Artikel
Noemi Katznelson: Min gymnasietid
Noemi Katznelson

Noemi Katznelson: Min gymnasietid

En historielærer åbnede verden for Noemi Katznelson, som ser tilbage på sin gymnasietid med stor frihed. Det mangler der i nutidens gymnasium, mener ungdomsforskeren.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvad husker du bedst fra undervisningen i din gymnasietid?
”Jeg husker helt sikkert bedst historie, som var ret samfundsfagrelateret. Jeg kan simpelthen huske en helt konkret time, hvor jeg fik lidt af en aha-oplevelse, da det gik op for mig, hvordan samfundet hænger sammen: At de samfundsmæssige mekanismer kan have direkte indflydelse på menneskers hverdag og liv. Det var ret fantastisk. Det var også dér, jeg fik vakt min interesse for sociologi, samfund og samspillet mellem mennesker. Jeg kan stadig se for mig, hvordan min lærer, Jakob Hansen, tegnede en lang kæde af årsagssammenhænge. Hvad der sker, når man skruer økonomisk eller politisk på en del. Hvordan det har virkninger rundt i samfundet. Rent fagligt var det det, som rykkede mig.”

Er der en særlig episode fra din gymnasietid, som du vil fremhæve?
”Gymnasiet betød for mig frihed. Jeg gik på et gymnasium, hvor der var enorme frihedsgrader. Vi kunne være på skolen og havde endda nøgle til skolen. Det hørte en anden tid til, men det var helt fantastisk. Det var den største uformelle læring på gymnasiet. Jeg havde tilbragt de foregående 10 år på en dansk og en fransk skole, hvor jeg havde været en utrolig stille, pæn og forsagt pige. Gymnasiet lærte mig at prøve grænser af på en kreativ måde, fordi der var så store frihedsgrader. Det kulminerede i, at jeg endte med at overnatte på skolen og fandt alle eksamensspørgsmålene til et af mine eksamensfag i 3.g. Min veninde og jeg kopierede dem og gik hjem og forberedte os på dem ordret. Og jeg vil vove den påstand, at vi faktisk lærte noget af al den kreative grænsesøgning, fordi det fik os til at stille spørgsmål ved tingene. Det hang sammen med de store frihedsgrader. Det er jo virkelig en stor kontrast til, hvordan det er i dag, hvor de unge – sat på spidsen – snarere mødes med overvågningskameraer og fraværsskemaer.”

Havde du en lærer, som betød noget særligt for dig?
”Helt klart min historielærer Jakob Hansen. Han er et ikon for mig. Jeg endte også med at læse historie senere. Han er billedet på en fantastisk lærer, der åbnede verden for mig på en ny måde. Han kunne forbinde stoffet til noget, der gav mening, der hvor vi selv var. Og så kunne han finde ud af at være sammen med unge mennesker i øjenhøjde samtidig med, at han var en autoritet. Han skabte respekt omkring sig både fagligt og personligt.”

Har din gymnasietid haft indflydelse på, hvad du laver i dag?
”Jeg tænker, at inspirationen går tilbage til det, jeg beskæftigede mig med dengang. Jeg kan jo ikke bruge det direkte i min forskning, men det giver mig en viden om gymnasieverden.  En viden som jeg på en anden måde har skullet kæmpe mig til i forhold til erhvervsuddannelserne, hvor jeg kun har gået i kort tid.
Jeg må nok indrømme, at jeg har et nærmest ikonisk forhold til min gymnasietid. Gymnasiet åbnede verden."

Nu ekskluderer gymnasiet
"Når jeg spejler mig i min gymnasietid, tænker jeg, at der dengang var plads til at udvikle sig på alle mulige plan, som faktisk også spiller ind på det faglige. Derfor kan jeg godt blive lidt bekymret, når jeg ser på udviklingen. Vi har en meget velafrettet ungdom. Hvis jeg havde gået i gymnasiet i dag, var jeg blevet smidt ud 50 gange. Der var plads til at lave fis og ballade – det er så utænkeligt i dag. Der er faktisk meget kreativt udviklingspotentiale i det også.

Vi har strammet ind på alle leder og kanter: Hvad man skal have ud af skolen – Hvor parat man er. Hele den tænkning er sivet ud i uddannelsessystemet og ind i hovederne på unge og deres forældre. Forældre får nærmest stress, hvis deres børn ikke sidder velafrettede og forbereder sig til eksamen.

Min vurdering er, at vi kommer til at ekskludere flere. Der vil være flere, som føler sig forkerte. Og vores tolerance bliver mindre. Vi har travlt med at styre og kontrollere.  Det hænger muligvis også sammen med, at gymnasiet har fået en mere bredspektret elevgruppe, og det er nok en reaktion på det. Men det kunne være interessant at tænke på, hvad der kunne komme ud af at vise eleverne tillid. Nu er strategien, at de skal have så kort snor som muligt. Tilliden kunne resultere i mere deltagelse, tror jeg. Men det er sagt med stor respekt for, at det også rummer store udfordringer, at netop elevgruppen er blevet så bred og forskelligartet.”

 

 

Serie om gymnasietiden

Hvad har gymnasiet betydet for dig?
Gymnasieskolen starter en serie, hvor vi blandt andet spørger forskellige forfattere, forskere og politikere om deres gymnasietid.
Se de øvrige artikler her 

Noemi Katznelson

 

  • Centerleder på Center for Ungdomsforskning, og lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
  • Forsker i ungdom, uddannelse, udskoling, overgang til ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, udsatte unge og vejledning.
  • Næstformand i det Nationale Dialogforum for uddannelses- og erhvervsvejledning under Ministeriet for Børn og Undervisning
  • Medlem af dialoggruppen omkring Ny Nordisk Skole
  • Cand. Mag i pædagogik og historie og med en ph.d. i uddannelsesforskning fra RUC.
  • Musiksproglig student fra Aurehøj Gymnasium i 1987  
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater