jeg ikke gad sprog. Matematik har heller aldrig været mig, men fysik det var sjovt. Men jeg har overhovedet ikke brugt det siden.

Husker du andre lærere?
"Vi havde en lærer i fransk, som var den dovneste lærer, jeg nogensinde har oplevet. Han kom ind, satte tasken på kateret, og så tog han bogen frem og smækkede benene op og bad så én om at læse op. Efter syv minutter bad han en anden om at læse op og derefter en tredje, indtil det endelig var frikvarter. Jeg havde fransk i et år i tre-fire timer om ugen, og jeg lærte stort set ikke noget."

Har tiden på Høng Studenterkursus haft indflydelse på, hvad du laver i dag?
"Nej, det har den faktisk ikke. Jeg tog et studenterkursus, fordi jeg gerne ville have en lang uddannelse som den første i min familie. Jeg læste dansk på universitetet. Men det, jeg laver i dag, er ikke noget, jeg er blevet uddannet i.

Læs også om gymnasietiden for: Manu Sareen, Peter Øvig Knudsen, Johanne Schmidt Nielsen, Kim Bildsø Lassen, Christine Antorini, Stine Bosse, Stefan Hermann, Ellen Trane Nørby, Anders Agger, Charlotte Rønhof, Henrik Stagetorn og Noemi Katznelson.

 

 

 

 

 

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater