Manu Sareen: Min gymnasietid
Han fik ikke lov til at gennemføre gymnasiet. Men Manu Sareen synes alligevel, at det var den bedste tid i hans liv. Det skyldes især én lærer.
Han fik ikke lov til at gennemføre gymnasiet. Men Manu Sareen synes alligevel, at det var den bedste tid i hans liv. Det skyldes især én lærer.
Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
“Jeg må erkende, at jeg bedst husker undervisningen i drama og dansk. Især drama hvor jeg pludselig fik mulighed for at prøve nye sider af mig selv – den kreative side. Jeg anede slet ikke, at det kreative eksisterede i mig. Jeg fik også afprøvet mine grænser. Jeg stod på en scene. Det var helt fantastisk og betød rigtig meget for mig.
Danskundervisningen var på mange måder dannelse for mig. Jeg havde en super god og engageret lærer, der lærte mig en masse ting. Jeg har jo ikke dansk baggrund, så jeg blev introduceret til mange ting. Det har virkelig været med til at præge mig.”
Havde du en lærer, som betød noget særligt for dig?
“Det var helt klart min drama- og dansklærer. Han hed Mads Laursen Vig. Han var meget engageret i de enkelte elever. Med ham var der også meget flydende grænser. Der var ikke det traditionelle autoritetsforhold mellem lærer og elever. Man kunne diskutere alt. Vi var også hjemme hos ham i studiegruppe og læsegrupper.
På et tidspunkt var der noget, jeg havde svært ved. Så brugte han sin fritid på at hjælpe mig.
Der er nok tre personer, som har betydet meget for mig, og som har dannet mig som menneske. Han er én af dem.”
Har din gymnasietid haft indflydelse på, hvad du laver i dag?
“Det er svært at sige. Jeg blev jo smidt ud af 2.g på grund af for meget fravær. Men det er alligevel den bedste tid i mit liv. Der er ingen tvivl om, at gymnasiet har dannet og skabt mig som menneske.
Jeg glæder mig derfor også helt vildt over, at min datter skal starte på gymnasiet næste år. Jeg synes, at det er så fedt. Og jeg har sagt til hende, at hun bare skal nyde hver eneste dag i gymnasiet.”
Hvad har gymnasiet betydet for dig?
Gymnasieskolen starter en serie, hvor vi blandt andet spørger forskellige forfattere, forskere og politikere om deres gymnasietid.
Se de øvrige artikler her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode