Har din gymnasietid haft indflydelse på, hvad du laver i dag?
Jeg synes, jeg var forkælet med lærere, som ville diskutere med mig og forholde sig til det, jeg skrev. Diskussionerne fortsatte tit i frikvarteret. Det gjaldt hele spektret fra den konservative fysiklærer til SF-samfundsfagslæreren, som jeg synes var enormt borgerlig dengang. Det skærpede både mine retoriske evner og mine evner til at diskutere.
Jeg var meget skrivende allerede i gymnasiet og skrev godt i samfundsfag og dansk. Lærerne gav mig enorm god respons på det, jeg skrev. Den respons har været med til at bekræfte min selvtillid i forhold til at formulere mig på skrift, og det er jeg blevet ved med. I folkeskolen var jeg en meget genert dreng. Men så opdagede jeg, at jeg på skrift kunne formulere mig, og det var der en dansklærer, som var god til at støtte mig i. Det er nok i højere grad ham, der har haft betydning for, hvad jeg laver i dag. Men det blev fulgt op af lærerne i gymnasiet.
Er der en lærer i gymnasiet, du husker specielt godt?
Det må være min dansk- og religionslærer Tyge. Jeg var supermarxist, ateist og konsekvent materialist på det tidspunkt. Han var kulturkristen og humanist og gik meget op i litteratur. Derfor havde vi mange diskussioner. Jeg var en dejlig elev, fordi jeg var enormt engageret og god til at skrive stil. Men jeg tror, han ærgrede sig og var irriteret over, at en begavet elev kunne finde på at antage, at der ikke var andet i verden end det, der kunne måles og vejes, og at den menneskelige bevidsthed kun bestod af elektrokemiske impulser i hjernen. Både som dansk- og religionslærer prøvede han at forklare, at der var andre dimensioner i tilværelsen. Han præsenterede det religiøse og den poetiske verden, som jeg på den mest dumstædige maner afviste eksistensen af på det tidspunkt.
Trængte han igennem til dig?
Han fik mig ikke overbevist, men der er nogle bestemte tidspunkter, hvor jeg kan huske, at her var han lige ved at trænge igennem min nærmest fundamentalistiske overbevisning. Han prøvede at forklare Gud som kærlighed. På tavlen tegnede han en metafor, hvor mennesket var et slags rør, og Gud befandt sig over disse rør og førte kærlighed ned til menneskerne. Hvis man var et åbent og kærligt menneske, ville man lade den kærlighed strømme videre til andre mennesker. I dag giver det billede enormt god mening for mig som en simpel måde at forklare det guddommelige på.
Hvorfor gjorde han indtryk på dig?
Det var hans engagement, der gjorde indtryk. Og så kunne jeg mærke, at han var indædt irriteret over, at jeg var så lukket. Senere, da jeg mødte hippierne, åbnede mit sind sig for den religiøse og poetiske dimension, som Tyge havde forsøgt at gøre. Han havde tilbudt mig en forståelse af det religiøse, som jeg nu synes, er indlysende. I dag ville jeg sige: Hej Tyge, du havde ret.
Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
Som mange andre var det nok festerne. De var gode på Viby Amtsgymnasium. Det var dengang, mange af de store rockbands stadig gad tage ud på gymnasierne at spille. Vi havde Gnags og Bifrost, som var et rigtig godt liveband i 1970’erne.
Jeg husker dog tydeligst Kliché, som spillede på gymnasiet, inden bandet havde udgivet sin første plade. De kørte indkøbsvogne med lysstofrør ind på scenen og optrådte med blå maoistiske uniformer på. Det var meget anderledes end Gnags – det var 80’erne, der ankom lidt før tid.
Jeg var på det tidspunkt aktiv kommunist i det maoistiske parti KAP. Der hvor det gik galt, var, at jeg opfattede Kliché som et maoistisk rockorkester. Først senere begyndte jeg at overveje, at der nok var en del ironi i det, de lavede.
Det andet vigtige element til festerne var, at vi – flipperne – røg enorme mængder af tjald under trappen. Derefter gik vi op og deltog i festen i stærkt påvirket tilstand, og det har nok ikke gjort Kliché-koncerten dårligere.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode