Stefan Hermann: Min gymnasietid

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid? 

”Generelt set husker jeg bedst, at stoffet og indholdet fyldte rigtigt meget. Derfor åbnede der sig så mange nye verdener. Uanset om det var oldtidskundskab, historie, dansk eller kemi. Didaktikken var rimelig traditionel, gymnasieskolen var ikke pædagogiseret på samme måde som i dag. På trods af at Skive Gymnasium var et ungt gymnasium med Danmarks yngste rektor ved begyndelsen i 1968 og lærere, der havde været med i hele den eksperimenterende tilgang i 70’erne. De var fornyere. Men jeg husker egentlig, at stoffet og erkendelsen fyldte rigtigt meget – ikke pædagogikken eller didaktikken.
For eksempel kan jeg huske, at min dansklærer Knud Kramshøj holdt en forelæsning om Brandes og strømningen af de europæiske idéer. Han gjorde det, fordi det simpelthen var vigtigt at få en samfundsforståelse for at forstå litteraturen i et bredere perspektiv i stedet for isoleret tekstanalyse af Nexø. For mig var hans danskundervisning en vækkelse, fordi den på en og samme gang tog litteraturen seriøst og overskred dens ramme. Det viste han i sin alvor og i sin glæde ved den, samtidig med at det overskred et litteraturteoretisk danskfilologisk felt. Han tog udstikkere til Nietzsche, Marx og den franske syndikalisme. Han bragte de store idéers historier ind i danskundervisningen. Det var fremragende.”

Er der en særlig episode, du husker fra din gymnasietid?
”Min gymnasietid var præget utrolig meget af samvær. Der var meget socialisering og modning, nok som der også er i dag. Jeg husker for eksempel, at da vi skulle dimittere, havde jeg besluttet, at jeg ville sige noget. Da rektor spurgte, om nogle af studenterne ville have ordet, prøvede min mor forsigtigt at holde mig tilbage, da jeg rejste mig op. Men uden held.”

Er der en lærer, som betød noget særligt for dig?
”Det gjorde Knud Kramshøj. Ikke fordi jeg fik et nært forhold til ham socialt. Men den dobbelthed i at han havde meget stor kærlighed til sit stof og et enormt spændstig udblik på det. Han kunne forbinde det med noget andet, som gjorde det endnu mere tillokkende. Han havde en enorm alsidig omgang med sit fag. Han havde en stor alvor og underspillet lune. Han tændte min læselyst. Jeg er ellers vokset op i et enormt litterært hjem, men jeg ville ikke læse. Knud tændte min lyst, og pludselig begyndte jeg bare at sluge næsten hvad som helst. Gerne svært uigennemtrængeligt stof – uden studentikose nykker var jeg næppe.
Jeg husker også min samfundsfagslærer, Krawak. Jeg husker ham for hans kombination af at være god til at sætte diskussioner i gang og udfordre os. Samtidig havde han en lune, der fik alle med på, at det at lære om samfundet, det at forholde sig kritisk, er en dyd i sig selv.”

Tror du, at din gymnasietid har haft indflydelse på, hvad du laver i dag?
”Den har helt sikkert haft stor indflydelse på det. Der er ingen tvivl om, at min gymnasietid har haft afgørende formativ indflydelse på hele mit liv både socialt og fagligt. Fagligt fordi min optagethed af samfundsforhold fik form og energi af det. Kærligheden og begejstringen for at læse. Respekten for teksten. Og så stimulerede den min diskussionslyst urimelig meget.
Det var nogle enormt formative år socialt og fagligt, som jeg ser tilbage på med stor taknemlighed.

Det har slået mig, at den måde man tænker skole og uddannelse, går vi glip af ritualiseringen og dannelsen. Hvert nyt skolebyggeri ligner jo hinanden, en moderne videnarbejdsplads. Skive Gymnasium emmede af modernisme arkitektonisk og en optagethed af historien.
For eksempel hang der i festsalen et stort billede af Mao med en kæmpe klat maling på, som selvfølgelig var lavet i en temauge i 70’erne.  Det fortalte jo også historien om politiseringen. Billedet af Mao, der hang sammen med et billede af Grundtvig er ritualer og artefakter, som er med til at fortælle institutionens historie. Både langt tilbage, men også tæt på. Klatten på Mao fortalte om politiseringen i 1980’erne, hvor højreorienterede gymnasiaster udfordrede 1970’erne.
Jeg mener, at vi har et ritualiseringsproblem i dansk uddannelseskultur. Vi mangler en ny ritualisering og dannelse, der ikke er gidsel af fortiden.”